EIDAS 2014/0910 DA

Med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sigtes mod et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for elektroniske identifikationsmidler og tillidstjenester, er formålet med denne forordning at:

a)	fastlægge betingelserne for, hvordan medlemsstaterne anerkender elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske personer, der er omfattet af en anmeldt elektronisk identifikationsordning i en anden medlemsstat

b)	fastlægge regler for tillidstjenester, navnlig for elektroniske transaktioner, og

c)	opstille et retsgrundlag for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler, elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester og certificeringstjenester for webstedsautentifikation.

Artikel 4

Principper vedrørende det indre marked

1. Tillidstjenesteudbydere har ret til uden restriktioner at udbyde deres tjenester i en anden medlemsstat end den, hvor de er hjemmehørende, når tjenesterne udbydes med et formål, der er omfattet af denne forordning.

2. Der er fri bevægelighed på det indre marked for produkter og tillidstjenester, der overholder bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 11

Erstatningsansvar

1. Den anmeldende medlemsstat er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til artikel 7, litra d) og f), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

2. Den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelsen i henhold til artikel 7, litra e), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

3. Den part, der udfører autentifikationsproceduren, er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende sikring af den korrekte udførelse af autentifikationen i henhold til artikel 7, litra f), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

4. Stk. 1, 2 og 3 anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.

5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke det erstatningsansvar, der i henhold til national ret påhviler parterne i en transaktion, hvor der benyttes elektroniske identifikationsmidler, som er omfattet af den elektroniske identifikationsordning, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1.

Artikel 12

Samarbejde og interoperabilitet

1. De nationale elektroniske identifikationsordninger, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1, skal være interoperable.

2. Med henblik på stk. 1 indføres der en interoperabilitetsramme.

3. Interoperabilitetsrammen skal opfylde følgende kriterier:

a)	den tager sigte på at være teknologineutral og forskelsbehandler ikke mellem specifikke nationale tekniske løsninger til elektronisk identifikation inden for en medlemsstat

b)	den følger europæiske og internationale standarder, når det er muligt

c)	den letter gennemførelsen af princippet om indbygget databeskyttelse (privacy by design), og

d)	den sikrer, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

4. Interoperabilitetsrammen skal omfatte:

a)	en henvisning til tekniske minimumskrav for sikringsniveauerne i artikel 8

b)	en kortlægning af nationale sikringsniveauer for anmeldte elektroniske identifikationsordninger under sikringsniveauerne i artikel 8

c)	en henvisning til tekniske minimumskrav for interoperabilitet

d)	en henvisning til et minimum af personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer en fysisk eller juridisk person, og som stilles til rådighed fra elektroniske identifikationsordninger

e)	forretningsorden

f)	tvistbilæggelsesordninger, og

g)	fælles operationelle sikkerhedsstandarder.

5. Medlemsstaterne skal samarbejde om følgende:

a)	interoperabilitet mellem de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, og de elektroniske identifikationsordninger, som medlemsstaterne har til hensigt at anmelde, og

b)	sikkerheden i de elektroniske identifikationsordninger.

6. Samarbejdet mellem medlemsstaterne omfatter:

a)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til elektroniske identifikationsordninger og navnlig tekniske krav til interoperabilitet og sikringsniveauer

b)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til arbejdet med sikringsniveauer i elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 8

c)	fagfællebedømmelse (peer review) af elektroniske identifikationsordninger, der henhører under denne forordning, og

d)	undersøgelse af relevante udviklingstendenser i sektoren for elektronisk identifikation.

7. Senest den 18. marts 2015 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fornødne proceduremæssige ordninger for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, jf. stk. 5 og 6, med henblik på at fremme et højt niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen.

8. Senest den 18. september 2015 vedtager Kommissionen med forbehold af kriterierne i stk. 3 og under hensyn til resultaterne af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennemførelsesretsakter om interoperabilitetsrammen som fastsat i stk. 4 med henblik på at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af kravet i stk. 1.

9. De i stk. 7 og 8 i nærværende artikel omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

KAPITEL III

TILLIDSTJENESTER

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

Tilsynsorganer

1. Hver medlemsstat udpeger et tilsynsorgan, der er hjemmehørende på dens område, eller, efter gensidig aftale med en anden medlemsstat, et tilsynsorgan, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Dette organ er ansvarligt for tilsynsopgaver i den udpegende medlemsstat.

Tilsynsorganerne tillægges de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til varetagelsen af deres opgaver.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget.

3. Tilsynsorganet har følgende rolle:

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

4. Med henblik på stk. 3 og med forbehold af de deri fastsatte begrænsninger omfatter tilsynsorganets opgaver navnlig:

a)	at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)	at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)	at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)	at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)	at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)	at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)	at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)	at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)	at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)	at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsorganet opretter, vedligeholder og ajourfører en tillidsinfrastruktur i overensstemmelse med betingelserne i national ret.

6. Senest den 31. marts hvert år forelægger tilsynsorganerne Kommissionen en rapport om det foregående kalenderårs primære tilsynsvirksomhed sammen med en sammenfatning af de indberetninger af brud på sikkerheden, som er modtaget fra tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

7. Kommissionen gør den i stk. 6 omhandlede årlige rapport tilgængelig for medlemsstaterne.

8. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for rapporteringen i medfør af stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 18

Gensidig bistand

1. Tilsynsorganerne skal samarbejde med henblik på at udveksle god praksis.

Et tilsynsorgan skal efter modtagelsen af en begrundet anmodning fra et andet tilsynsorgan yde det pågældende organ bistand, således at tilsynsorganernes arbejde kan udføres på en ensartet måde. Den gensidige bistand kan navnlig omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20 og 21.

2. Et tilsynsorgan, der modtager en anmodning om bistand, kan afvise denne anmodning med en af følgende begrundelser:

a)	tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)	anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)	det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

3. Når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne tillade, at deres respektive tilsynsorganer i fællesskab gennemfører undersøgelser, hvor personale fra andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Reglerne for og fremgangsmåden ved sådanne fælles aktioner skal aftales og fastlægges af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres nationale ret.

Artikel 28

Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer

1. Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer skal opfylde kravene i bilag I.

2. Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer må ikke være omfattet af ufravigelige krav, der går videre end kravene i bilag I.

3. Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer kan omfatte ikkeobligatoriske supplerende særlige kendetegn. Disse kendetegn må ikke påvirke interoperabiliteten mellem og anerkendelsen af kvalificerede elektroniske signaturer.

4. Såfremt et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer er blevet spærret efter den første aktivering, mister det sin gyldighed fra tidspunktet for spærringen, og dets status kan under ingen omstændigheder genetableres.

5. Medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler for en midlertidig suspension af et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer på følgende betingelser:

a)	hvis et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer er blevet suspenderet midlertidigt, mister det sin gyldighed i suspensionsperioden

b)	suspensionsperioden angives klart i certifikatdatabasen, og suspensionsstatus gøres synlig i suspensionsperioden af den tjeneste, der formidler oplysninger om status for certifikatet.

6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer. Et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i bilag I. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 38

Kvalificerede certifikater for elektroniske segl

1. Kvalificerede certifikater for elektroniske segl skal opfylde kravene i bilag III.

2. Kvalificerede certifikater for elektroniske segl må ikke undergives ufravigelige krav, der går videre end kravene i bilag III.

3. Kvalificerede certifikater for elektroniske segl kan omfatte ikkeobligatoriske supplerende særlige kendetegn. Disse kendetegn må ikke påvirke interoperabiliteten mellem og anerkendelsen af kvalificerede elektroniske segl.

4. Såfremt et kvalificeret certifikat for elektronisk segl er blevet spærret efter den første aktivering, mister det sin gyldighed fra tidspunktet for spærringen, og dets status kan under ingen omstændigheder ændres.

5. Medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler for en midlertidig suspension af kvalificerede certifikater for elektroniske segl på følgende betingelser:

a)	hvis et kvalificeret certifikat for elektronisk segl er blevet suspenderet midlertidigt, mister det sin gyldighed i suspensionsperioden

b)	suspensionsperioden angives klart i certifikatdatabasen og suspensionsstatus gøres synlig i suspensionsperioden af den tjeneste, der formidler oplysninger om status for certifikatet.

6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede certifikater for elektroniske segl. Et kvalificeret certifikat for elektroniske segl, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i bilag III. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

whereas

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (3) dækkede elektroniske signaturer uden at skabe en omfattende ramme for sikre, pålidelige og brugervenlige elektroniske transaktioner på tværs af landegrænser og sektorer.
Denne forordning styrker og udvider det nævnte direktivs regelsæt.

- = -

(11) Denne forordning bør anvendes under fuld overholdelse af principperne vedrørende beskyttelse af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7).
For så vidt angår princippet om gensidig anerkendelse i denne forordning bør autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste derfor kun omfatte behandling af de identifikationsdata, der er tilstrækkelige, relevante og ikke omfatter mere, end hvad der kræves for at give adgang til den pågældende onlinetjeneste.
Desuden bør tillidstjenesteudbydere og tilsynsorganer opfylde kravene i direktiv 95/46/EF om fortrolighed og behandlingssikkerhed.

- = -

(14) Denne forordning bør indeholde visse betingelser for, hvilke elektroniske identifikationsmidler der skal anerkendes, og for, hvordan de elektroniske identifikationsordninger bør anmeldes.
Betingelserne bør hjælpe medlemsstaterne til at opbygge den nødvendige tillid til hinandens elektroniske identifikationsordninger og til gensidigt at anerkende elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af de anmeldte ordninger.
Princippet om gensidig anerkendelse bør følges, hvis den anmeldende medlemsstats elektroniske identifikationsordning opfylder anmeldelsesbetingelserne, og hvis anmeldelsen har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Dog bør princippet om gensidig anerkendelse kun gælde for autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste.
Adgangen til disse onlinetjenester og den endelige levering af tjenesterne til parter, der anmoder herom, bør afhænge nøje af retten til at modtage sådanne tjenester i henhold til betingelserne i den nationale lovgivning.

- = -

(17) Medlemsstaterne bør tilskynde den private sektor til frivilligt at anvende elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af en anmeldt ordning, til identifikationsformål, når dette er nødvendigt med henblik på onlinetjenester eller elektroniske transaktioner.
Muligheden for at anvende sådanne elektroniske identifikationsmidler vil betyde, at den private sektor kan benytte sig af elektronisk identifikation og autentifikation, der allerede anvendes i vid udstrækning i mange medlemsstater, i det mindste til offentlige tjenester, og gøre det lettere for virksomhederne og borgerne at få adgang til deres onlinetjenester på tværs af grænserne.
For at gøre det lettere for den private sektor at bruge sådanne elektroniske identifikationsmidler på tværs af grænserne bør den autentifikationsmulighed, som en medlemsstat udbyder, stilles til rådighed for modtagerparter i den private sektor, der er hjemmehørende uden for medlemsstatens område, på samme betingelser, som gælder for modtagerparter i den private sektor, der er hjemmehørende i medlemsstaten.
Med hensyn til modtagerparter i den private sektor kan den anmeldende medlemsstat fastsætte betingelser for adgang til autentifikationsmidlerne.
Disse adgangsbetingelser kan omfatte oplysninger om, at autentifikationsmidlerne i tilknytning til den anmeldte ordning ikke i øjeblikket er til rådighed for modtagerparter i den private sektor.

- = -

(21) Denne forordning bør også fastlægge en generel lovramme for brug af tillidstjenester.
Der bør dog ikke indføres en generel pligt til at bruge dem eller til at oprette et adgangspunkt for alle eksisterende tillidstjenester.
Den bør navnlig ikke omfatte levering af tjenester, der udelukkende anvendes i lukkede systemer mellem et defineret sæt deltagere, der ikke har virkning over for tredjemand.
For eksempel bør systemer, der er oprettet i virksomheder eller offentlige forvaltninger til styring af interne procedurer ved brug af tillidstjenester, ikke være omfattet af kravene i denne forordning.
Kun tillidstjenester, der udbydes til offentligheden, og som har virkning over for tredjemand, bør opfylde kravene i denne forordning.
Denne forordning bør heller ikke omfatte aspekter i forbindelse med indgåelse og gyldighed af kontrakter eller andre retlige forpligtelser, som ifølge national ret eller EU-ret er undergivet formkrav.
Den bør heller ikke berøre nationale formkrav til offentlige registre, navnlig handelsregistre og tingbøger.

- = -

(25) Det bør stå medlemsstaterne frit for at fastlægge andre typer tillidstjenester ud over dem, der indgår i den lukkede liste over tillidstjenester, der er omfattet af denne forordning, med henblik på at anerkende dem på nationalt plan som kvalificerede tillidstjenester.

- = -

(29) I overensstemmelse med forpligtelserne i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2010/48/EF (8), særlig artikel 9 i konventionen, bør handicappede have mulighed for at benytte tillidstjenester og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester, på lige fod med andre forbrugere.
Derfor bør tillidstjenester og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester, så vidt muligt være tilgængelige for handicappede.
Gennemførlighedsvurderingen bør bl.a.
omfatte tekniske og økonomiske hensyn.

- = -

(31) Tilsynsorganerne bør samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, f.eks.
ved at underrette dem om resultaterne af revisioner af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, når der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Underretningen bør navnlig omfatte sikkerhedsrelaterede hændelser og brud på persondatasikkerheden.

- = -

(35) Alle tillidstjenesteudbydere bør være omfattet af kravene i denne forordning, navnlig hvad angår sikkerhed og erstatningsansvar for at sikre, at der udvises nødvendig omhu, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med deres operationer og tjenester.
Under hensyn til den type tjenester, som tillidstjenesteudbydere udbyder, er det imidlertid hensigtsmæssigt for disse kravs vedkommende at skelne mellem kvalificerede og ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere.

- = -

(56) Denne forordning bør indeholde krav til kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, som skal sikre, at avancerede elektroniske signaturer fungerer hensigtsmæssigt.
Denne forordning bør ikke omfatte det samlede omgivende miljø, som systemerne opererer i.
Certificeringen af kvalificerede signaturgenereringssystemer bør derfor begrænses til hardware og software, der anvendes til at forvalte og beskytte de signaturgenereringsdata, der genereres, lagres eller behandles i signaturgenereringssystemet.
Som anført i de relevante standarder bør certificeringspligten ikke omfatte applikationer til generering af signaturer.

- = -

(67) Webstedsautentifikationstjenester giver besøgende på et websted sikkerhed for, at der står en ægte og legitim enhed bag webstedet.
Disse tjenester bidrager til at opbygge tilliden i forbindelse med onlineforretninger, da brugerne vil have tillid til et websted, som er autentificeret.
Ydelse og brug af webstedsautentifikationstjenester er helt frivillig.
For at webstedsautentifikation kan blive et middel til at fremme tilliden ved at give brugerne en bedre oplevelse og stimulere vækst på det indre marked bør denne forordning dog fastlægge minimumsforpligtelser for tjenesteudbyderne og deres tjenester med hensyn til sikkerhed og erstatningsansvar.
Med henblik herpå er der taget hensyn til resultaterne af igangværende industriledede initiativer, f.eks.
Certification Authorities/Browser Forum — CA/Browser Forum.
Desuden bør denne forordning ikke hindre brugen af andre midler eller metoder til autentifikation af et websted, der ikke er omfattet af denne forordning, og bør heller ikke forhindre ydere af webstedsautentifikationstjenester i tredjelande i at yde deres tjenester til kunder i Unionen.
En tjenesteudbyder i et tredjeland bør dog kun kunne få sine webstedsautentifikationstjenester anerkendt som kvalificerede i overensstemmelse med denne forordning, hvis der er indgået en international aftale mellem Unionen og det land, hvor tjenesteudbyderen er hjemmehørende.

- = -

(68) Begrebet »juridiske personer« i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om etablering giver operatørerne mulighed for frit at vælge den retlige form, de måtte finde passende for udøvelsen af deres virksomhed.
Begrebet »juridiske personer« i henhold til TEUF omfatter derfor alle enheder, der er oprettet i henhold til eller reguleret af en medlemsstats ret, uanset deres retlige form.

- = -

keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

EIDAS 2014/0910 DA