EIDAS 2014/0910 DA

2. Uden at den retsvirkning, der tillægges pseudonymer i henhold til den nationale ret dermed foregribes, må anvendelsen af pseudonymer i elektroniske transaktioner ikke forbydes.

KAPITEL II

ELEKTRONISK IDENTIFIKATION

Artikel 8

Sikringsniveauer for elektroniske identifikationsordninger

1. En elektronisk identifikationsordning, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, skal angive sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og/eller »høj« for de elektroniske identifikationsmidler, der er udstedt under den pågældende ordning.

2. Sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og »høj« skal opfylde følgende kriterier:

sikringsniveauet »lav« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der udviser en begrænset grad af tillid til en persons påståede identitet, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten

sikringsniveauet »betydelig« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der udviser en middelstor grad af tillid til en persons påståede identitet, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten

sikringsniveauet »høj« henviser til et elektronisk identifikationsmiddel i en elektronisk identifikationsordning, der giver en højere grad af tillid til en persons påståede identitet end elektroniske identifikationsmidler med sikringsniveauet »betydelig«, og som er karakteriseret ved henvisning til tekniske specifikationer, standarder og hertil knyttede procedurer, herunder tekniske kontroller, hvis formål er at mindske risikoen for misbrug eller ændring af identiteten.

3. Senest den 18. september 2015 fastsætter Kommissionen, idet der tages hensyn til relevante internationale standarder og med forbehold af stk. 2, ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske minimumsspecifikationer, minimumsstandarder, og procedurer, der henvises til i forbindelse med fastsættelse af sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og »høj« for de elektroniske identifikationsmidler, jf. stk. 1.

Disse tekniske minimumsspecifikationer, minimumsstandarder, og procedurer udarbejdes på grundlag af pålideligheden og kvaliteten af følgende elementer:

a)	proceduren for godtgørelse og kontrol af identiteten på fysiske og juridiske personer, der ansøger om udstedelse af et elektronisk identifikationsmiddel

b)	proceduren for udstedelse af det pågældende elektroniske identifikationsmiddel

c)	autentifikationsmekanismen, hvorigennem den fysiske eller den juridiske person anvender det elektroniske identifikationsmiddel til at bekræfte vedkommendes identitet over for en modtagerpart

d)	enheden, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel

e)	ethvert andet organ, der er involveret i ansøgningsproceduren for udstedelse af det elektroniske identifikationsmiddel

f)	de tekniske specifikationer og sikkerhedsspecifikationerne for det udstedte elektroniske identifikationsmiddel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 11

Erstatningsansvar

1. Den anmeldende medlemsstat er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til artikel 7, litra d) og f), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

2. Den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelsen i henhold til artikel 7, litra e), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

3. Den part, der udfører autentifikationsproceduren, er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende sikring af den korrekte udførelse af autentifikationen i henhold til artikel 7, litra f), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

4. Stk. 1, 2 og 3 anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.

5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke det erstatningsansvar, der i henhold til national ret påhviler parterne i en transaktion, hvor der benyttes elektroniske identifikationsmidler, som er omfattet af den elektroniske identifikationsordning, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1.

Artikel 12

Samarbejde og interoperabilitet

1. De nationale elektroniske identifikationsordninger, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1, skal være interoperable.

2. Med henblik på stk. 1 indføres der en interoperabilitetsramme.

3. Interoperabilitetsrammen skal opfylde følgende kriterier:

a)	den tager sigte på at være teknologineutral og forskelsbehandler ikke mellem specifikke nationale tekniske løsninger til elektronisk identifikation inden for en medlemsstat

b)	den følger europæiske og internationale standarder, når det er muligt

c)	den letter gennemførelsen af princippet om indbygget databeskyttelse (privacy by design), og

d)	den sikrer, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

4. Interoperabilitetsrammen skal omfatte:

a)	en henvisning til tekniske minimumskrav for sikringsniveauerne i artikel 8

b)	en kortlægning af nationale sikringsniveauer for anmeldte elektroniske identifikationsordninger under sikringsniveauerne i artikel 8

c)	en henvisning til tekniske minimumskrav for interoperabilitet

d)	en henvisning til et minimum af personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer en fysisk eller juridisk person, og som stilles til rådighed fra elektroniske identifikationsordninger

e)	forretningsorden

f)	tvistbilæggelsesordninger, og

g)	fælles operationelle sikkerhedsstandarder.

5. Medlemsstaterne skal samarbejde om følgende:

a)	interoperabilitet mellem de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, og de elektroniske identifikationsordninger, som medlemsstaterne har til hensigt at anmelde, og

b)	sikkerheden i de elektroniske identifikationsordninger.

6. Samarbejdet mellem medlemsstaterne omfatter:

a)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til elektroniske identifikationsordninger og navnlig tekniske krav til interoperabilitet og sikringsniveauer

b)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til arbejdet med sikringsniveauer i elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 8

c)	fagfællebedømmelse (peer review) af elektroniske identifikationsordninger, der henhører under denne forordning, og

d)	undersøgelse af relevante udviklingstendenser i sektoren for elektronisk identifikation.

7. Senest den 18. marts 2015 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fornødne proceduremæssige ordninger for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, jf. stk. 5 og 6, med henblik på at fremme et højt niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen.

8. Senest den 18. september 2015 vedtager Kommissionen med forbehold af kriterierne i stk. 3 og under hensyn til resultaterne af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennemførelsesretsakter om interoperabilitetsrammen som fastsat i stk. 4 med henblik på at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af kravet i stk. 1.

9. De i stk. 7 og 8 i nærværende artikel omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

KAPITEL III

TILLIDSTJENESTER

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 13

Erstatningsansvar og bevisbyrde

1. Uden at det berører stk. 2 er tillidstjenesteudbydere erstatningsansvarlige for skade, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i denne forordning.

Den fysiske eller juridiske person, der hævder at have lidt skade som omhandlet i første afsnit, bærer bevisbyrden for, at en ikkekvalificeret tillidstjenesteudbyder har handlet forsætligt eller uagtsomt.

En kvalificeret tillidstjenesteudbyder formodes at have handlet forsætligt eller uagtsomt, medmindre den pågældende kvalificerede tillidstjenesteudbyder beviser, at den i første afsnit omhandlede skade opstod uden forsæt eller uagtsomhed fra den pågældende kvalificerede tillidstjenesteudbyders side.

2. Når tillidstjenesteudbydere behørigt forudgående underretter deres kunder om begrænsningerne i forbindelse med anvendelsen af de tjenester, de udbyder, og når disse begrænsninger er identificerbare for tredjeparter, er tillidstjenesteudbydere ikke erstatningsansvarlige for skader, der påføres i forbindelse med anvendelse af tjenester, der går ud over de anførte begrænsninger.

3. Stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.

Artikel 14

Internationale aspekter

1. Tillidstjenester der udbydes af tillidstjenesteudbydere, som er hjemmehørende i et tredjeland, anerkendes som retligt ligestillede med kvalificerede tillidstjenester, der udbydes af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende i Unionen, hvis de tillidstjenester, der har oprindelse i tredjelandet, anerkendes i henhold til en aftale, som er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller en international organisation i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF.

2. Aftaler som omhandlet i stk. 1 skal navnlig sikre, at:

a)	tillidstjenesteudbyderne i det tredjeland eller de internationale organisationer, som aftalen indgås med, og de tillidstjenester, de udbyder, opfylder de krav, der gælder for kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som er hjemmehørende i Unionen, og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder

b)	de kvalificerede tillidstjenester, der udbydes af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som er hjemmehørende i Unionen, anerkendes som retligt ligestillede med tillidstjenester, der udbydes af tillidstjenesteudbydere i det tredjeland eller den internationale organisation, som aftalen indgås med.

Artikel 17

Tilsynsorganer

1. Hver medlemsstat udpeger et tilsynsorgan, der er hjemmehørende på dens område, eller, efter gensidig aftale med en anden medlemsstat, et tilsynsorgan, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Dette organ er ansvarligt for tilsynsopgaver i den udpegende medlemsstat.

Tilsynsorganerne tillægges de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til varetagelsen af deres opgaver.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget.

3. Tilsynsorganet har følgende rolle:

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

4. Med henblik på stk. 3 og med forbehold af de deri fastsatte begrænsninger omfatter tilsynsorganets opgaver navnlig:

a)	at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)	at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)	at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)	at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)	at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)	at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)	at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)	at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)	at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)	at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsorganet opretter, vedligeholder og ajourfører en tillidsinfrastruktur i overensstemmelse med betingelserne i national ret.

6. Senest den 31. marts hvert år forelægger tilsynsorganerne Kommissionen en rapport om det foregående kalenderårs primære tilsynsvirksomhed sammen med en sammenfatning af de indberetninger af brud på sikkerheden, som er modtaget fra tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

7. Kommissionen gør den i stk. 6 omhandlede årlige rapport tilgængelig for medlemsstaterne.

8. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for rapporteringen i medfør af stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 18

Gensidig bistand

1. Tilsynsorganerne skal samarbejde med henblik på at udveksle god praksis.

Et tilsynsorgan skal efter modtagelsen af en begrundet anmodning fra et andet tilsynsorgan yde det pågældende organ bistand, således at tilsynsorganernes arbejde kan udføres på en ensartet måde. Den gensidige bistand kan navnlig omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20 og 21.

2. Et tilsynsorgan, der modtager en anmodning om bistand, kan afvise denne anmodning med en af følgende begrundelser:

a)	tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)	anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)	det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

3. Når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne tillade, at deres respektive tilsynsorganer i fællesskab gennemfører undersøgelser, hvor personale fra andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Reglerne for og fremgangsmåden ved sådanne fælles aktioner skal aftales og fastlægges af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres nationale ret.

Artikel 19

Sikkerhedskrav til tillidstjenesteudbydere

1. Kvalificerede og ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at styre de sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med de tillidstjenester, de udbyder. Under hensyn til den seneste teknologiske udvikling skal disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til risikoens omfang. Tillidstjenesteudbyderne bør navnlig tage skridt til at forhindre og minimere virkningen af sikkerhedsrelaterede hændelser og underrette de berørte parter om de negative virkninger af sådanne hændelser.

2. De kvalificerede og ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der konstaterer et brud på sikkerheden eller tab af integritet, som har en væsentlig indvirkning på den udbudte tillidstjeneste eller de berørte personoplysninger, skal hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter at være blevet opmærksomme på forholdet underrette tilsynsorganet, og eventuelt andre relevante organer som f.eks. det kompetente nationale organ for informationssikkerhed eller databeskyttelsesmyndigheden.

Når det er sandsynligt, at et brud på sikkerheden eller tab af integritet vil krænke den fysiske eller juridiske person, som har modtaget tillidstjenesten, skal tillidstjenesteudbyderen også hurtigst muligt underrette den fysiske eller juridiske person om bruddet på sikkerheden eller tab af integritet.

Hvor det er relevant, og navnlig hvis et brud på sikkerheden eller tab af integritet berører to eller flere medlemsstater, skal det underrettede tilsynsorgan informere tilsynsorganerne i andre berørte medlemsstater og ENISA.

Det underrettede tilsynsorgan skal også informere offentligheden eller kræve, at tillidstjenesteudbyderen gør det, hvis det fastslår, at det er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden eller tab af integritet offentliggøres.

3. Tilsynsorganet forelægger en gang om året ENISA en sammenfattende rapport om de indberetninger af brud på sikkerheden eller tab af integritet, som det har modtaget fra tillidstjenesteudbyderne.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter:

a)	yderligere specificere de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, og

b)	vedtage formater og procedurer, herunder tidsfrister, for gennemførelsen af stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

AFDELING 3

Kvalificerede tillidstjenesteydelser

Artikel 22

Positivlister

1. Hver medlemsstat opretter, ajourfører og offentliggør positivlister herunder oplysninger om de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som den har ansvaret for, samt oplysninger om deres kvalificerede tillidstjenester.

2. Medlemsstaterne opretter, ajourfører og offentliggør under sikre forhold de elektronisk underskrevne eller forseglede positivlister, jf. stk. 1, i en form, der egner sig til automatiseret behandling.

3. Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen, hvilket organ der er ansvarligt for at oprette, ajourføre og offentliggøre de nationale positivlister, og hvor disse lister offentliggøres, og sender Kommissionen de certifikater, der er anvendt til underskrift eller forsegling af positivlisterne, og eventuelle ændringer heraf.

4. Kommissionen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden via en sikker kommunikationsforbindelse og i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling.

5. Senest den 18. september 2015 præciserer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de oplysninger, der er anført i stk. 1, og fastlægger tekniske specifikationer og formater for positivlister med henblik på gennemførelsen af stk. 1-4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 24

Krav til kvalificerede tillidstjenesteudbydere

1. Når en kvalificeret tillidstjenesteudbyder udsteder et kvalificeret certifikat for en tillidstjeneste, skal vedkommende med hensigtsmæssige midler og i overensstemmelse med national ret kontrollere identiteten og eventuelt særlige kendetegn ved den fysiske eller juridiske person, som det kvalificerede certifikat udstedes til.

Oplysningerne i første afsnit kontrolleres af den kvalificerede tillidstjenesteudbyder enten direkte eller via en tredjemand i overensstemmelse med national ret:

a)	ved fysisk tilstedeværelse af den fysiske person eller den bemyndigede repræsentant for den juridiske person, eller

uden fysisk tilstedeværelse ved hjælp af elektroniske identifikationsmidler, hvortil der forud for udstedelsen af et kvalificeret certifikat var sikret en fysisk tilstedeværelse af den fysiske person eller af en bemyndiget repræsentant for den juridiske person, og som lever op til kravene i artikel 8 med hensyn til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«, eller

c)	ved hjælp af et certifikat af en kvalificeret elektronisk signatur eller af et kvalificeret elektronisk segl udstedt i overensstemmelse med litra a) eller b), eller

d)	ved hjælp af andre identifikationsmetoder anerkendt på nationalt plan, som giver en sikkerhed, der for så vidt angår pålidelighed svarer til fysisk tilstedeværelse. Den tilsvarende sikkerhed skal bekræftes af et overensstemmelsesvurderingsorgan.

2. En kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der udbyder kvalificerede tillidstjenester, skal:

a)	informere tilsynsorganet om ændringer i udbuddet af dennes kvalificerede tillidstjenester og om dennes hensigt om at ophøre med denne virksomhed

beskæftige personale, og eventuelt underleverandører, der har den nødvendige ekspertviden og troværdighed og de nødvendige erfaringer, og kvalifikationer, og som har fået tilstrækkelig uddannelse i reglerne for sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger og skal anvende administrative og ledelsesmæssige procedurer i overensstemmelse med europæiske eller internationale standarder

c)	i forbindelse med erstatningsansvaret for skader, have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed, jf. artikel 13, og/eller anskaffe en passende ansvarsforsikring i overensstemmelse med national ret

d)	på en klar og let forståelig måde underrette de personer, der ønsker at gøre brug af en kvalificeret tillidstjeneste, om de nøjagtige vilkår for brugen af denne tjeneste, herunder eventuelle begrænsninger i brugen heraf, inden de indgår i et kontraktforhold

e)	anvende pålidelige systemer og produkter, som er beskyttet mod ændringer, og sikre den tekniske sikkerhed og pålidelighed i de processer, som disse systemer og produkter understøtter

benytte pålidelige systemer til opbevaring af de data, den kvalificerede tillidstjenesteudbyder modtager, i kontrollerbar form, således at

i)	de kun er offentligt tilgængelige i de tilfælde, hvor den person, som dataene vedrører, har givet sit samtykke

ii)	kun bemyndigede personer kan foretage tilføjelser til og ændringer af de opbevarede data

iii)	dataenes ægthed kan kontrolleres

g)	træffe passende foranstaltninger imod forfalskning og tyveri af data

i en rimelig periode registrere alle relevante oplysninger om de data, den kvalificerede tillidstjenesteudbyder har udstedt og modtaget, og sørge for, at de er tilgængelige, herunder efter at den kvalificerede tillidstjenesteudbyder har indstillet sin virksomhed, navnlig for at kunne fremlægge bevis i retssager og for at garantere tjenestens kontinuitet. Denne registrering kan ske elektronisk

i)	have en ajourført plan i tilfælde af virksomhedsafbrydelse for at sikre tjenestens kontinuitet i overensstemmelse med de bestemmelser, som tilsynsorganer kontrollerer i medfør af artikel 17, stk. 4, litra i)

j)	sikre, at personoplysninger behandles lovligt i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF

k)	oprette og ajourføre en certifikatdatabase, når den kvalificerede tillidstjenesteudbyder udsteder kvalificerede certifikater.

3. Vælger en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der udsteder kvalificerede certifikater, at spærre et certifikat, skal denne registrere en sådan spærring i sin certifikatdatabase og offentliggøre spærringen af certifikatet i god tid, og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter modtagelsen af anmodningen. Spærringen træder i kraft straks efter offentliggørelsen.

4. Med hensyn til stk. 3 skal kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der udsteder kvalificerede certifikater, stille oplysninger om certifikaternes gyldighed eller spærring til rådighed for alle modtagerparter. Disse oplysninger skal som minimum for et certifikat ad gangen være automatisk og gratis tilgængelige til enhver tid og ud over gyldighedsperioden på pålidelig og effektiv vis.

5. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for pålidelige systemer og produkter, som opfylder kravene i stk. 2, litra e) og f), i nærværende artikel. Pålidelige systemer og produkter, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i nærværende artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

AFDELING 4

Elektroniske signaturer

Artikel 28

Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer

1. Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer skal opfylde kravene i bilag I.

2. Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer må ikke være omfattet af ufravigelige krav, der går videre end kravene i bilag I.

3. Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer kan omfatte ikkeobligatoriske supplerende særlige kendetegn. Disse kendetegn må ikke påvirke interoperabiliteten mellem og anerkendelsen af kvalificerede elektroniske signaturer.

4. Såfremt et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer er blevet spærret efter den første aktivering, mister det sin gyldighed fra tidspunktet for spærringen, og dets status kan under ingen omstændigheder genetableres.

5. Medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler for en midlertidig suspension af et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer på følgende betingelser:

a)	hvis et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer er blevet suspenderet midlertidigt, mister det sin gyldighed i suspensionsperioden

b)	suspensionsperioden angives klart i certifikatdatabasen, og suspensionsstatus gøres synlig i suspensionsperioden af den tjeneste, der formidler oplysninger om status for certifikatet.

6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer. Et kvalificeret certifikat for elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i bilag I. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 38

Kvalificerede certifikater for elektroniske segl

1. Kvalificerede certifikater for elektroniske segl skal opfylde kravene i bilag III.

2. Kvalificerede certifikater for elektroniske segl må ikke undergives ufravigelige krav, der går videre end kravene i bilag III.

3. Kvalificerede certifikater for elektroniske segl kan omfatte ikkeobligatoriske supplerende særlige kendetegn. Disse kendetegn må ikke påvirke interoperabiliteten mellem og anerkendelsen af kvalificerede elektroniske segl.

4. Såfremt et kvalificeret certifikat for elektronisk segl er blevet spærret efter den første aktivering, mister det sin gyldighed fra tidspunktet for spærringen, og dets status kan under ingen omstændigheder ændres.

5. Medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler for en midlertidig suspension af kvalificerede certifikater for elektroniske segl på følgende betingelser:

a)	hvis et kvalificeret certifikat for elektronisk segl er blevet suspenderet midlertidigt, mister det sin gyldighed i suspensionsperioden

b)	suspensionsperioden angives klart i certifikatdatabasen og suspensionsstatus gøres synlig i suspensionsperioden af den tjeneste, der formidler oplysninger om status for certifikatet.

6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede certifikater for elektroniske segl. Et kvalificeret certifikat for elektroniske segl, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i bilag III. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

whereas

(9) I de fleste tilfælde kan borgere ikke bruge deres elektroniske ID til at autentificere sig i en anden medlemsstat, fordi de nationale elektroniske identifikationsordninger i deres eget land ikke anerkendes i andre medlemsstater.
Denne elektroniske hindring udelukker tjenesteudbyderne fra at høste det fulde udbytte af det indre marked.
Gensidigt anerkendte elektroniske identifikationsmidler vil gøre det lettere at udbyde en lang række tjenester på tværs af grænserne på det indre marked og sætte virksomhederne i stand til at udøve virksomhed på tværs af grænserne uden at skulle overvinde diverse hindringer i kontakten med de offentlige myndigheder.

- = -

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU (6) etablerer et netværk mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for e-sundhed.
For at øge sikkerheden og kontinuiteten i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser skal netværket udarbejde retningslinjer for adgang til elektroniske sundhedsoplysninger og –ydelser på tværs af grænserne og blandt andet støtte »fælles identifikations- og autentifikationsforanstaltninger for at gøre det lettere at overføre data ved grænseoverskridende sundhedsydelser«.
Gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og autentifikation er afgørende for, at sundhedsydelser for Europas borgere på tværs af grænserne bliver en realitet.
Når borgerne tager til udlandet for at få lægebehandling, skal deres medicinske data være tilgængelige i det land, hvor de skal behandles.
Dette kræver en solid og sikker ramme for elektronisk identifikation, som de berørte parter har tillid til.

- = -

(14) Denne forordning bør indeholde visse betingelser for, hvilke elektroniske identifikationsmidler der skal anerkendes, og for, hvordan de elektroniske identifikationsordninger bør anmeldes.
Betingelserne bør hjælpe medlemsstaterne til at opbygge den nødvendige tillid til hinandens elektroniske identifikationsordninger og til gensidigt at anerkende elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af de anmeldte ordninger.
Princippet om gensidig anerkendelse bør følges, hvis den anmeldende medlemsstats elektroniske identifikationsordning opfylder anmeldelsesbetingelserne, og hvis anmeldelsen har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Dog bør princippet om gensidig anerkendelse kun gælde for autentifikation i forbindelse med en onlinetjeneste.
Adgangen til disse onlinetjenester og den endelige levering af tjenesterne til parter, der anmoder herom, bør afhænge nøje af retten til at modtage sådanne tjenester i henhold til betingelserne i den nationale lovgivning.

- = -

(16) Sikringsniveauer bør afspejle graden af tillid til, at et elektronisk identifikationsmiddel kan fastslå identiteten på en person og således give sikkerhed for, at den person, der gør krav på en specifik identitet, faktisk er den person, hvortil identiteten er blevet knyttet.
Sikringsniveauet afhænger af graden af tillid til, at det elektroniske identifikationsmiddel kan fastslå en persons påståede identitet, idet der tages hensyn til processer (for eksempel godtgørelse, kontrol og autentifikation af identitet), ledelsesaktiviteter (for eksempel den enhed, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og proceduren for udstedelse af sådanne midler) og iværksatte tekniske kontroller.
Der eksisterer forskellige tekniske definitioner på og beskrivelser af sikringsniveauer som følge af EU-finansierede pilotprojekter i stor skala, standardiseringer og internationale aktiviteter.
Navnlig i pilotprojekterne i stor skala STORK og ISO 29115 henvises der blandt andet til niveauerne 2, 3 og 4, som der bør tages størst muligt hensyn til ved fastsættelsen af tekniske minimumskrav, standarder og procedurer for sikringsniveauerne »lav«, »betydelig« og »høj« som omhandlet i denne forordning, samtidig med at der sikres ensartet anvendelse af denne forordning, især hvad angår sikringsniveauet »høj« i forbindelse med godtgørelse af identitet ved udstedelsen af kvalificerede certifikater.
De fastsatte krav bør være teknologineutrale.
Det bør være muligt at opfylde de nødvendige sikkerhedskrav med forskellige teknologier.

- = -

(18) Denne forordning bør fastsætte det erstatningsansvar, der påhviler den anmeldende medlemsstat, den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og den part, der udfører autentifikationsproceduren, hvis de ikke opfylder de relevante forpligtelser i henhold til denne forordning.
Denne forordning bør imidlertid anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.
Derfor berører den ikke de nationale regler, der handler om f.eks.
definition af skadeserstatning eller relevante gældende procedureregler, herunder bevisbyrden.

- = -

(19) Sikkerheden i ordninger for elektronisk identifikation er central i en pålidelig grænseoverskridende gensidig anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler.
I den forbindelse bør medlemsstaterne samarbejde om sikkerhed og interoperabilitet i ordningerne for elektronisk identifikation på EU-plan.
Når det i ordningerne for elektronisk identifikation kræves, at modtagerparter skal anvende bestemt hardware eller software på nationalt plan, indebærer grænseoverskridende interoperabilitet, at disse medlemsstater ikke må pålægge modtagerparter, der er hjemmehørende uden for deres område, sådanne krav og dermed forbundne omkostninger.
I så fald bør passende løsninger drøftes og udformes inden for interoperabilitetsrammen.
Dog er tekniske krav, der hidrører fra de iboende specifikationer for nationale elektroniske identifikationsmidler, og som kan berøre indehaverne af sådanne elektroniske midler (f.eks.
smartkort), uundgåelige.

- = -

(21) Denne forordning bør også fastlægge en generel lovramme for brug af tillidstjenester.
Der bør dog ikke indføres en generel pligt til at bruge dem eller til at oprette et adgangspunkt for alle eksisterende tillidstjenester.
Den bør navnlig ikke omfatte levering af tjenester, der udelukkende anvendes i lukkede systemer mellem et defineret sæt deltagere, der ikke har virkning over for tredjemand.
For eksempel bør systemer, der er oprettet i virksomheder eller offentlige forvaltninger til styring af interne procedurer ved brug af tillidstjenester, ikke være omfattet af kravene i denne forordning.
Kun tillidstjenester, der udbydes til offentligheden, og som har virkning over for tredjemand, bør opfylde kravene i denne forordning.
Denne forordning bør heller ikke omfatte aspekter i forbindelse med indgåelse og gyldighed af kontrakter eller andre retlige forpligtelser, som ifølge national ret eller EU-ret er undergivet formkrav.
Den bør heller ikke berøre nationale formkrav til offentlige registre, navnlig handelsregistre og tingbøger.

- = -

(24) Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten opretholde eller indføre nationale bestemmelser vedrørende tillidstjenester, for så vidt disse tjenester ikke er fuldt harmoniseret ved denne forordning.
Der er dog fri bevægelighed på det indre marked for tillidstjenester, der overholder bestemmelserne i denne forordning.

- = -

(37) Denne forordning bør fastsætte alle tillidstjenesteudbyderes erstatningsansvar.
Den indfører navnlig en erstatningsansvarsordning, hvorefter alle tillidstjenesteudbydere bør være erstatningsansvarlige for skader forvoldt mod en fysisk eller juridisk person på grund af manglende opfyldelse af denne forordnings forpligtelser.
For at lette vurderingen af de økonomiske risici, som tillidstjenesteudbydere måske skal bære, eller som de bør forsikre sig imod, giver denne forordning tillidstjenesteudbydere mulighed for på visse betingelser at fastsætte begrænsninger i brugen af de tjenester, som de udbyder, og for at fralægge sig erstatningsansvaret for skader som følge af en brug af tjenesterne, der går videre end disse begrænsninger.
Kunderne bør underrettes behørigt om begrænsningerne på forhånd.
Disse begrænsninger bør være klare for en tredjepart, f.eks.
ved oplysninger om begrænsningerne i vilkårene for den ydede tjeneste eller på andre tydelige måder.
Med henblik på at gennemføre disse principper bør denne forordning anvendes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om erstatningsansvar.
Denne forordning berører derfor ikke disse nationale bestemmelser om f.eks.
definition af skadeserstatning, forsæt, uagtsomhed eller relevante gældende procedurebestemmelser.

- = -

(44) Denne forordning har til formål at sikre en sammenhængende ramme med henblik på at opnå et højt sikkerheds- og retssikkerhedsniveau i tillidstjenester.
Når Kommissionen behandler overensstemmelsesvurderingen af produkter og tjenester, bør den derfor, når det er hensigtsmæssigt, søge synergier med gældende relevante europæiske og internationale ordninger såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (9), som fastlægger kravene til akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer og markedsovervågning af produkter.

- = -

(55) IT-sikkerhedscertificering baseret på internationale standarder som f.eks.
ISO 15408 og dertil knyttede evalueringsmetoder og gensidige anerkendelsesordninger er et vigtigt redskab til at kontrollere sikkerheden af kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer og bør fremmes.
Innovative løsninger og tjenester som f.eks.
mobil signatur, cloudsignatur benytter imidlertid tekniske og organisatoriske løsninger for kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, hvortil der eventuelt endnu ikke findes tilgængelige sikkerhedsstandarder, eller for hvilke den første IT-sikkerhedscertificering ikke er afsluttet.
Kun i de tilfælde, hvor sådanne sikkerhedsstandarder ikke er tilgængelige, eller hvor den første IT-sikkerhedscertificering ikke er afsluttet, vil sikkerhedsniveauet for sådanne kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer kunne evalueres under anvendelse af alternative processer.
Disse processer bør være sammenlignelige med standarder for IT-sikkerhedscertificering, i det omfang deres sikkerhedsniveauer er ens.
En fagfællebedømmelse (peer review) vil kunne lette disse processer.

- = -

(66) Det er vigtigt at fastlægge en retlig ramme for at lette grænseoverskridende anerkendelse mellem eksisterende nationale retsregler vedrørende elektroniske registrerede leveringstjenester.
Denne ramme vil også kunne åbne nye markedsmuligheder for tillidstjenesteudbydere i Unionen med hensyn til at udbyde nye fælleseuropæiske tjenester for elektroniske registrerede leveringstjenester.

- = -

(72) Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, bør den tage behørigt hensyn til de standarder og tekniske specifikationer, som europæiske og internationale standardiseringsorganisationer og organer har udarbejdet, navnlig Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), for at sikre et højt sikkerheds- og interoperabilitetsniveau for elektroniske identifikations- og tillidstjenester.

- = -

keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

EIDAS 2014/0910 DA