search


keyboard_tab Digital Market Act 2022/1925 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/1925 DA cercato: 'helst' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index helst:


whereas helst:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 962

 

Artikel 5

Forpligtelser for gatekeepere

1.   Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne artikel med hensyn til hver af sine centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.

2.   Gatekeeperen må ikke gøre noget af følgende:

a)

med henblik på at udbyde onlinereklametjenester behandle slutbrugeres personoplysninger ved hjælp af tjenester hos tredjeparter, der gør brug af gatekeeperens centrale platformstjenester

b)

kombinere personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste med personoplysninger fra eventuelle yderligere centrale platformstjenester eller fra eventuelle andre tjenester, der udbydes af gatekeeperen, eller med personoplysninger fra tredjepartstjenester

c)

krydsanvende personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste i andre tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, herunder andre centrale platformstjenester, og omvendt og

d)

logge slutbrugere på andre tjenester hos gatekeeperen for at kombinere personoplysninger,

medmindre slutbrugeren er blevet præsenteret for det specifikke valg og har givet samtykke som omhandlet i artikel 4, nr. 11), og artikel 7 i forordning (EU) 2016/679.

Hvis slutbrugeren har afvist at give samtykke med henblik på første afsnit eller har trukket det tilbage, må gatekeeperen ikke gentage sin anmodning om samtykke til samme formål mere end én gang inden for en periode på et år.

Dette stykke berører ikke gatekeeperens mulighed for at påberåbe sig artikel 6, stk. 1, litra c), d) og e), i forordning (EU) 2016/679, hvis det er relevant.

3.   Gatekeeperen må ikke forhindre erhvervsbrugere i at tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem tredjeparters onlineformidlingstjenester eller gennem deres egen direkte onlinesalgskanal til priser eller på betingelser, der er forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeeperens onlineformidlingstjenester.

4.   Gatekeeperen giver erhvervsbrugere mulighed for gratis at meddele og fremsætte tilbud, herunder på forskellige betingelser, til slutbrugere, de har erhvervet via dens centrale platformstjeneste eller ad andre kanaler, og for at indgå kontrakter med de pågældende slutbrugere, uanset om de til dette formål anvender gatekeeperens centrale platformstjenester.

5.   Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for via dens centrale platformstjenester at få adgang til og anvende indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer ved hjælp af en erhvervsbrugers softwareapplikation, herunder hvis de pågældende slutbrugere har erhvervet sådanne elementer fra den relevante erhvervsbruger uden brug af gatekeeperens centrale platformstjenester.

6.   Gatekeeperen må ikke direkte eller indirekte forhindre eller begrænse erhvervsbrugere eller slutbrugere i at rejse eventuelle spørgsmål om gatekeeperens manglende overholdelse af den relevante EU-ret eller nationale ret for en hvilken som helst relevant offentlig myndighed, herunder nationale retter, vedrørende enhver praksis hos gatekeeperen. Dette berører ikke erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i deres aftaler at fastsætte vilkår for brug af lovlige klagebehandlingsmekanismer.

7.   Gatekeeperen må ikke kræve, at slutbrugere anvender, eller at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller interagerer med, en identifikationstjeneste, en webbrowsermotor eller en betalingstjeneste eller teknisk tjeneste, som understøtter levering af betalingstjenester, såsom betalingssystemer til køb i apps, hos den pågældende gatekeeper i forbindelse med tjenester, der udbydes af erhvervsbrugere, som anvender den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester.

8.   Gatekeeperen må ikke kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonnerer på eller lader sig registrere hos yderligere centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, eller som opfylder tærsklerne i artikel 3, stk. 2, litra b), som en betingelse for at kunne anvende, få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en af den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester, der er anført i henhold til nævnte artikel.

9.   Gatekeeperen giver på annoncørens anmodning hver annoncør, til hvem den leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der er godkendt af annoncører, for så vidt angår hver annonce, som annoncøren har indrykket, dagligt gratis oplysninger om:

a)

den pris og de gebyrer, som den pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen

b)

det vederlag, som udgiveren modtager, herunder eventuelle fradrag og tillæg, med forbehold af udgiverens samtykke, og

c)

parametrene for beregning af de enkelte priser, gebyrer og vederlag.

I tilfælde af at en udgiver samtykker til udveksling af oplysninger om det modtagne vederlag, jf. første afsnit, litra b), giver gatekeeperen gratis hver annoncør oplysninger om det gennemsnitlige daglige vederlag, som den pågældende udgiver modtager, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.

10.   Gatekeeperen giver på udgiverens anmodning hver udgiver, til hvem den leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der er godkendt af udgivere, for så vidt angår hver annonce, der vises i udgiverens fortegnelse, dagligt gratis oplysninger om:

a)

det vederlag, som udgiveren modtager, og de gebyrer, som udgiveren betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen

b)

den pris, som annoncøren betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, med forbehold af annoncørens samtykke, og

c)

parametrene for beregning af de enkelte priser og vederlag.

I tilfælde af at en annoncør ikke samtykker til udveksling af oplysninger, giver gatekeeperen gratis hver udgiver oplysninger om den gennemsnitlige daglige pris, som den pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.

Artikel 9

Suspension

1.   Hvis gatekeeperen i en begrundet anmodning påviser, at opfyldelse af en specifik forpligtelse, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7, for en central platformstjeneste, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, på grund af ganske særlige omstændigheder, som ligger uden for gatekeeperens kontrol, vil bringe den økonomiske levedygtighed af dens virksomhed i Unionen i fare, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der indeholder dens afgørelse om undtagelsesvis helt eller delvist at suspendere den specifikke forpligtelse, der er omhandlet i den pågældende begrundede anmodning, (»afgørelsen om suspension«). I denne gennemførelsesretsakt begrunder Kommissionen sin afgørelse om suspension ved at anføre de ganske særlige omstændigheder, der berettiger suspensionen. Denne gennemførelsesretsakt begrænses, så den kun gælder i det omfang og så længe, det er nødvendigt for at imødegå en sådan trussel mod gatekeeperens levedygtighed. Kommissionen sigter mod at vedtage denne gennemførelsesretsakt straks og senest tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.

2.   Hvis suspension indrømmes i henhold til stk. 1, tager Kommissionen sin afgørelse om suspension op til fornyet overvejelse hvert år, medmindre der i afgørelsen er angivet et kortere mellemrum. Efter en sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten helt eller delvist suspensionen eller bestemmer, at betingelserne i stk. 1 fortsat er opfyldt.

3.   I hastetilfælde kan Kommissionen på en gatekeepers begrundede anmodning midlertidigt suspendere anvendelsen af en specifik forpligtelse som omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale platformstjenester allerede forud for afgørelsen i henhold til nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens vurdering i henhold til stk. 1.

4.   Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 3 tager Kommissionen navnlig hensyn til, hvilken indvirkning overholdelse af den specifikke forpligtelse vil have på den økonomiske levedygtighed af gatekeeperens virksomhed i Unionen samt på tredjeparter, navnlig SMV'er og forbrugere. Suspensionen kan gøres betinget af betingelser og forpligtelser, som fastsættes af Kommissionen for at sikre en rimelig balance mellem disse interesser og målene for denne forordning.

Artikel 10

Fritagelse begrundet i hensynet til folkesundheden og den offentlige sikkerhed

1.   Kommissionen kan efter en begrundet anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ vedtage en gennemførelsesretsakt, der redegør for dens afgørelse om helt eller delvis at fritage den pågældende gatekeeper fra en specifik forpligtelse i artikel 5, 6 eller 7 i forbindelse med en central platformstjeneste, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, hvis en sådan fritagelse er berettiget af de grunde, der er anført i nærværende artikels stk. 3 (»afgørelsen om fritagelse«). Kommissionen vedtager afgørelsen om fritagelse inden for tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning og afgiver en begrundet erklæring med en forklaring af grundene til fritagelsen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.

2.   Hvis der indrømmes en fritagelse i henhold til stk. 1, tager Kommissionen sin afgørelse om fritagelse op til fornyet overvejelse, hvis grunden til fritagelsen ikke længere foreligger, eller mindst en gang om året. Efter en sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten helt eller delvist fritagelsen eller bestemmer, at betingelserne i stk. 1 fortsat er opfyldt.

3.   En fritagelse i henhold til stk. 1 kan kun indrømmes med begrundelse i hensynet til folkesundheden eller den offentlige sikkerhed.

4.   I hastetilfælde kan Kommissionen efter en begrundet anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ midlertidigt suspendere anvendelsen af en specifik forpligtelse som omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale platformstjenester allerede inden afgørelsen i henhold til nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens vurdering i henhold til stk. 1.

5.   Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 4 tager Kommissionen navnlig hensyn til konsekvenserne af overholdelse af den specifikke forpligtelse for de i stk. 3 omhandlede grunde samt virkningerne for den berørte gatekeeper og for tredjeparter. Kommissionen kan gøre suspensionen betinget af betingelser og forpligtelser for at sikre en rimelig balance mellem de mål, der forfølges med begrundelsen i stk. 3, og målene i denne forordning.

Artikel 22

Beføjelse til at gennemføre interview og indhente udtalelser

1.   Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen gennemføre interview med alle fysiske eller juridiske personer, der giver samtykke hertil, med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Kommissionen har ret til at optage sådanne interview med et hvilket som helst teknisk middel.

2.   Hvis der gennemføres et interview i henhold til denne artikels stk. 1 i en virksomheds lokaler, underretter Kommissionen den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område interviewet finder sted, herom. Hvis den pågældende myndighed anmoder herom, kan dens embedsmænd bistå de embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre interviewet.

Artikel 23

Beføjelser til at foretage kontrolbesøg

1.   Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen foretage alle nødvendige kontrolbesøg i en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder.

2.   De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, har beføjelse til at:

a)

tilgå alle virksomhedernes og sammenslutningerne af virksomheders lokaler, grunde og transportmidler

b)

kontrollere regnskabsbøger og andre forretningspapirer vedrørende virksomheden, uanset hvilket medium de er lagret på

c)

tage eller få kopi eller udskrift under enhver form af sådanne regnskabsbøger eller forretningspapirer

d)

kræve, at virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder giver adgang til og forklaringer på sin organisation, sin funktionsmåde, sit IT-system, sine algoritmer, sin databehandling og sin forretningspraksis, og registrere eller dokumentere de afgivne forklaringer med et hvilket som helst teknisk middel

e)

forsegle alle forretningslokaler og regnskabsbøger eller forretningspapirer, så længe kontrolbesøget varer og i det for kontrolbesøget nødvendige omfang

f)

afkræve enhver af virksomhedens eller sammenslutningen af virksomheders repræsentanter eller ansatte forklaringer om faktiske forhold eller dokumenter vedrørende kontrolbesøgets genstand og formål og registrere deres svar med et hvilket som helst teknisk middel.

3.   For at gennemføre kontrolbesøg kan Kommissionen anmode om bistand fra revisorer eller eksperter, der er udpeget af Kommissionen i henhold til artikel 26, stk. 2, samt bistand fra den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres.

4.   Under kontrolbesøg kan Kommissionen, revisorer eller eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, kræve, at virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder giver adgang til og forklaringer på sin organisation, sin funktionsmåde, sit IT-system, sine algoritmer, sin databehandling og sin forretningsskik. Kommissionen samt revisorer eller eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, kan rette spørgsmål til enhver repræsentant eller ansat.

5.   De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt, der angiver kontrolbesøgets genstand og formål og de i artikel 30 fastsatte bøder, der finder anvendelse, hvis de krævede regnskabsbøger eller andre forretningspapirer vedrørende virksomheden ikke fremlægges i deres helhed, eller hvis de svar, der gives på spørgsmål i henhold til nærværende artikels stk. 2 og 4, er ukorrekte eller vildledende. Kommissionen underretter i god tid før kontrolbesøget den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, om besøget.

6.   Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har pligt til at underlægge sig et kontrolbesøg, som er bestemt ved en kommissionsafgørelse. Den pågældende afgørelse skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte datoen for dets påbegyndelse og angive betalingerne af bøderne og tvangsbøderne i henholdsvis artikel 30 og 31 samt retten til at indbringe den pågældende afgørelse for Domstolen.

7.   Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af, den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, bistår på denne myndigheds eller Kommissionens anmodning aktivt de af Kommissionen bemyndigede embedsmænd og andre ledsagende personer. De har med henblik herpå de beføjelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 4.

8.   Hvis embedsmændene og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, konstaterer, at en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder modsætter sig et kontrolbesøg, der er pålagt i henhold til denne artikel, yder den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, for at de kan foretage deres kontrolbesøg, og anmoder i givet fald om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

9.   Hvis den i denne artikels stk. 8 omhandlede bistand i henhold til nationale regler kræver domstolstilladelse, anmoder Kommissionen eller den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, eller embedsmænd, der er bemyndiget af disse myndigheder, herom. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

10.   Når der anmodes om den i denne artikels stk. 9 omhandlede tilladelse, verificerer den nationale retslige myndighed ægtheden af Kommissionens afgørelse, og at de påtænkte tvangsindgreb ikke er vilkårlige eller uforholdsmæssige henset til kontrolbesøgets genstand. Når den nationale retslige myndighed kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode Kommissionen enten direkte eller gennem den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, om detaljerede forklaringer vedrørende de forhold, der begrunder Kommissionens mistanke om, at der foreligger en overtrædelse af denne forordning, samt vedrørende grovheden af den formodede overtrædelse og karakteren af den pågældende virksomheds deltagelse. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke sætte spørgsmålstegn ved, om kontrolbesøget er nødvendigt, eller kræve at få forelagt oplysningerne i Kommissionens sagsakter. Lovligheden af Kommissionens afgørelse kan kun efterprøves af Domstolen.

Artikel 54

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 2. maj 2023.

Artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 40, 46, 47, 48, 49 og 50 finder dog anvendelse fra den 1. november 2022, og artikel 42 og 43 finder anvendelse fra den 25. juni 2023.

Hvis den 25. juni 2023 ligger forud for den anvendelsesdato, der er omhandlet i nærværende artikels andet afsnit, udskydes anvendelsen af artikel 42 og 43 dog indtil den i nærværende artikels andet afsnit omhandlede anvendelsesdato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. september 2022.

PÃ¥ Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

PÃ¥ RÃ¥dets vegne

M. BEK

Formand


(1)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 64.

(2)  EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.7.2022.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(12)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(19)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).

(22)  EUT C 147 af 26.4.2021, s. 4.

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).


BILAG

A.   »Generelt«

1.

Formålet med dette bilag er at præcisere metoden til identifikation og beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver af de centrale platformstjenester, der er anført i artikel 2, nr. 2). Det giver en reference, som gør det muligt for en virksomhed at vurdere, om dens centrale platformstjenester opfylder de kvantitative tærskler, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), og derfor formodes at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra b). En sådan reference vil derfor også være relevant med henblik på en bredere vurdering i henhold til artikel 3, stk. 8. Det er virksomhedens ansvar at nå frem til den bedst mulige approksimation i overensstemmelse med de fælles principper og den specifikke metode, der er fastsat i dette bilag. Intet i dette bilag er til hinder for, at Kommissionen inden for de tidsfrister, der er fastsat i denne forordnings relevante bestemmelser, pålægger den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og beregne »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«. Intet i dette bilag bør udgøre et retsgrundlag for sporing af brugere. Metoden i dette bilag berører heller ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 3, stk. 3 og 8, og artikel 13, stk. 3. Navnlig betyder kravet om overholdelse af artikel 13, stk. 3, også identifikation og beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« baseret på enten en præcis måling eller den bedste tilgængelige approksimation i overensstemmelse med den faktiske identifikations- og beregningskapacitet, som den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, råder over på det relevante tidspunkt. Disse målinger eller den bedste tilgængelige approksimation skal være i overensstemmelse med og omfatte dem, der indberettes i henhold til artikel 15.

2.

I artikel 2, nr. 20) og 21), fastsættes definitionerne af »slutbruger« og »erhvervsbruger«, som er fælles for alle centrale platformstjenester.

3.

Med henblik på at identificere og beregne antallet af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« henviser dette bilag til begrebet »unikke brugere«. Begrebet »unikke brugere« omfatter »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«, der kun tælles én gang med henblik på den relevante centrale platformstjeneste i løbet af et bestemt tidsrum (dvs. en måned for »aktive slutbrugere« og et år for »aktive erhvervsbrugere«), uanset hvor mange gange de har gjort brug af den relevante centrale platformstjeneste i den pågældende periode. Dette berører ikke det forhold, at den samme fysiske eller juridiske person på samme tid kan være »aktiv slutbruger« eller »aktiv erhvervsbruger« på forskellige centrale platformstjenester.

B.   »Aktive slutbrugere«

1.

Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive slutbrugere« identificeres i henhold til det mest nøjagtige parameter, som indberettes af den virksomhed, der udbyder en af de centrale platformstjenester, nærmere bestemt:

a.

Det vurderes, at indsamling af data om anvendelsen af centrale platformstjenester fra miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, umiddelbart ville indebære den laveste risiko for dobbelttælling, f.eks. i forbindelse med brugeradfærd på tværs af enheder eller platforme. Virksomheden indgiver derfor aggregerede anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere pr. respektiv central platformstjeneste baseret på miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, hvis sådanne data findes.

b.

I tilfælde af centrale platformstjenester, som også tilgås af slutbrugere uden for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, indgiver virksomheden desuden aggregerede anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere af den respektive centrale platformstjeneste baseret på et alternativt parameter, som også registrerer slutbrugere uden for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, såsom internetprotokoladresser, cookieidentifikatorer eller andre identifikatorer såsom radiofrekvensidentifikationsmærker, forudsat at disse adresser eller identifikatorer er objektivt nødvendige for udbuddet af centrale platformstjenester.

2.

Antallet af »månedlige aktive slutbrugere« baseres på det gennemsnitlige antal månedlige aktive slutbrugere i størstedelen af regnskabsåret. Hensigten med begrebet »størstedelen af regnskabsåret« er at give en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, mulighed for at se bort fra afvigende tal i et givet år. Afvigende tal betyder i sagens natur tal, der ligger betydeligt uden for de normale og forventelige tal. En uforudset stigning eller et uforudset fald i brugerengagementet i løbet af en enkelt måned i regnskabsåret er et eksempel på, hvad der kan udgøre sådanne afvigende tal. Tal knyttet til årligt tilbagevendende begivenheder, såsom årlige salgsfremmende foranstaltninger, er ikke afvigende tal.

C.   »Aktive erhvervsbrugere«

Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive erhvervsbrugere« skal, hvis det er relevant, fastsættes på kontoniveau, hvor hver særskilt erhvervskonto, som er knyttet til anvendelsen af en central platformstjeneste, der udbydes af virksomheden, udgør én unik erhvervsbruger af den pågældende centrale platformstjeneste. Hvis begrebet »erhvervskonto« ikke finder anvendelse på en given central platformstjeneste, bestemmer den relevante virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, antallet af unikke erhvervsbrugere ved at henvise til den relevante virksomhed.

D.   »Indgivelse af oplysninger«

1.

Den virksomhed, der i henhold til artikel 3, stk. 3, indgiver oplysninger om antallet af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere pr. central platformstjeneste til Kommissionen, er ansvarlig for at sikre, at disse oplysninger er fuldstændige og nøjagtige. I den forbindelse gælder følgende:

a.

Virksomheden er ansvarlig for at indgive data for en given central platformstjeneste, som undgår at fastsætte et for lavt eller for højt antal af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere (f.eks. hvis brugerne tilgår de centrale platformstjenester på tværs af forskellige platforme eller enheder).

b.

Virksomheden er ansvarlig for at give præcise og kortfattede redegørelser for den metode, som er anvendt til at nå frem til oplysningerne, og for enhver risiko for fastsættelse af et for lavt eller for højt antal aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for en given central platformstjeneste og for de løsninger, der er valgt for at imødegå denne risiko.

c.

Virksomheden giver data, som er baseret på et alternativt parameter, når Kommissionen har betænkeligheder med hensyn til nøjagtigheden af de data, som er indgivet af den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester.

2.

Med henblik på beregning af antallet af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« gælder følgende:

a.

Den virksomhed, som udbyder en eller flere centrale platformstjenester, må ikke identificere centrale platformstjenester, der tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), som særskilte hovedsagelig med den begrundelse, at de udbydes med forskellige domænenavne, hvad enten der er tale om landekodetopdomæner (ccTLD'er) eller generiske topdomæner (gTLD'er), eller geografiske attributter.

b.

Den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester, betragter centrale platformstjenester, som anvendes til forskellige formål af enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, som særskilte centrale platformstjenester, selv om deres slutbrugere eller erhvervsbrugere kan være de samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2).

c.

Den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester, betragter de tjenester som særskilte centrale platformstjenester, som den pågældende virksomhed tilbyder på en integreret måde, men som:

i)

ikke tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), eller

ii)

anvendes til forskellige formål af enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, selv om deres slutbrugere og erhvervsbrugere kan være de samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2).

E.   »Specifikke definitioner«

Nedenstående tabel indeholder specifikke definitioner af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver enkelt central platformstjeneste.

Centrale platformstjenester

Aktive slutbrugere

Aktive erhvervsbrugere

Onlineformidlingstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af onlineformidlingstjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på, foretage en søgning, klikke eller scrolle, eller mindst én gang i løbet af en måned har gennemført en transaktion via onlineformidlingstjenesten.

Antal unikke erhvervsbrugere, som i løbet af hele året har haft mindst ét element opført i onlineformidlingstjenesten, eller som i løbet af året har gennemført en transaktion, der var muliggjort af onlineformidlingstjenesten.

Onlinesøgemaskiner

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af onlinesøgemaskinen, f.eks. ved at foretage en søgning.

Antal unikke erhvervsbrugere med forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed), der i løbet af året er indekseret af onlinesøgemaskinen eller er indgået i onlinesøgemaskinens indeks.

Sociale onlinenetværkstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af den sociale onlinenetværkstjeneste, f.eks. ved aktivt at logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage en søgning, poste eller kommentere.

Antal unikke erhvervsbrugere, som er opført på en erhvervsliste eller har en erhvervskonto hos den sociale onlinenetværkstjeneste, og på en hvilken som helst måde mindst én gang i løbet af året har gjort brug af tjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage en søgning, poste, kommentere eller bruge dens erhvervsværktøjer.

Videodelingsplatformstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af videodelingsplatformstjenesten, f.eks. ved at spille et segment af et audiovisuelt indhold, foretage en søgning eller uploade et stykke audiovisuelt indhold, herunder navnlig brugergenererede videoer.

Antal unikke erhvervsbrugere, der i løbet af året har leveret mindst ét stykke audiovisuelt indhold, der er uploadet eller spillet på videodelingsplatformstjenesten.

Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har indledt eller på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste.

Antal unikke erhvervsbrugere, der mindst én gang i løbet af året har anvendt en erhvervskonto eller på anden vis indledt eller på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste for at kommunikere direkte med en slutbruger.

Styresystemer

Antal unikke slutbrugere, der har anvendt en enhed med styresystemet, som mindst én gang i løbet af en måned er blevet aktiveret, opdateret eller brugt.

Antal unikke udviklere, som i løbet af året har offentliggjort, opdateret eller tilbudt mindst én softwareapplikation eller mindst ét softwareprogram ved hjælp af styresystemets programmeringssprog eller eventuelle softwareudviklingsværktøjer i styresystemet, eller som på en hvilken som helst måde kører på det.

Digitale assistenter

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af den digitale assistent på en hvilken som helst måde, såsom f.eks. ved at aktivere den, stille et spørgsmål, tilgå en tjeneste gennem en kommando eller kontrollere en intelligent enhed i hjemmet.

Antal unikke udviklere, som i løbet af året har tilbudt mindst én softwareapplikation til en digital assistent eller en funktionalitet med henblik på at gøre en eksisterende softwareapplikation tilgængelig via den digitale assistent.

Webbrowsere

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af webbrowseren, f.eks. ved at foretage en søgning eller indsætte en webstedsadresse i webbrowserens URL-felt.

Antal unikke erhvervsbrugere, hvis forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed) mindst én gang i løbet af året er blevet tilgået via webbrowseren, eller som i løbet af året har tilbudt en plug-in, en udvidelse eller add-ons, der anvendes på webbrowseren.

Cloudcomputingtjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af en hvilken som helst cloudcomputingtjeneste fra den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester mod en hvilken som helst form for vederlag, uanset om vederlaget blev udbetalt samme måned.

Antal unikke erhvervsbrugere, der i løbet af året har udbudt cloudcomputingtjenester, der er hostet i cloudinfrastrukturen hos den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester.

Onlinereklametjenester

For proprietært salg af reklameplads:

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har været udsat for en annonceeksponering.

For reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre reklameformidlingstjenester):

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har været udsat for en annonceeksponering, som har udløst reklameformidlingstjenesten.

For proprietært salg af reklameplads:

Antal unikke annoncører, der i løbet af året har haft mindst én annonceeksponering.

For reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre reklameformidlingstjenester):

Antal unikke erhvervsbrugere (herunder annoncører, udgivere eller andre formidlere), som i løbet af året har interageret via eller er blevet betjent af reklameformidlingstjenesten.



whereas









keyboard_arrow_down