EIDAS 2014/0910 DA

Med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sigtes mod et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for elektroniske identifikationsmidler og tillidstjenester, er formålet med denne forordning at:

a)	fastlægge betingelserne for, hvordan medlemsstaterne anerkender elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske personer, der er omfattet af en anmeldt elektronisk identifikationsordning i en anden medlemsstat

b)	fastlægge regler for tillidstjenester, navnlig for elektroniske transaktioner, og

c)	opstille et retsgrundlag for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler, elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester og certificeringstjenester for webstedsautentifikation.

Artikel 6

Gensidig anerkendelse

1. Når der i henhold til national ret eller administrativ praksis kræves elektronisk identifikation ved hjælp af et elektronisk identifikationsmiddel og autentifikation som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed i en medlemsstat, skal det elektroniske identifikationsmiddel, der er udstedt i en anden medlemsstat, anerkendes i den første medlemsstat med henblik på grænseoverskridende autentifikation af denne onlinetjeneste, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	det elektroniske identifikationsmiddel er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, der er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9

sikringsniveauet for det elektroniske identifikationsmiddel svarer til et sikringsniveau, der modsvarer eller er højere end det sikringsniveau, der kræves af den relevante offentlige myndighed for at få adgang til den pågældende onlinetjeneste i den første medlemsstat, forudsat at sikringsniveauet for det pågældende elektroniske identifikationsmiddel svarer til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«

c)	den relevante offentlige myndighed anvender sikringsniveauet »betydelig« eller »høj« i forbindelse med adgang til den pågældende onlinetjeneste.

En sådan anerkendelse skal finde sted senest 12 måneder efter, at Kommissionen offentliggør den i første afsnit, litra a), omhandlede liste.

2. Et elektronisk identifikationsmiddel, der er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, som er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9, og som svarer til sikringsniveauet »lav«, kan anerkendes af offentlige myndigheder med henblik på grænseoverskridende autentifikation af disse myndigheders tjenester, der udbydes online.

Artikel 12

Samarbejde og interoperabilitet

1. De nationale elektroniske identifikationsordninger, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1, skal være interoperable.

2. Med henblik på stk. 1 indføres der en interoperabilitetsramme.

3. Interoperabilitetsrammen skal opfylde følgende kriterier:

a)	den tager sigte på at være teknologineutral og forskelsbehandler ikke mellem specifikke nationale tekniske løsninger til elektronisk identifikation inden for en medlemsstat

b)	den følger europæiske og internationale standarder, når det er muligt

c)	den letter gennemførelsen af princippet om indbygget databeskyttelse (privacy by design), og

d)	den sikrer, at personoplysninger behandles i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

4. Interoperabilitetsrammen skal omfatte:

a)	en henvisning til tekniske minimumskrav for sikringsniveauerne i artikel 8

b)	en kortlægning af nationale sikringsniveauer for anmeldte elektroniske identifikationsordninger under sikringsniveauerne i artikel 8

c)	en henvisning til tekniske minimumskrav for interoperabilitet

d)	en henvisning til et minimum af personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer en fysisk eller juridisk person, og som stilles til rådighed fra elektroniske identifikationsordninger

e)	forretningsorden

f)	tvistbilæggelsesordninger, og

g)	fælles operationelle sikkerhedsstandarder.

5. Medlemsstaterne skal samarbejde om følgende:

a)	interoperabilitet mellem de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, og de elektroniske identifikationsordninger, som medlemsstaterne har til hensigt at anmelde, og

b)	sikkerheden i de elektroniske identifikationsordninger.

6. Samarbejdet mellem medlemsstaterne omfatter:

a)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til elektroniske identifikationsordninger og navnlig tekniske krav til interoperabilitet og sikringsniveauer

b)	udvekslingen af oplysninger, erfaring og god praksis med hensyn til arbejdet med sikringsniveauer i elektroniske identifikationsordninger i henhold til artikel 8

c)	fagfællebedømmelse (peer review) af elektroniske identifikationsordninger, der henhører under denne forordning, og

d)	undersøgelse af relevante udviklingstendenser i sektoren for elektronisk identifikation.

7. Senest den 18. marts 2015 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de fornødne proceduremæssige ordninger for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, jf. stk. 5 og 6, med henblik på at fremme et højt niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen.

8. Senest den 18. september 2015 vedtager Kommissionen med forbehold af kriterierne i stk. 3 og under hensyn til resultaterne af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennemførelsesretsakter om interoperabilitetsrammen som fastsat i stk. 4 med henblik på at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af kravet i stk. 1.

9. De i stk. 7 og 8 i nærværende artikel omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

KAPITEL III

TILLIDSTJENESTER

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 17

Tilsynsorganer

1. Hver medlemsstat udpeger et tilsynsorgan, der er hjemmehørende på dens område, eller, efter gensidig aftale med en anden medlemsstat, et tilsynsorgan, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Dette organ er ansvarligt for tilsynsopgaver i den udpegende medlemsstat.

Tilsynsorganerne tillægges de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til varetagelsen af deres opgaver.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget.

3. Tilsynsorganet har følgende rolle:

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

4. Med henblik på stk. 3 og med forbehold af de deri fastsatte begrænsninger omfatter tilsynsorganets opgaver navnlig:

a)	at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)	at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)	at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)	at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)	at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)	at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)	at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)	at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)	at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)	at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsorganet opretter, vedligeholder og ajourfører en tillidsinfrastruktur i overensstemmelse med betingelserne i national ret.

6. Senest den 31. marts hvert år forelægger tilsynsorganerne Kommissionen en rapport om det foregående kalenderårs primære tilsynsvirksomhed sammen med en sammenfatning af de indberetninger af brud på sikkerheden, som er modtaget fra tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

7. Kommissionen gør den i stk. 6 omhandlede årlige rapport tilgængelig for medlemsstaterne.

8. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for rapporteringen i medfør af stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 18

Gensidig bistand

1. Tilsynsorganerne skal samarbejde med henblik på at udveksle god praksis.

Et tilsynsorgan skal efter modtagelsen af en begrundet anmodning fra et andet tilsynsorgan yde det pågældende organ bistand, således at tilsynsorganernes arbejde kan udføres på en ensartet måde. Den gensidige bistand kan navnlig omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20 og 21.

2. Et tilsynsorgan, der modtager en anmodning om bistand, kan afvise denne anmodning med en af følgende begrundelser:

a)	tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)	anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)	det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

3. Når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne tillade, at deres respektive tilsynsorganer i fællesskab gennemfører undersøgelser, hvor personale fra andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Reglerne for og fremgangsmåden ved sådanne fælles aktioner skal aftales og fastlægges af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres nationale ret.

Artikel 20

Tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere

1. Kvalificerede tillidstjenesteudbydere skal kontrolleres af et overensstemmelsesvurderingsorgan for egen regning mindst hver 24. måned. Formålet med kontrollen er at bekræfte, at de kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, som de udbyder, opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning. De kvalificerede tillidstjenesteudbydere skal forelægge den resulterende overensstemmelsesvurderingsrapport for tilsynsorganet inden for en periode på tre arbejdsdage efter modtagelsen heraf.

2. Uden at dette berører stk. 1, kan tilsynsorganet til enhver tid foretage kontrol hos eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere for disses tillidstjenesteudbyderes regning for at bekræfte, at de og deres kvalificerede tillidstjenester opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning. Ved mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger skal tilsynsorganet underrette databeskyttelsesmyndighederne om resultaterne af deres kontrolundersøgelser.

3. Kræver tilsynsorganet, at den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afhjælper enhver forsømmelse af at opfylde kravene i denne forordning, og hvis tjenesteudbyderen ikke handler i overensstemmelse hermed og eventuelt inden for en af tilsynsorganet fastsat frist, kan tilsynsorganet under særlig hensyntagen til den omtalte mangels omfang, varighed og konsekvenser tilbagetrække den pågældende tjenesteudbyders eller den pågældende tjenestes status som kvalificeret og informere det organ, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, med henblik på at føre positivlisten i artikel 22, stk. 1, ajour. Tilsynsorganet underretter den kvalificerede tillidstjenesteudbyder om tilbagetrækningen af vedkommendes eller af den pågældende kvalificerede tjenestes status som kvalificeret.

4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på følgende standarder:

a)	akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganerne og for overensstemmelsesvurderingsrapporten, jf. stk. 1

b)	revisionsregler, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingsorganer udfører deres overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, jf. stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 21

Iværksættelse af en kvalificeret tillidstjeneste

1. Ønsker en tillidstjenesteudbyder, der ikke har status som kvalificeret, at udbyde kvalificerede tillidstjenester, skal tjenesteudbyderen anmelde sin hensigt til tilsynsorganet og indsende en overensstemmelsesvurderingsrapport udstedt af et overensstemmelsesvurderingsorgan.

2. Tilsynsorganet kontrollerer, om tillidstjenesteudbyderen og de tillidstjenester, som vedkommende udbyder, opfylder de i denne forordning fastsatte krav, og navnlig kravene til kvalificerede tillidstjenesteudbydere og disses kvalificerede tillidstjenester.

Konkluderer tilsynsorganet, at tillidstjenesteudbyderen og de tillidstjenester, som vedkommende udbyder, overholder de i første afsnit omhandlede krav, tildeler tilsynsorganet tillidstjenesteudbyderen og de tillidstjenester, som vedkommende udbyder, status som kvalificeret og underretter senest tre måneder efter anmeldelsen, jf. stk. 1 i nærværende artikel, det organ, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, med henblik på at føre positivlisterne i artikel 22, stk. 1, ajour.

Er kontrollen ikke afsluttet inden tre måneder efter anmeldelsen, underretter tilsynsorganet tillidstjenesteudbyderen herom og forklarer årsagerne til forsinkelsen samt oplyser, hvornår kontrollen skal være afsluttet.

3. Kvalificerede tillidstjenesteudbydere kan begynde at udbyde den kvalificerede tillidstjeneste, når den kvalificerede status er indført på de i artikel 22, stk. 1, omhandlede positivlister.

4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer med henblik på stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 22

Positivlister

1. Hver medlemsstat opretter, ajourfører og offentliggør positivlister herunder oplysninger om de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som den har ansvaret for, samt oplysninger om deres kvalificerede tillidstjenester.

2. Medlemsstaterne opretter, ajourfører og offentliggør under sikre forhold de elektronisk underskrevne eller forseglede positivlister, jf. stk. 1, i en form, der egner sig til automatiseret behandling.

3. Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen, hvilket organ der er ansvarligt for at oprette, ajourføre og offentliggøre de nationale positivlister, og hvor disse lister offentliggøres, og sender Kommissionen de certifikater, der er anvendt til underskrift eller forsegling af positivlisterne, og eventuelle ændringer heraf.

4. Kommissionen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden via en sikker kommunikationsforbindelse og i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling.

5. Senest den 18. september 2015 præciserer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de oplysninger, der er anført i stk. 1, og fastlægger tekniske specifikationer og formater for positivlister med henblik på gennemførelsen af stk. 1-4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

whereas

(13) Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne anvende eller indføre midler med henblik på elektronisk identifikation for adgang til onlinetjenester.
De bør også selv kunne bestemme, om den private sektor skal være med til at udbyde disse midler.
Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at anmelde deres elektroniske identifikationsordninger til Kommissionen.
Valget mellem at anmelde alle, nogle eller ingen af de elektroniske identifikationsordninger, der anvendes på nationalt plan til som minimum at få adgang til offentlige onlinetjenester eller specifikke tjenester, til Kommissionen bør være op til medlemsstaterne.

- = -

(17) Medlemsstaterne bør tilskynde den private sektor til frivilligt at anvende elektroniske identifikationsmidler, der er omfattet af en anmeldt ordning, til identifikationsformål, når dette er nødvendigt med henblik på onlinetjenester eller elektroniske transaktioner.
Muligheden for at anvende sådanne elektroniske identifikationsmidler vil betyde, at den private sektor kan benytte sig af elektronisk identifikation og autentifikation, der allerede anvendes i vid udstrækning i mange medlemsstater, i det mindste til offentlige tjenester, og gøre det lettere for virksomhederne og borgerne at få adgang til deres onlinetjenester på tværs af grænserne.
For at gøre det lettere for den private sektor at bruge sådanne elektroniske identifikationsmidler på tværs af grænserne bør den autentifikationsmulighed, som en medlemsstat udbyder, stilles til rådighed for modtagerparter i den private sektor, der er hjemmehørende uden for medlemsstatens område, på samme betingelser, som gælder for modtagerparter i den private sektor, der er hjemmehørende i medlemsstaten.
Med hensyn til modtagerparter i den private sektor kan den anmeldende medlemsstat fastsætte betingelser for adgang til autentifikationsmidlerne.
Disse adgangsbetingelser kan omfatte oplysninger om, at autentifikationsmidlerne i tilknytning til den anmeldte ordning ikke i øjeblikket er til rådighed for modtagerparter i den private sektor.

- = -

(20) Samarbejdet mellem medlemsstaterne bør lette den tekniske interoperabilitet mellem de anmeldte elektroniske identifikationsordninger med henblik på at bidrage til et højt niveau af tillid og sikkerhed, der står i et passende forhold til risikoen.
Udveksling af information og bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på gensidig anerkendelse af identifikationsordningerne bør fremme et sådant samarbejde.

- = -

(25) Det bør stå medlemsstaterne frit for at fastlægge andre typer tillidstjenester ud over dem, der indgår i den lukkede liste over tillidstjenester, der er omfattet af denne forordning, med henblik på at anerkende dem på nationalt plan som kvalificerede tillidstjenester.

- = -

(28) For at styrke især de små og mellemstore virksomheders (SMV'er) og forbrugernes tillid til det indre marked og fremme brugen af tillidstjenester og -produkter bør begreberne kvalificerede tillidstjenester og kvalificeret tillidstjenesteudbyder indføres med henblik på at opstille krav og forpligtelser, der skal sikre et højt niveau af sikkerhed for alle de tillidstjenester og –produkter, der benyttes eller udbydes.

- = -

(37) Denne forordning bør fastsætte alle tillidstjenesteudbyderes erstatningsansvar.
Den indfører navnlig en erstatningsansvarsordning, hvorefter alle tillidstjenesteudbydere bør være erstatningsansvarlige for skader forvoldt mod en fysisk eller juridisk person på grund af manglende opfyldelse af denne forordnings forpligtelser.
For at lette vurderingen af de økonomiske risici, som tillidstjenesteudbydere måske skal bære, eller som de bør forsikre sig imod, giver denne forordning tillidstjenesteudbydere mulighed for på visse betingelser at fastsætte begrænsninger i brugen af de tjenester, som de udbyder, og for at fralægge sig erstatningsansvaret for skader som følge af en brug af tjenesterne, der går videre end disse begrænsninger.
Kunderne bør underrettes behørigt om begrænsningerne på forhånd.
Disse begrænsninger bør være klare for en tredjepart, f.eks.
ved oplysninger om begrænsningerne i vilkårene for den ydede tjeneste eller på andre tydelige måder.
Med henblik på at gennemføre disse principper bør denne forordning anvendes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om erstatningsansvar.
Denne forordning berører derfor ikke disse nationale bestemmelser om f.eks.
definition af skadeserstatning, forsæt, uagtsomhed eller relevante gældende procedurebestemmelser.

- = -

(44) Denne forordning har til formål at sikre en sammenhængende ramme med henblik på at opnå et højt sikkerheds- og retssikkerhedsniveau i tillidstjenester.
Når Kommissionen behandler overensstemmelsesvurderingen af produkter og tjenester, bør den derfor, når det er hensigtsmæssigt, søge synergier med gældende relevante europæiske og internationale ordninger såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (9), som fastlægger kravene til akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer og markedsovervågning af produkter.

- = -

(47) Tillid til og bekvemmelighed i forbindelse med onlinetjenester er afgørende elementer for brugerne, så de kan høste det fulde udbytte og bevidst benytte elektroniske tjenester.
Med henblik herpå bør der indføres et EU-tillidsmærke for at udpege de kvalificerede tillidstjenester, som kvalificerede tillidstjenesteudbydere udbyder.
Et sådant EU-tillidsmærke for kvalificerede tillidstjenester vil klart skelne mellem kvalificerede tillidstjenester og andre tillidstjenester og således bidrage til gennemsigtighed på markedet.
De kvalificerede tillidstjenesteudbyderes anvendelse af et EU-tillidsmærke bør være frivillig og bør ikke medføre andre krav end dem, der allerede er fastsat i denne forordning.

- = -

(52) Genereringen af elektroniske signaturer på afstand, hvor miljøet til elektronisk signaturgenerering forvaltes af en tillidstjenesteudbyder på vegne af underskriveren, forventes at udvikle sig på grund af de mange økonomiske fordele forbundet hermed.
Med henblik på at sikre, at sådanne elektroniske signaturer opnår samme juridiske anerkendelse som elektroniske signaturer, der genereres ved hjælp af et miljø, der fuldt ud forvaltes af brugeren, skal de udbydere, der udbyder elektroniske signaturtjenester på afstand, dog anvende specifikke ledelsesmæssige og administrative sikkerhedsprocedurer og benytte pålidelige systemer og produkter, herunder sikre elektroniske kommunikationskanaler, med henblik på at sikre, at miljøet for elektronisk signaturgenerering er pålideligt, og at det udelukkende anvendes under underskriverens enekontrol.
Hvis en kvalificeret elektronisk signatur er blevet genereret ved hjælp af et system til generering af elektroniske signaturer på afstand, bør de gældende krav til de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i denne forordning finde anvendelse.

- = -

(62) Med henblik på at garantere kvalificerede elektroniske tidsstemplers sikkerhed bør denne forordning kræve, at der anvendes et avanceret elektronisk segl eller en avanceret elektronisk signatur eller andre tilsvarende metoder.
Det kan forventes, at innovation kan føre til nye teknologier, som kan sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau for tidsstempler.
Når der anvendes en anden metode end avancerede elektroniske segl eller avancerede elektroniske signaturer, bør det påhvile den kvalificerede tillidstjenesteudbyder i overensstemmelsesvurderingsrapporten at godtgøre, at denne metode giver et tilsvarende sikkerhedsniveau og opfylder forpligtelserne i denne forordning.

- = -

(67) Webstedsautentifikationstjenester giver besøgende på et websted sikkerhed for, at der står en ægte og legitim enhed bag webstedet.
Disse tjenester bidrager til at opbygge tilliden i forbindelse med onlineforretninger, da brugerne vil have tillid til et websted, som er autentificeret.
Ydelse og brug af webstedsautentifikationstjenester er helt frivillig.
For at webstedsautentifikation kan blive et middel til at fremme tilliden ved at give brugerne en bedre oplevelse og stimulere vækst på det indre marked bør denne forordning dog fastlægge minimumsforpligtelser for tjenesteudbyderne og deres tjenester med hensyn til sikkerhed og erstatningsansvar.
Med henblik herpå er der taget hensyn til resultaterne af igangværende industriledede initiativer, f.eks.
Certification Authorities/Browser Forum — CA/Browser Forum.
Desuden bør denne forordning ikke hindre brugen af andre midler eller metoder til autentifikation af et websted, der ikke er omfattet af denne forordning, og bør heller ikke forhindre ydere af webstedsautentifikationstjenester i tredjelande i at yde deres tjenester til kunder i Unionen.
En tjenesteudbyder i et tredjeland bør dog kun kunne få sine webstedsautentifikationstjenester anerkendt som kvalificerede i overensstemmelse med denne forordning, hvis der er indgået en international aftale mellem Unionen og det land, hvor tjenesteudbyderen er hjemmehørende.

- = -

(69) EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne opfordres til at anerkende elektronisk identifikation og tillidstjenester dækket af denne forordning med henblik på administrativt samarbejde, der især udnytter eksisterende god praksis og resultaterne af igangværende projekter på de områder, der er dækket af denne forordning.

- = -

keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

EIDAS 2014/0910 DA