keyboard_tab Digital Market Act 2022/1925 DA
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf
- 1 Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde
- 1 Artikel 25 Tilsagn
- 2 Artikel 39 Samarbejde med nationale retter
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÃ…DE OG DEFINITIONER
KAPITEL II
GATEKEEPERE
KAPITEL III
GATEKEEPERES PRAKSIS, DER BEGRÆNSER DEN FRIE MARKEDSADGANG ELLER ER URIMELIG
KAPITEL IV
MARKEDSUNDERSØGELSE
KAPITEL V
UNDERSØGELSES-, HÅNDHÆVELSES- OG OVERVÅGNINGSBEFØJELSER
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
- : enhver digital fremstilling af handlinger, faktiske forhold eller oplysninger og enhver samling af sådanne handlinger, faktiske forhold eller oplysninger, herunder i form af lyd-, billed- eller audiovisuelle opta
- : muligheden for at udøve afgørende indflydelse pÃ¥ en virksomhed som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr.Â
- forordning 15
- artikel 14
- denne 13
- nationale 12
- ikke 12
- kommissionen 11
- eller 10
- tilsagn 6
- forpligtelser 6
- pågældende 6
- retter 6
- virksomheder 6
- gatekeeper 5
- anvendelse 5
- henblik 5
- relevante 5
- gatekeepere 5
- afgørelse 5
- henhold 5
- finder 4
- berører 4
- træffe 4
- afgørelser 4
- strid 4
- og 4
- procedure 4
- nr 3
- direktiv 3
- kommunikationstjenester 3
- bemærkninger 3
- anvendelsen 3
- Â Â Â hvis 3
- andre 3
- efter 3
- medlemsstaterne 3
- sikre 3
- anmode 3
- afgørelsen 3
- defineret 3
- yderligere 3
- platformstjenester 3
- markeder 3
- unionen 3
- Â Â Â denne 3
- centrale 3
- slutbrugere 2
- eget 2
- myndigheder 2
- indre 2
- marked 2
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.   Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte harmoniserede regler, der sikrer alle virksomheder åbne og fair markeder med tilstedeværelse af gatekeepere i den digitale sektor i hele Unionen, til gavn for erhvervsbrugere og slutbrugere.
2.   Denne forordning finder anvendelse på centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til erhvervsbrugere, som er etableret i Unionen, eller slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i Unionen, uanset gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken ret der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester.
3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på markeder, der vedrører:
| a) | elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/1972 |
| b) | elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972, bortset fra sådanne tjenester, der vedrører nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. |
4.   For så vidt angår interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2018/1972 berører denne forordning ikke de beføjelser og ansvarsområder, der er tillagt nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder i medfør af nævnte direktivs artikel 61.
5.   For at undgå fragmentering af det indre marked må medlemsstaterne ikke pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser gennem love eller administrative foranstaltninger med henblik på at sikre åbne og fair markeder. Intet i denne forordning er til hinder for, at medlemsstaterne pålægger virksomheder, herunder virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, forpligtelser på områder, der falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, forudsat at de pågældende forpligtelser er forenelige med EU-retten og ikke følger af, at de relevante virksomheder har status som gatekeeper som omhandlet i denne forordning.
6.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF. Den berører heller ikke:
| a) | nationale konkurrenceregler, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, samordnet praksis og misbrug af dominerende stilling |
| b) | nationale konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig adfærd, for så vidt som de anvendes på andre virksomheder end gatekeepere eller indebærer, at gatekeepere pålægges yderligere forpligtelser, og |
| c) | Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (23) og nationale regler om fusionskontrol. |
7.   De nationale myndigheder må ikke træffe afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne forordning. Kommissionen og medlemsstaterne indgår i tæt samarbejde og koordinerer deres håndhævelsestiltag på grundlag af principperne i artikel 37 og 38.
Artikel 25
Tilsagn
1.   Hvis den pågældende gatekeeper under en procedure i henhold til artikel 18 giver tilsagn om, at de relevante centrale platformstjenester vil sikre overholdelse af de i artikel 5, 6 og 7 fastsatte forpligtelser, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper og erklære, at der ikke er yderligere grund til at gribe ind. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
2.   Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne den relevante procedure ved en afgørelse, hvis:
| a) | der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for afgørelsen |
| b) | den pågældende gatekeeper handler i strid med sine tilsagn |
| c) | afgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger fra parterne |
| d) | tilsagnene ikke er effektive. |
3.   Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den pågældende gatekeeper har givet, ikke kan sikre effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, redegør den for årsagerne til ikke at gøre disse tilsagn bindende i afgørelsen om afslutning af den relevante procedure.
Artikel 39
Samarbejde med nationale retter
1.   I sager om anvendelse af denne forordning kan nationale retter anmode Kommissionen om at fremsende oplysninger, som den er i besiddelse af, eller dens udtalelse om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning.
2.   Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af alle skriftlige domme fra nationale retter, som træffer afgørelse om anvendelsen af denne forordning. En sådan kopi fremsendes straks, efter at den fulde dom i skriftlig form er forkyndt for parterne.
3.   Hvis det er nødvendigt med henblik på en sammenhængende anvendelse af denne forordning, kan Kommissionen på eget initiativ indgive skriftlige bemærkninger til nationale retter. Med tilladelse fra den pågældende ret kan den også fremsætte mundtlige bemærkninger.
4.   Med henblik udelukkende på udarbejdelsen af sine bemærkninger kan Kommissionen anmode den relevante nationale ret om at fremsende eller sørge for fremsendelse af eventuelle dokumenter, der er nødvendige med henblik på vurdering af sagen, til Kommissionen.
5.   Nationale retter må ikke træffe afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne forordning. De undlader ligeledes at træffe afgørelser, som vil være i strid med en afgørelse, som Kommissionen har til hensigt at træffe i en procedure, som den har indledt i henhold til denne forordning. Med henblik herpå kan nationale retter vurdere, om det er nødvendigt at udsætte sagen. Dette berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i TEUF.
whereas