keyboard_tab Contratti di vendita di beni conformi 2019/0771 DA

1.   Sælgeren er ansvarlig over for forbrugeren for mangler, der forelå på det tidspunkt, hvor varerne blev leveret, og som blev synlige inden to år efter dette tidspunkt. Med forbehold af artikel 7, stk. 3, finder nærværende stykke også anvendelse på varer med digitale elementer.

2.   Ved varer med digitale elementer, hvor købsaftalen foreskriver en løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode, er sælgeren også ansvarlig for eventuelle mangler ved det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der opstår eller bliver synlige inden to år, efter at varerne med digitale elementer blev leveret. Hvis aftalen foreskriver løbende levering i mere end to år, er sælgeren ansvarlig for mangler i det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der opstår eller bliver synlige inden for den periode, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres i henhold til købsaftalen.

3.   Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre længere frister end de frister, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

4.   Hvis de beføjelser, der er fastsat i artikel 13, i henhold til national ret også er underlagt en forældelsesfrist, sikrer medlemsstaterne, at en sådan forældelsesfrist giver forbrugeren mulighed for at gøre brug af beføjelserne i artikel 13 ved manglende overensstemmelse, som sælgeren er ansvarlig for i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, og som viser sig inden for den periode, der er omhandlet i disse stykker.

5.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne nøjes med at opretholde eller indføre en forældelsesfrist for de beføjelser, der er omhandlet i artikel 13. Medlemsstaterne sikrer, at en sådan forældelsesfrist giver forbrugeren mulighed for at gøre brug af beføjelserne i artikel 13 ved manglende overensstemmelse, som sælgeren er ansvarlig for i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, og som viser sig i løbet af den periode, der er omhandlet i disse stykker.

6.   Medlemsstaterne kan for brugte genstande fastsætte, at sælgeren og forbrugeren kan indgå aftalevilkår eller aftaler med en kortere ansvarsperiode eller forældelsesfrist end dem, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 5, forudsat at en sådan kortere periode eller frist ikke må være kortere end et år.

1.   En mangel, der bliver synlig inden et år efter det tidspunkt, da varerne blev leveret, antages at have foreligget på det tidspunkt, da varerne blev leveret, medmindre andet bevises, eller medmindre denne formodning er uforenelig med varernes art eller med manglens art. Dette stykke finder også anvendelse på varer med digitale elementer.

2.   I stedet for den etårige periode, der er fastsat i stk. 1, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre en periode på to år fra det tidspunkt, da varerne blev leveret.

3.   Ved varer med digitale elementer, hvor købsaftalen foreskriver løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i en periode, er det for en mangel, som bliver synlig inden for den i artikel 10, stk. 2, angivne periode, op til sælgeren at bevise, at det digitale indhold eller den digitale tjeneste var i overensstemmelse inden for den i nævnte artikel omhandlede periode.

1.   Enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vilkår, der er fastsat i erklæringen om den handelsmæssige garanti og dertil hørende reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før indgåelsen af aftalen. På de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og med forbehold af andre bestemmelser i gældende EU-ret eller national ret, er producenten, når en producent giver forbrugeren en handelsmæssig garanti for holdbarhed for visse varer i en bestemt periode, direkte ansvarlig over for forbrugeren i hele perioden for den handelsmæssige garanti for holdbarhed for så vidt angår afhjælpning eller omlevering af varen i overensstemmelse med artikel 14. Producenten kan tilbyde forbrugeren gunstigere betingelser i erklæringen om den handelsmæssige garanti for holdbarhed.

Hvis vilkårene i erklæringen om den handelsmæssige garanti er mindre fordelagtige for forbrugeren end de vilkår, der fremgår af de dertil hørende reklamer, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der fremgår af reklamerne vedrørende den handelsmæssige garanti, medmindre de dertil hørende reklamer før indgåelsen af aftalen er blevet rettet på samme eller sammenlignelig måde, som de var blevet fremsat.

2.   Erklæringen om den handelsmæssige garanti skal udleveres til forbrugeren på et varigt medium senest ved leveringen af varerne. Erklæringen om den handelsmæssige garanti skal være udfærdiget på et klart og forståeligt sprog. Den skal indeholde følgende:

a)	en utvetydig erklæring om, at forbrugeren ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgers side ved en mangel på varerne, og at disse beføjelser ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti

b)	garantigiverens navn og adresse

c)	den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti

d)	betegnelsen på de varer, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på, og

e)	den handelsmæssige garantis vilkår.

3.   Manglende overholdelse af stk. 2 berører ikke det faktum, at den handelsmæssige garanti er bindende for garantigiveren.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte regler om andre aspekter vedrørende handelsmæssige garantier, som ikke er reguleret ved denne artikel, herunder regler for, på hvilket eller hvilke sprog erklæringen om den handelsmæssige garanti skal gøres tilgængelig for forbrugeren.

1.   Medlemsstaterne skal sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at dette direktiv overholdes.

2.   De i stk. 1 omhandlede midler skal omfatte bestemmelser om, at et eller flere af følgende organer som fastsat ved national ret kan anlægge sag i henhold til national ret ved en domstol eller ved en kompetent myndighed for at sikre, at de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, finder anvendelse:

a)	offentlige organer eller deres repræsentanter

b)	forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytte forbrugere

c)	erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse i at handle.

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. juli 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2022.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

2.   Bestemmelserne i dette direktiv finder ikke anvendelse på aftaler indgået før den 1. januar 2022.