search


keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2014/0910 DA cercato: '   et' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


just index    et:

    KAPITEL I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    KAPITEL II
    ELEKTRONISK IDENTIFIKATION

    KAPITEL III
    TILLIDSTJENESTER

    AFDELING 1
    Almindelige bestemmelser

    AFDELING 2
    Tilsyn

    AFDELING 3
    Kvalificerede tillidstjenesteydelser

    AFDELING 4
    Elektroniske signaturer

    AFDELING 5
    Elektroniske segl

    AFDELING 6
    Elektroniske tidsstempler

    AFDELING 7
    Elektroniske registrerede leveringstjenester

    AFDELING 8
    Webstedsautentifikation

    KAPITEL IV
    ELEKTRONISKE DOKUMENTER

    KAPITEL V
    DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

    KAPITEL VI
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas    et:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 251

 

Artikel 6

Gensidig anerkendelse

1.   Når der i henhold til national ret eller administrativ praksis kræves elektronisk identifikation ved hjælp af et elektronisk identifikationsmiddel og autentifikation som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed i en medlemsstat, skal det elektroniske identifikationsmiddel, der er udstedt i en anden medlemsstat, anerkendes i den første medlemsstat med henblik på grænseoverskridende autentifikation af denne onlinetjeneste, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

det elektroniske identifikationsmiddel er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, der er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9

b)

sikringsniveauet for det elektroniske identifikationsmiddel svarer til et sikringsniveau, der modsvarer eller er højere end det sikringsniveau, der kræves af den relevante offentlige myndighed for at få adgang til den pågældende onlinetjeneste i den første medlemsstat, forudsat at sikringsniveauet for det pågældende elektroniske identifikationsmiddel svarer til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«

c)

den relevante offentlige myndighed anvender sikringsniveauet »betydelig« eller »høj« i forbindelse med adgang til den pågældende onlinetjeneste.

En sådan anerkendelse skal finde sted senest 12 måneder efter, at Kommissionen offentliggør den i første afsnit, litra a), omhandlede liste.

2.   et elektronisk identifikationsmiddel, der er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, som er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9, og som svarer til sikringsniveauet »lav«, kan anerkendes af offentlige myndigheder med henblik på grænseoverskridende autentifikation af disse myndigheders tjenester, der udbydes online.

Artikel 9

Anmeldelse

1.   Den anmeldende medlemsstat meddeler Kommissionen nedenstående oplysninger og hurtigst muligt eventuelle senere ændringer heraf:

a)

en beskrivelse af den elektroniske identifikationsordning, herunder dens sikringsniveau og udstederen eller udstederne af elektroniske identifikationsmidler under ordningen

b)

den gældende tilsynsordning og oplysninger om erstatningsansvarsordningen med hensyn til følgende:

i)

den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og

ii)

den part, der udfører autentifikationsproceduren

c)

oplysning om, hvilken eller hvilke myndigheder der er ansvarlige for den elektroniske identifikationsordning

d)

oplysning om den eller de enheder, der forvalter registreringen af de entydige personidentifikationsdata

e)

en beskrivelse af, hvordan kravene i gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 12, stk. 8, opfyldes

f)

en beskrivelse af den autentifikation, der er omhandlet i artikel 7, litra f)

g)

nærmere bestemmelser om suspension eller spærring af den anmeldte elektroniske identifikationsordning eller autentifikationen eller de kompromitterede dele heraf.

2.   et år fra anvendelsesdatoen for gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en liste over de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til stk. 1 i nærværende artikel, med grundlæggende oplysninger om ordningerne.

3.   Modtager Kommissionen en anmeldelse efter udløbet af den periode, der er fastsat i stk. 2, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende ændringerne af den i stk. 2 omhandlede liste inden for to måneder fra datoen for modtagelsen af denne anmeldelse.

4.   En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at fjerne en elektronisk identifikationsordning, der er anmeldt af den pågældende medlemsstat, fra den i stk. 2 omhandlede liste. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende de tilsvarende ændringer til listen inden for en måned fra datoen for medlemsstatens anmodning.

5.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, formater og procedurer for anmeldelser i medfør af stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 18

Gensidig bistand

1.   Tilsynsorganerne skal samarbejde med henblik på at udveksle god praksis.

Et tilsynsorgan skal efter modtagelsen af en begrundet anmodning fra et andet tilsynsorgan yde det pågældende organ bistand, således at tilsynsorganernes arbejde kan udføres på en ensartet måde. Den gensidige bistand kan navnlig omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20 og 21.

2.   et tilsynsorgan, der modtager en anmodning om bistand, kan afvise denne anmodning med en af følgende begrundelser:

a)

tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)

anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)

det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

3.   Når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne tillade, at deres respektive tilsynsorganer i fællesskab gennemfører undersøgelser, hvor personale fra andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Reglerne for og fremgangsmåden ved sådanne fælles aktioner skal aftales og fastlægges af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres nationale ret.

Artikel 35

Retsvirkninger af elektroniske segl

1.   et elektronisk segl må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at det er i elektronisk form, eller at det ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske segl.

2.   For et kvalificeret elektronisk segl, gælder der en formodning for integriteten af de data og nøjagtigheden af oprindelsen af de data, som det kvalificerede elektroniske segl er knyttet til.

3.   et kvalificeret elektronisk segl, som er baseret på et kvalificeret certifikat og udstedt i en medlemsstat, anerkendes som et kvalificeret elektronisk segl i alle andre medlemsstater.

Artikel 41

Retsvirkninger af elektroniske tidsstempler

1.   et elektronisk tidsstempel må ikke nægtes retsvirkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at det er i elektronisk form, eller at det ikke opfylder kravene til et kvalificeret elektronisk tidsstempel.

2.   For et kvalificeret elektronisk tidsstempel gælder der en formodning for nøjagtigheden af den dato og det tidspunkt, som det angiver, og integriteten af de data, som dato- og tidsangivelsen er knyttet til.

3.   et kvalificeret elektronisk tidsstempel, som er udstedt i en medlemsstat, anerkendes som et kvalificeret elektronisk tidsstempel i alle medlemsstater.


whereas









keyboard_arrow_down