search


keyboard_tab Contratti di vendita di beni conformi 2019/0771 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2019/0771 DA cercato: 'bragt' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl




whereas bragt:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 159

 

Artikel 13

Beføjelser i tilfælde af mangler

1.   I tilfælde af mangler har forbrugeren ret til at få varen bragt i overensstemmelse eller at få et forholdsmæssigt afslag i prisen eller at ophæve aftalen på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

2.   For at få varen bragt i overensstemmelse kan forbrugeren vælge mellem afhjælpning og omlevering, medmindre den valgte beføjelse ville være umulig eller i forhold til den anden beføjelse ville påføre sælgeren udgifter, der ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder, herunder:

a)

den værdi, varen ville have, hvis den var mangelfri

b)

manglens betydning, og

c)

om den alternative beføjelse kunne foretages uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

3.   Sælgeren kan afvise at bringe varen i overensstemmelse, hvis afhjælpning eller omlevering er umulig eller ville påføre sælgeren udgifter, som ville være uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder, herunder de i stk. 2, litra a) og b), nævnte omstændigheder.

4.   Forbrugeren har ret til enten et forholdsmæssigt afslag i prisen i overensstemmelse med artikel 15 eller til ophævelse af købsaftalen i overensstemmelse med artikel 16 i følgende tilfælde:

a)

sælgeren har ikke foretaget afhjælpning eller omlevering eller har ikke, hvis det er relevant, foretaget afhjælpning eller omlevering i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2 og 3, eller sælgeren har afvist at bringe varen i overensstemmelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3

b)

en mangel forbliver synlig, på trods af at sælgeren har forsøgt at bringe varen i overensstemmelse

c)

manglen er af en så alvorlig karakter, at et omgående afslag i prisen eller omgående ophævelse af købsaftalen er berettiget, eller

d)

sælgeren har tilkendegivet, eller det fremgår tydeligt af omstændighederne, at sælgeren ikke vil bringe varen i overensstemmelse inden for en rimelig tid eller uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

5.   Forbrugeren er ikke berettiget til at ophæve aftalen, hvis manglen kun er uvæsentlig. Det er op til sælgeren at bevise, om manglen er uvæsentlig.

6.   Forbrugeren har ret til at tilbageholde betaling af en udestående del af prisen eller en del deraf, indtil sælgeren har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne kan fastsætte betingelser og regler for forbrugerens udøvelse af retten til at tilbageholde betalingen.

7.   Medlemsstaterne kan regulere, hvorvidt og i hvilket omfang forbrugerens bidrag til manglen berører forbrugerens ret til beføjelser.

Artikel 16

Ophævelse af købsaftalen

1.   Forbrugeren udøver sin ret til at ophæve købsaftalen ved hjælp af en erklæring til sælgeren om, at forbrugeren har truffet beslutning om at ophæve købsaftalen.

2.   Når manglen kun vedrører nogle af de i henhold til købsaftalen leverede varer, og der foreligger en grund til at ophæve købsaftalen i henhold til artikel 13, kan forbrugeren udelukkende ophæve købsaftalen, hvad angår disse varer og andre varer, som forbrugeren har købt sammen med de mangelfulde varer, hvis forbrugeren ikke med rimelighed kan forventes at acceptere kun at beholde de varer, der er i overensstemmelse.

3.   Når forbrugeren ophæver købsaftalen i dens helhed eller i overensstemmelse med stk. 2 for nogle af de i henhold til aftalen leverede varer, gælder følgende:

a)

forbrugeren skal for sælgers regning tilbagelevere varerne til sælgeren, og

b)

sælgeren skal tilbagebetale forbrugeren den pris, der er betalt for varerne, ved modtagelsen af varerne eller dokumentation, der er tilvejebragt af forbrugeren for at have tilbageleveret varerne.

Medlemsstaterne kan med henblik på dette stykke fastsætte nærmere regler for tilbagelevering og tilbagebetaling.


whereas









keyboard_arrow_down