EIDAS 2014/0910 DA

a)	en beskrivelse af den elektroniske identifikationsordning, herunder dens sikringsniveau og udstederen eller udstederne af elektroniske identifikationsmidler under ordningen

den gældende tilsynsordning og oplysninger om erstatningsansvarsordningen med hensyn til følgende:

i)	den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og

ii)	den part, der udfører autentifikationsproceduren

c)	oplysning om, hvilken eller hvilke myndigheder der er ansvarlige for den elektroniske identifikationsordning

d)	oplysning om den eller de enheder, der forvalter registreringen af de entydige personidentifikationsdata

e)	en beskrivelse af, hvordan kravene i gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 12, stk. 8, opfyldes

f)	en beskrivelse af den autentifikation, der er omhandlet i artikel 7, litra f)

g)	nærmere bestemmelser om suspension eller spærring af den anmeldte elektroniske identifikationsordning eller autentifikationen eller de kompromitterede dele heraf.

2. Et år fra anvendelsesdatoen for gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en liste over de elektroniske identifikationsordninger, der er anmeldt i henhold til stk. 1 i nærværende artikel, med grundlæggende oplysninger om ordningerne.

3. Modtager Kommissionen en anmeldelse efter udløbet af den periode, der er fastsat i stk. 2, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende ændringerne af den i stk. 2 omhandlede liste inden for to måneder fra datoen for modtagelsen af denne anmeldelse.

4. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at fjerne en elektronisk identifikationsordning, der er anmeldt af den pågældende medlemsstat, fra den i stk. 2 omhandlede liste. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende de tilsvarende ændringer til listen inden for en måned fra datoen for medlemsstatens anmodning.

5. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge vilkår, formater og procedurer for anmeldelser i medfør af stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 11

Erstatningsansvar

1. Den anmeldende medlemsstat er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til artikel 7, litra d) og f), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

2. Den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelsen i henhold til artikel 7, litra e), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

3. Den part, der udfører autentifikationsproceduren, er erstatningsansvarlig for skader, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende sikring af den korrekte udførelse af autentifikationen i henhold til artikel 7, litra f), i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion.

4. Stk. 1, 2 og 3 anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.

5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke det erstatningsansvar, der i henhold til national ret påhviler parterne i en transaktion, hvor der benyttes elektroniske identifikationsmidler, som er omfattet af den elektroniske identifikationsordning, der anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1.

Artikel 17

Tilsynsorganer

1. Hver medlemsstat udpeger et tilsynsorgan, der er hjemmehørende på dens område, eller, efter gensidig aftale med en anden medlemsstat, et tilsynsorgan, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Dette organ er ansvarligt for tilsynsopgaver i den udpegende medlemsstat.

Tilsynsorganerne tillægges de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til varetagelsen af deres opgaver.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget.

3. Tilsynsorganet har følgende rolle:

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

4. Med henblik på stk. 3 og med forbehold af de deri fastsatte begrænsninger omfatter tilsynsorganets opgaver navnlig:

a)	at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)	at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)	at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)	at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)	at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)	at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)	at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)	at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)	at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)	at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsorganet opretter, vedligeholder og ajourfører en tillidsinfrastruktur i overensstemmelse med betingelserne i national ret.

6. Senest den 31. marts hvert år forelægger tilsynsorganerne Kommissionen en rapport om det foregående kalenderårs primære tilsynsvirksomhed sammen med en sammenfatning af de indberetninger af brud på sikkerheden, som er modtaget fra tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

7. Kommissionen gør den i stk. 6 omhandlede årlige rapport tilgængelig for medlemsstaterne.

8. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for rapporteringen i medfør af stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 18

Gensidig bistand

1. Tilsynsorganerne skal samarbejde med henblik på at udveksle god praksis.

Et tilsynsorgan skal efter modtagelsen af en begrundet anmodning fra et andet tilsynsorgan yde det pågældende organ bistand, således at tilsynsorganernes arbejde kan udføres på en ensartet måde. Den gensidige bistand kan navnlig omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20 og 21.

2. Et tilsynsorgan, der modtager en anmodning om bistand, kan afvise denne anmodning med en af følgende begrundelser:

a)	tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)	anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)	det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

3. Når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne tillade, at deres respektive tilsynsorganer i fællesskab gennemfører undersøgelser, hvor personale fra andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Reglerne for og fremgangsmåden ved sådanne fælles aktioner skal aftales og fastlægges af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres nationale ret.

Artikel 20

Tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere

1. Kvalificerede tillidstjenesteudbydere skal kontrolleres af et overensstemmelsesvurderingsorgan for egen regning mindst hver 24. måned. Formålet med kontrollen er at bekræfte, at de kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, som de udbyder, opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning. De kvalificerede tillidstjenesteudbydere skal forelægge den resulterende overensstemmelsesvurderingsrapport for tilsynsorganet inden for en periode på tre arbejdsdage efter modtagelsen heraf.

2. Uden at dette berører stk. 1, kan tilsynsorganet til enhver tid foretage kontrol hos eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere for disses tillidstjenesteudbyderes regning for at bekræfte, at de og deres kvalificerede tillidstjenester opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning. Ved mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger skal tilsynsorganet underrette databeskyttelsesmyndighederne om resultaterne af deres kontrolundersøgelser.

3. Kræver tilsynsorganet, at den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afhjælper enhver forsømmelse af at opfylde kravene i denne forordning, og hvis tjenesteudbyderen ikke handler i overensstemmelse hermed og eventuelt inden for en af tilsynsorganet fastsat frist, kan tilsynsorganet under særlig hensyntagen til den omtalte mangels omfang, varighed og konsekvenser tilbagetrække den pågældende tjenesteudbyders eller den pågældende tjenestes status som kvalificeret og informere det organ, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, med henblik på at føre positivlisten i artikel 22, stk. 1, ajour. Tilsynsorganet underretter den kvalificerede tillidstjenesteudbyder om tilbagetrækningen af vedkommendes eller af den pågældende kvalificerede tjenestes status som kvalificeret.

4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på følgende standarder:

a)	akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganerne og for overensstemmelsesvurderingsrapporten, jf. stk. 1

b)	revisionsregler, i henhold til hvilke overensstemmelsesvurderingsorganer udfører deres overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, jf. stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 22

Positivlister

1. Hver medlemsstat opretter, ajourfører og offentliggør positivlister herunder oplysninger om de kvalificerede tillidstjenesteudbydere, som den har ansvaret for, samt oplysninger om deres kvalificerede tillidstjenester.

2. Medlemsstaterne opretter, ajourfører og offentliggør under sikre forhold de elektronisk underskrevne eller forseglede positivlister, jf. stk. 1, i en form, der egner sig til automatiseret behandling.

3. Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen, hvilket organ der er ansvarligt for at oprette, ajourføre og offentliggøre de nationale positivlister, og hvor disse lister offentliggøres, og sender Kommissionen de certifikater, der er anvendt til underskrift eller forsegling af positivlisterne, og eventuelle ændringer heraf.

4. Kommissionen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden via en sikker kommunikationsforbindelse og i en elektronisk underskrevet eller forseglet form, der egner sig til automatiseret behandling.

5. Senest den 18. september 2015 præciserer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de oplysninger, der er anført i stk. 1, og fastlægger tekniske specifikationer og formater for positivlister med henblik på gennemførelsen af stk. 1-4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 31

Offentliggørelse af en liste over certificerede kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer

1. Medlemsstaterne forelægger uden unødig forsinkelse og senest en måned efter, at certificeringen er blevet afsluttet, Kommissionen oplysninger om de kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, der er certificeret af de organer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1. De underretter også hurtigst muligt og senest en måned efter, at certificeringen er blevet annulleret, Kommissionen om kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, der ikke længere er certificeret.

2. På grundlag af de modtagne oplysninger opstiller Kommissionen en liste over certificerede kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, som den offentliggør og fører ajour.

3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for gennemførelsen af stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 33

Kvalificeret valideringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer

1. En kvalificeret valideringstjeneste for kvalificerede elektroniske signaturer må kun stilles til rådighed af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der

a)	udfører validering i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, og

b)	gør det muligt for modtagerparter automatisk at modtage resultatet af valideringsprocessen på pålidelig og effektiv vis, hvor resultatet er forsynet med valideringstjenesteudbyderens avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl.

2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for kvalificerede valideringstjenester, jf. stk. 1. En valideringstjeneste for en kvalificeret elektronisk signatur, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

whereas

(18) Denne forordning bør fastsætte det erstatningsansvar, der påhviler den anmeldende medlemsstat, den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel, og den part, der udfører autentifikationsproceduren, hvis de ikke opfylder de relevante forpligtelser i henhold til denne forordning.
Denne forordning bør imidlertid anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.
Derfor berører den ikke de nationale regler, der handler om f.eks.
definition af skadeserstatning eller relevante gældende procedureregler, herunder bevisbyrden.

- = -

(23) I det omfang denne forordning indfører en pligt til at anerkende en tillidstjeneste, kan denne tillidstjeneste kun afvises, hvis den, som pligten er rettet mod, af tekniske grunde, som vedkommende ikke har nogen umiddelbar indflydelse på, ikke kan læse eller kontrollere den.
Pligten bør dog ikke i sig selv indebære, at et offentligt organ skal skaffe den hardware eller software, der er nødvendig for den tekniske læsbarhed af alle eksisterende tillidstjenester.

- = -

(37) Denne forordning bør fastsætte alle tillidstjenesteudbyderes erstatningsansvar.
Den indfører navnlig en erstatningsansvarsordning, hvorefter alle tillidstjenesteudbydere bør være erstatningsansvarlige for skader forvoldt mod en fysisk eller juridisk person på grund af manglende opfyldelse af denne forordnings forpligtelser.
For at lette vurderingen af de økonomiske risici, som tillidstjenesteudbydere måske skal bære, eller som de bør forsikre sig imod, giver denne forordning tillidstjenesteudbydere mulighed for på visse betingelser at fastsætte begrænsninger i brugen af de tjenester, som de udbyder, og for at fralægge sig erstatningsansvaret for skader som følge af en brug af tjenesterne, der går videre end disse begrænsninger.
Kunderne bør underrettes behørigt om begrænsningerne på forhånd.
Disse begrænsninger bør være klare for en tredjepart, f.eks.
ved oplysninger om begrænsningerne i vilkårene for den ydede tjeneste eller på andre tydelige måder.
Med henblik på at gennemføre disse principper bør denne forordning anvendes i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om erstatningsansvar.
Denne forordning berører derfor ikke disse nationale bestemmelser om f.eks.
definition af skadeserstatning, forsæt, uagtsomhed eller relevante gældende procedurebestemmelser.

- = -

(53) Suspensionen af kvalificerede certifikater er en etableret praksis blandt tillidstjenesteudbydere i en række medlemsstater, som adskiller sig fra spærring, og som medfører midlertidigt tab af et certifikats gyldighed.
Af hensyn til retssikkerheden kræves det, at et certifikats suspensionsstatus altid angives klart.
Derfor bør tillidstjenesteudbydere have ansvaret for klart at angive certifikatets status og, såfremt det er suspenderet, angive den præcise suspensionsperiode.
Denne forordning bør ikke pålægge tillidstjenesteudbyderne eller medlemsstaterne at anvende suspension, men fastlægge gennemsigtighedsbestemmelser, når og hvor en sådan praksis findes.

- = -

(70) For at supplere visse detaljerede tekniske aspekter af denne forordning på fleksibel og hurtig vis, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår de kriterier, som de organer, der er ansvarlige for certificering af kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer, skal opfylde.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

- = -

keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

EIDAS 2014/0910 DA