search


keyboard_tab Contratti di vendita di beni conformi 2019/0771 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2019/0771 DA cercato: 'medlemsstaterne' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl




whereas medlemsstaterne:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 510

 

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på købsaftaler mellem en forbruger og en sælger.

2.   Aftaler mellem en forbruger og en sælger om levering af varer, der skal tilvirkes eller fremstilles, anses også for at være købsaftaler i forbindelse med dette direktiv.

3.   Direktivet finder ikke anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester. Det finder dog anvendelse på digitalt indhold eller digitale tjenester, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med de i artikel 2, nr. 5), litra b), omhandlede varer, og som leveres sammen med varerne i henhold til købsaftalen, uanset om sådant digitalt indhold eller sådanne digitale tjenester leveres af sælgeren eller af en tredjemand. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt leveringen af digitalt indhold eller en digital tjeneste, der er integreret i eller indbyrdes forbundet med en vare, udgør en del af købsaftalen, formodes det digitale indhold eller den digitale tjeneste at være omfattet af købsaftalen.

4.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a)

et fysisk medium, der udelukkende anvendes til levering af digitalt indhold, eller

b)

en vare, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov.

5.   medlemsstaterne kan fra dette direktivs anvendelsesområde udelukke aftaler om salg af

a)

brugte varer, som sælges på offentlige auktioner, og

b)

levende dyr.

I det i litra a) omhandlede tilfælde skal forbrugere have let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at rettighederne i medfør af dette direktiv ikke finder anvendelse.

6.   Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes frihed til at regulere generelle aftaleretlige aspekter, såsom regler om indgåelse, gyldighed, omstødelse eller virkninger af aftaler, herunder konsekvenserne af at ophæve en aftale, for så vidt de ikke er reguleret i dette direktiv, eller retten til erstatning.

7.   Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes frihed til at give forbrugere ret til at vælge en specifik beføjelse, hvis varernes mangler opdages inden for en periode efter levering, der ikke overskrider 30 dage. Dette direktiv berører endvidere ikke nationale regler, der ikke gælder specifikt for forbrugeraftaler, og som giver specifikke beføjelser i forbindelse med visse typer mangler, der ikke var synlige på tidspunktet for købsaftalens indgåelse.

Artikel 4

Harmoniseringsniveau

medlemsstaterne må ikke i deres nationale ret opretholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv, herunder strengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.

Artikel 9

Tredjemands rettigheder

Hvis en begrænsning som følge af en krænkelse af tredjemands ret, navnlig intellektuelle ejendomsrettigheder, hindrer eller begrænser brugen af varerne i overensstemmelse med artikel 6 og 7, sikrer medlemsstaterne, at forbrugeren har ret til de beføjelser ved mangler, der er fastsat i artikel 13, medmindre national ret indeholder bestemmelser om ugyldighed eller ophævelse af købsaftalen i sådanne tilfælde.

Artikel 10

Sælgers ansvar

1.   Sælgeren er ansvarlig over for forbrugeren for mangler, der forelå på det tidspunkt, hvor varerne blev leveret, og som blev synlige inden to år efter dette tidspunkt. Med forbehold af artikel 7, stk. 3, finder nærværende stykke også anvendelse på varer med digitale elementer.

2.   Ved varer med digitale elementer, hvor købsaftalen foreskriver en løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode, er sælgeren også ansvarlig for eventuelle mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der opstår eller bliver synlige inden to år, efter at varerne med digitale elementer blev leveret. Hvis aftalen foreskriver løbende levering i mere end to år, er sælgeren ansvarlig for mangler i det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der opstår eller bliver synlige inden for den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til købsaftalen.

3.   medlemsstaterne kan opretholde eller indføre længere frister end de frister, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

4.   Hvis de beføjelser, der er fastsat i artikel 13, i henhold til national ret også er underlagt en forældelsesfrist, sikrer medlemsstaterne, at en sådan forældelsesfrist giver forbrugeren mulighed for at gøre brug af beføjelserne i artikel 13 ved manglende overensstemmelse, som sælgeren er ansvarlig for i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, og som viser sig inden for den periode, der er omhandlet i disse stykker.

5.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne nøjes med at opretholde eller indføre en forældelsesfrist for de beføjelser, der er omhandlet i artikel 13. medlemsstaterne sikrer, at en sådan forældelsesfrist giver forbrugeren mulighed for at gøre brug af beføjelserne i artikel 13 ved manglende overensstemmelse, som sælgeren er ansvarlig for i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, og som viser sig i løbet af den periode, der er omhandlet i disse stykker.

6.   medlemsstaterne kan for brugte genstande fastsætte, at sælgeren og forbrugeren kan indgå aftalevilkår eller aftaler med en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist end dem, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 5, forudsat at en sådan kortere periode eller frist ikke må være kortere end et år.

Artikel 11

Bevisbyrde

1.   En mangel, der bliver synlig inden et år efter det tidspunkt, da varerne blev leveret, antages at have foreligget på det tidspunkt, da varerne blev leveret, medmindre andet bevises, eller medmindre denne formodning er uforenelig med varernes art eller med manglens art. Dette stykke finder også anvendelse på varer med digitale elementer.

2.   I stedet for den etårige periode, der er fastsat i stk. 1, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre en periode på to år fra det tidspunkt, da varerne blev leveret.

3.   Ved varer med digitale elementer, hvor købsaftalen foreskriver løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode, er det for en mangel, som bliver synlig inden for den i artikel 10, stk. 2, angivne periode, op til sælgeren at bevise, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var i overensstemmelse inden for den i nævnte artikel omhandlede periode.

Artikel 12

Underretningsforpligtelse

medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der fastsætter, at forbrugeren for at kunne nyde godt af sine rettigheder skal underrette sælgeren om en mangel inden for en periode på mindst to måneder fra den dato, hvor forbrugeren opdagede manglen.

Artikel 13

Beføjelser i tilfælde af mangler

1.   I tilfælde af mangler har forbrugeren ret til at få varen bragt i overensstemmelse eller at få et forholdsmæssigt afslag i prisen eller at ophæve aftalen på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

2.   For at få varen bragt i overensstemmelse kan forbrugeren vælge mellem afhjælpning og omlevering, medmindre den valgte beføjelse ville være umulig eller i forhold til den anden beføjelse ville påføre sælgeren udgifter, der ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder, herunder:

a)

den værdi, varen ville have, hvis den var mangelfri

b)

manglens betydning, og

c)

om den alternative beføjelse kunne foretages uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

3.   Sælgeren kan afvise at bringe varen i overensstemmelse, hvis afhjælpning eller omlevering er umulig eller ville påføre sælgeren udgifter, som ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder, herunder de i stk. 2, litra a) og b), nævnte omstændigheder.

4.   Forbrugeren har ret til enten et forholdsmæssigt afslag i prisen i overensstemmelse med artikel 15 eller til ophævelse af købsaftalen i overensstemmelse med artikel 16 i følgende tilfælde:

a)

sælgeren har ikke foretaget afhjælpning eller omlevering eller har ikke, hvis det er relevant, foretaget afhjælpning eller omlevering i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2 og 3, eller sælgeren har afvist at bringe varen i overensstemmelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3

b)

en mangel forbliver synlig, på trods af at sælgeren har forsøgt at bringe varen i overensstemmelse

c)

manglen er af en så alvorlig karakter, at et omgående afslag i prisen eller omgående ophævelse af købsaftalen er berettiget, eller

d)

sælgeren har tilkendegivet, eller det fremgår tydeligt af omstændighederne, at sælgeren ikke vil bringe varen i overensstemmelse inden for en rimelig tid eller uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

5.   Forbrugeren er ikke berettiget til at ophæve aftalen, hvis manglen kun er uvæsentlig. Det er op til sælgeren at bevise, om manglen er uvæsentlig.

6.   Forbrugeren har ret til at tilbageholde betaling af en udestående del af prisen eller en del deraf, indtil sælgeren har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv. medlemsstaterne kan fastsætte betingelser og regler for forbrugerens udøvelse af retten til at tilbageholde betalingen.

7.   medlemsstaterne kan regulere, hvorvidt og i hvilket omfang forbrugerens bidrag til manglen berører forbrugerens ret til beføjelser.

Artikel 16

Ophævelse af købsaftalen

1.   Forbrugeren udøver sin ret til at ophæve købsaftalen ved hjælp af en erklæring til sælgeren om, at forbrugeren har truffet beslutning om at ophæve købsaftalen.

2.   Når manglen kun vedrører nogle af de i henhold til købsaftalen leverede varer, og der foreligger en grund til at ophæve købsaftalen i henhold til artikel 13, kan forbrugeren udelukkende ophæve købsaftalen, hvad angår disse varer og andre varer, som forbrugeren har købt sammen med de mangelfulde varer, hvis forbrugeren ikke med rimelighed kan forventes at acceptere kun at beholde de varer, der er i overensstemmelse.

3.   Når forbrugeren ophæver købsaftalen i dens helhed eller i overensstemmelse med stk. 2 for nogle af de i henhold til aftalen leverede varer, gælder følgende:

a)

forbrugeren skal for sælgers regning tilbagelevere varerne til sælgeren, og

b)

sælgeren skal tilbagebetale forbrugeren den pris, der er betalt for varerne, ved modtagelsen af varerne eller dokumentation, der er tilvejebragt af forbrugeren for at have tilbageleveret varerne.

medlemsstaterne kan med henblik på dette stykke fastsætte nærmere regler for tilbagelevering og tilbagebetaling.

Artikel 17

Handelsmæssige garantier

1.   Enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vilkår, der er fastsat i erklæringen om den handelsmæssige garanti og dertil hørende reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før indgåelsen af aftalen. På de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og med forbehold af andre bestemmelser i gældende EU-ret eller national ret, er producenten, når en producent giver forbrugeren en handelsmæssig garanti for holdbarhed for visse varer i en bestemt periode, direkte ansvarlig over for forbrugeren i hele perioden for den handelsmæssige garanti for holdbarhed for så vidt angår afhjælpning eller omlevering af varen i overensstemmelse med artikel 14. Producenten kan tilbyde forbrugeren gunstigere betingelser i erklæringen om den handelsmæssige garanti for holdbarhed.

Hvis vilkårene i erklæringen om den handelsmæssige garanti er mindre fordelagtige for forbrugeren end de vilkår, der fremgår af de dertil hørende reklamer, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der fremgår af reklamerne vedrørende den handelsmæssige garanti, medmindre de dertil hørende reklamer før indgåelsen af aftalen er blevet rettet på samme eller sammenlignelig måde, som de var blevet fremsat.

2.   Erklæringen om den handelsmæssige garanti skal udleveres til forbrugeren på et varigt medium senest ved leveringen af varerne. Erklæringen om den handelsmæssige garanti skal være udfærdiget på et klart og forståeligt sprog. Den skal indeholde følgende:

a)

en utvetydig erklæring om, at forbrugeren ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgers side ved en mangel på varerne, og at disse beføjelser ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti

b)

garantigiverens navn og adresse

c)

den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti

d)

betegnelsen på de varer, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på, og

e)

den handelsmæssige garantis vilkår.

3.   Manglende overholdelse af stk. 2 berører ikke det faktum, at den handelsmæssige garanti er bindende for garantigiveren.

4.   medlemsstaterne kan fastsætte regler om andre aspekter vedrørende handelsmæssige garantier, som ikke er reguleret ved denne artikel, herunder regler for, på hvilket eller hvilke sprog erklæringen om den handelsmæssige garanti skal gøres tilgængelig for forbrugeren.

Artikel 19

Håndhævelse

1.   medlemsstaterne skal sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at dette direktiv overholdes.

2.   De i stk. 1 omhandlede midler skal omfatte bestemmelser om, at et eller flere af følgende organer som fastsat ved national ret kan anlægge sag i henhold til national ret ved en domstol eller ved en kompetent myndighed for at sikre, at de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, finder anvendelse:

a)

offentlige organer eller deres repræsentanter

b)

forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytte forbrugere

c)

erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse i at handle.

Artikel 20

Forbrugeroplysninger

medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at forbrugere har adgang til oplysninger om forbrugerrettigheder i henhold til dette direktiv og om midlerne til at håndhæve disse rettigheder.

Artikel 24

Gennemførelse

1.   medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. juli 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2022.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

2.   Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse på aftaler indgået før den 1. januar 2022.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 264 af 20.7.2016, s. 57.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 26.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.4.2019.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelsen hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester (se side 1 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EUT L 110 af 1.5.2009, s. 30).

(10)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 1999/44/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1

Artikel 1, stk. 2, litra a)

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 1, stk. 2, litra b), første led

Artikel 3, stk. 4, litra b)

Artikel 1, stk. 2, litra b), andet og tredje led

Artikel 2, nr. 5), litra a)

Artikel 1, stk. 2, litra c)

Artikel 2, nr. 3)

Artikel 1, stk. 2, litra d)

Artikel 2, nr. 4)

Artikel 1, stk. 2, litra e)

Artikel 2, nr. 12)

Artikel 1, stk. 3

Artikel 2, nr. 15), og artikel 3, stk. 5, litra a)

Artikel 1, stk. 4

Artikel 3, stk. 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 5

Artikel 2, stk. 2, litra a)

Artikel 6, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 2, stk. 2, litra b)

Artikel 6, litra b)

Artikel 2, stk. 2, litra c)

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 2, stk. 2, litra d)

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Artikel 2, stk. 3

Artikel 7, stk. 5

Artikel 2, stk. 4

Artikel 7, stk. 2

Artikel 2, stk. 5

Artikel 8

Artikel 3, stk. 1

Artikel 10, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 13, stk. 1

Artikel 3, stk. 3, første afsnit

Artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, litra a)

Artikel 3, stk. 3, andet afsnit

Artikel 13, stk. 2

Artikel 3, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 14, stk. 1, litra b) og c)

Artikel 3, stk. 4

Artikel 2, nr. 14)

Artikel 3, stk. 5

Artikel 13, stk. 4

Artikel 3, stk. 6

Artikel 13, stk. 5

Artikel 4

Artikel 18

Artikel 5, stk. 1

Artikel 10, stk. 1, 2, 3, 4 og 5

Artikel 5, stk. 2

Artikel 12

Artikel 5, stk. 3

Artikel 11

Artikel 6, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 17, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 17, stk. 2

Artikel 6, stk. 4

Artikel 17, stk. 4

Artikel 6, stk. 5

Artikel 17, stk. 3

Artikel 7, stk. 1, første afsnit

Artikel 21, stk. 1

Artikel 7, stk. 1, andet afsnit

Artikel 10, stk. 6

Artikel 7, stk. 2

Artikel 8, stk. 1

Artikel 3, stk. 6 og 7

Artikel 8, stk. 2

Artikel 4

Artikel 9

Artikel 19 og 20

Artikel 10

Artikel 22

Artikel 11, stk. 1, første afsnit

Artikel 24, stk. 1, første afsnit

Artikel 11, stk. 1, andet afsnit

Artikel 24, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 11, stk. 2

Artikel 24, stk. 1, fjerde afsnit

Artikel 12

Artikel 25

Artikel 13

Artikel 26

Artikel 14

Artikel 27


whereas









keyboard_arrow_down