search


keyboard_tab Digital Market Act 2022/1925 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/1925 DA cercato: 'bindende' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index bindende:


whereas bindende:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 963

 

Artikel 18

Markedsundersøgelse af systematisk manglende overholdelse

1.   Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en gatekeeper har udøvet systematisk manglende overholdelse. Kommissionen afslutter markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). Hvis markedsundersøgelsen viser, at en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7, og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition med hensyn til de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, som pålægger en sådan gatekeeper enhver adfærdsregulerende eller strukturel afhjælpende foranstaltning, der er forholdsmæssig og nødvendig for at sikre effektiv overholdelse af denne forordning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.

2.   Den afhjælpende foranstaltning pålagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 kan, i det omfang en sådan afhjælpende foranstaltning er forholdsmæssig og nødvendig for at opretholde eller genoprette rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset periode omfatte et forbud mod, at gatekeeperen indgår i en fusion som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004 vedrørende de centrale platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data, der påvirkes af den systematiske manglende overholdelse.

3.   En gatekeeper anses for at have udøvet systematisk manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, hvis Kommissionen har udstedt mindst tre afgørelser om manglende overholdelse i henhold til artikel 29 over for en gatekeeper i forbindelse med en af dennes centrale platformstjenester inden for en periode på otte år forud for vedtagelsen af afgørelsen om at indlede en markedsundersøgelse med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse i henhold til nærværende artikel.

4.   Kommissionen meddeler sine foreløbige konklusioner til den pågældende gatekeeper senest seks måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). Kommissionen redegør i sine foreløbige konklusioner for, om den foreløbigt finder, at betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt, og hvilke afhjælpende foranstaltninger den foreløbigt anser for nødvendige og forholdsmæssige.

5.   For at gøre det muligt for interesserede tredjeparter effektivt at fremsætte bemærkninger offentliggør Kommissionen, samtidig med at den meddeler sine foreløbige konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk. 4 eller snarest muligt derefter, et ikkefortroligt resumé af sagen og de afhjælpende foranstaltninger, den overvejer at træffe. Kommissionen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken sådanne bemærkninger kan fremsættes.

6.   Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1 ved at gøre tilsagn givet af gatekeeperen i henhold til artikel 25 bindende, offentliggør den et ikkefortroligt resumé af sagen og tilsagnenes hovedindhold. Interesserede tredjeparter kan fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen.

7.   Kommissionen kan, mens markedsundersøgelsen pågår, forlænge dennes varighed, hvis en sådan forlængelse er berettiget af objektive grunde og er forholdsmæssig. Forlængelsen kan gælde den frist, inden for hvilken Kommissionen skal fremlægge sine foreløbige konklusioner, eller fristen for vedtagelsen af den endelige afgørelse. Den samlede varighed af eventuelle forlængelser i henhold til dette stykke må ikke overstige seks måneder.

8.   For at sikre gatekeeperens effektive overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 5, 6 og 7, reviderer Kommissionen regelmæssigt de afhjælpende foranstaltninger, den pålægger i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2. Kommissionen har ret til at ændre de pågældende afhjælpende foranstaltninger, hvis den efter en ny markedsundersøgelse finder, at de ikke er effektive.

Artikel 25

Tilsagn

1.   Hvis den pågældende gatekeeper under en procedure i henhold til artikel 18 giver tilsagn om, at de relevante centrale platformstjenester vil sikre overholdelse af de i artikel 5, 6 og 7 fastsatte forpligtelser, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper og erklære, at der ikke er yderligere grund til at gribe ind. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.

2.   Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne den relevante procedure ved en afgørelse, hvis:

a)

der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for afgørelsen

b)

den pågældende gatekeeper handler i strid med sine tilsagn

c)

afgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger fra parterne

d)

tilsagnene ikke er effektive.

3.   Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den pågældende gatekeeper har givet, ikke kan sikre effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, redegør den for årsagerne til ikke at gøre disse tilsagn bindende i afgørelsen om afslutning af den relevante procedure.

Artikel 28

Compliancefunktion

1.   Gatekeepere opretter en compliancefunktion, der er uafhængig af gatekeeperens operationelle afdelinger og består af en eller flere complianceansvarlige, herunder lederen af compliancefunktionen.

2.   Gatekeeperen sikrer, at den i stk. 1 omhandlede compliancefunktion har tilstrækkelige beføjelser, status og ressourcer samt adgang til gatekeeperens ledelsesorgan til at overvåge, at gatekeeperen overholder denne forordning.

3.   Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer, at complianceansvarlige, der udpeges i henhold til stk. 1, har de nødvendige faglige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 5.

Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer også, at en sådan leder af compliancefunktionen er en uafhængig højtstående leder med særligt ansvar for compliancefunktionen.

4.   Lederen af compliancefunktionen skal rapportere direkte til gatekeeperens ledelsesorgan og kan gøre opmærksom på betænkeligheder og advare organet, hvis der opstår risici for manglende overholdelse af denne forordning, uden at dette berører ledelsesorganets ansvar i dets tilsyns- og ledelsesfunktioner.

Lederen af compliancefunktionen må ikke fjernes fra posten uden forudgående godkendelse fra gatekeeperens ledelsesorgan.

5.   complianceansvarlige, der er udpeget af gatekeeperen i henhold til stk. 1, har følgende opgaver:

a)

tilrettelægge, overvåge og føre tilsyn med de foranstaltninger og aktiviteter, der gennemføres af gatekeeperne, og som har til formål at sikre overholdelse af denne forordning

b)

informere og rådgive ledelsen og gatekeeperens medarbejdere om overholdelse af denne forordning

c)

hvor det er relevant, overvåge overholdelsen af tilsagn, der er gjort bindende i henhold til artikel 25, uden at dette berører Kommissionens mulighed for at udpege uafhængige eksterne eksperter i henhold til artikel 26, stk. 2

d)

samarbejde med Kommissionen med henblik på denne forordning.

6.   Gatekeepere meddeler Kommissionen navn og kontaktoplysninger på lederen af compliancefunktionen.

7.   Gatekeeperens ledelsesorgan definerer, fører tilsyn med og er ansvarlig for gennemførelsen af gatekeeperens ledelsesordninger, der sikrer compliancefunktionens uafhængighed, herunder ansvarsfordelingen i gatekeeperens organisation og forebyggelse af interessekonflikter.

8.   Ledelsesorganet godkender og gennemgår med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året strategierne og politikkerne for udøvelse, forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne forordning.

9.   Ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne forordning. Det deltager aktivt i beslutninger vedrørende forvaltning og håndhævelse af denne forordning og sikrer, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til formålet.

Artikel 29

Manglende overholdelse

1.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der indeholder dens konstatering af manglende overholdelse (»afgørelsen om manglende overholdelse«), hvis den finder, at en gatekeeper ikke overholder et eller flere af følgende krav:

a)

enhver af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7

b)

foranstaltninger, der er specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2

c)

afhjælpende foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, stk. 1

d)

foreløbige foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 24, eller

e)

tilsagn, der er gjort retligt bindende i henhold til artikel 25.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 50, stk. 2.

2.   Kommissionen bestræber sig på at vedtage afgørelsen om manglende overholdelse senest 12 måneder efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20.

3.   Inden Kommissionen vedtager afgørelsen om manglende overholdelse, meddeler den sine foreløbige konklusioner til den pågældende gatekeeper. I disse foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den finder, at gatekeeperen bør træffe, for at følge effektivt op på de foreløbige konklusioner.

4.   Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse om manglende overholdelse, kan den høre tredjeparter.

5.   I afgørelsen om manglende overholdelse pålægger Kommissionen gatekeeperen at ophøre med og afstå fra den manglende overholdelse inden for en passende frist og redegøre for, hvordan den agter at efterleve afgørelsen.

6.   Gatekeeperen forelægger Kommissionen en beskrivelse af de foranstaltninger, som den har truffet for at sikre overholdelse af afgørelsen om manglende overholdelse.

7.   Hvis Kommissionen beslutter ikke at vedtage en afgørelse om manglende overholdelse, afslutter den proceduren ved en afgørelse.

Artikel 30

Bøder

1.   I afgørelsen om manglende overholdelse kan Kommissionen pålægge en gatekeeper bøder på op til 10 % af dennes samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at gatekeeperen forsætligt eller uagtsomt undlader at overholde:

a)

enhver af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7

b)

foranstaltninger, der er specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2

c)

afhjælpende foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, stk. 1

d)

foreløbige foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 24, eller

e)

tilsagn, der er gjort retligt bindende i henhold til artikel 25.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan Kommissionen i afgørelsen om manglende overholdelse pålægge en gatekeeper bøder på op til 20 % af dens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at en gatekeeper har foretaget den samme eller en lignende tilsidesættelse af en forpligtelse fastsat i artikel 5, 6 eller 7 vedrørende den samme centrale platformstjeneste, som den blev fundet at have foretaget i en afgørelse om manglende overholdelse vedtaget i de foregående otte år.

3.   Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant, gatekeepere, og sammenslutninger af virksomheder bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:

a)

undlader inden for den fastsatte frist at afgive oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres udpegelse som gatekeepere i henhold til artikel 3, eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger

b)

undlader at overholde forpligtelsen til at underrette Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3

c)

undlader at meddele oplysninger eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14

d)

undlader at forelægge den beskrivelse eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, der kræves i henhold til artikel 15

e)

undlader at give adgang til data, algoritmer eller oplysninger om test som svar på en anmodning i henhold til artikel 21, stk. 3

f)

undlader at afgive de oplysninger, der anmodes om, inden for den frist, der er fastsat i henhold til artikel 21, stk. 3, eller afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger eller forklaringer, som der anmodes om i henhold til artikel 21, eller som gives i et interview i henhold til artikel 22

g)

undlader inden for en af Kommissionen fastsat frist at berigtige ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, som en repræsentant eller en ansat har afgivet, eller undlader eller nægter at afgive fuldstændige oplysninger om faktiske forhold vedrørende genstanden for og formålet med et kontrolbesøg i henhold til artikel 23

h)

afviser at underkaste sig et kontrolbesøg i henhold til artikel 23

i)

undlader at overholde de forpligtelser, som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 26

j)

undlader at oprette en compliancefunktion overensstemmelse med artikel 28, eller

k)

undlader at overholde betingelserne for aktindsigt i Kommissionens sagsakter i henhold til artikel 34, stk. 4.

4.   Ved fastsættelsen af en bødes størrelse tager Kommissionen hensyn til grovheden, varigheden, gentagelser og for så vidt angår bøder, der pålægges i henhold til stk. 3, forsinkelser i sagsbehandlingen.

5.   Hvis en sammenslutning af virksomheder får pålagt en bøde under hensyntagen til medlemsvirksomhedernes omsætning på verdensplan, og den pågældende sammenslutning ikke er solvent, har den pligt til at indkalde bidrag fra medlemsvirksomhederne til dækning af bødebeløbet.

Hvis sådanne bidrag ikke er indbetalt til sammenslutningen af virksomheder inden for en af Kommissionen fastsat tidsfrist, kan Kommissionen opkræve bødebeløbet direkte hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlem af den pågældende sammenslutnings pågældende besluttende organer.

Efter at have krævet betaling i henhold til andet afsnit kan Kommissionen kræve restbeløbet betalt af ethvert medlem af sammenslutningen af virksomheder, hvis det er nødvendigt for at sikre fuld betaling af bøden.

Kommissionen må dog ikke kræve betaling i henhold til andet eller tredje afsnit af virksomheder, der godtgør, at de ikke har gennemført den beslutning, som blev truffet af sammenslutningen af virksomheder, og som overtrådte denne forordning, og enten ikke kendte til dens eksistens eller aktivt har taget afstand fra den, inden Kommissionen indledte procedurer i henhold til artikel 20.

Den enkelte virksomheds økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bødebeløbet må ikke overstige 20 % af dens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår.

Artikel 31

Tvangsbøder

1.   Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant, gatekeepere, og sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til at:

a)

overholde de foranstaltninger, der er specificeret af Kommissionen i en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2

b)

efterkomme afgørelsen i henhold til artikel 18, stk. 1

c)

afgive korrekte og fuldstændige oplysninger inden for den frist, der er fastsat i en anmodning om oplysninger fremsat ved en afgørelse i henhold til artikel 21

d)

sikre adgang til databaser, algoritmer og oplysninger om test som svar på en anmodning i henhold til artikel 21, stk. 3, og give forklaringer på dem som krævet i en afgørelse i henhold til artikel 21

e)

underkaste sig et kontrolbesøg, der er pålagt ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 23

f)

efterkomme en afgørelse om foreløbige foranstaltninger i henhold til artikel 24

g)

efterkomme tilsagn, der er gjort retligt bindende ved en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 1

h)

efterkomme en afgørelse i henhold til artikel 29, stk. 1.

2.   Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har opfyldt den forpligtelse, som tvangsbøden skulle gennemtvinge, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter tvangsbødens endelige størrelse til et lavere beløb end det, der ville følge af den oprindelige afgørelse. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.

Artikel 54

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 2. maj 2023.

Artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 40, 46, 47, 48, 49 og 50 finder dog anvendelse fra den 1. november 2022, og artikel 42 og 43 finder anvendelse fra den 25. juni 2023.

Hvis den 25. juni 2023 ligger forud for den anvendelsesdato, der er omhandlet i nærværende artikels andet afsnit, udskydes anvendelsen af artikel 42 og 43 dog indtil den i nærværende artikels andet afsnit omhandlede anvendelsesdato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. september 2022.

PÃ¥ Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

PÃ¥ RÃ¥dets vegne

M. BEK

Formand


(1)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 64.

(2)  EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.7.2022.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).

(12)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(19)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).

(22)  EUT C 147 af 26.4.2021, s. 4.

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).


BILAG

A.   »Generelt«

1.

Formålet med dette bilag er at præcisere metoden til identifikation og beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver af de centrale platformstjenester, der er anført i artikel 2, nr. 2). Det giver en reference, som gør det muligt for en virksomhed at vurdere, om dens centrale platformstjenester opfylder de kvantitative tærskler, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), og derfor formodes at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1, litra b). En sådan reference vil derfor også være relevant med henblik på en bredere vurdering i henhold til artikel 3, stk. 8. Det er virksomhedens ansvar at nå frem til den bedst mulige approksimation i overensstemmelse med de fælles principper og den specifikke metode, der er fastsat i dette bilag. Intet i dette bilag er til hinder for, at Kommissionen inden for de tidsfrister, der er fastsat i denne forordnings relevante bestemmelser, pålægger den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og beregne »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«. Intet i dette bilag bør udgøre et retsgrundlag for sporing af brugere. Metoden i dette bilag berører heller ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 3, stk. 3 og 8, og artikel 13, stk. 3. Navnlig betyder kravet om overholdelse af artikel 13, stk. 3, også identifikation og beregning af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« baseret på enten en præcis måling eller den bedste tilgængelige approksimation i overensstemmelse med den faktiske identifikations- og beregningskapacitet, som den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, råder over på det relevante tidspunkt. Disse målinger eller den bedste tilgængelige approksimation skal være i overensstemmelse med og omfatte dem, der indberettes i henhold til artikel 15.

2.

I artikel 2, nr. 20) og 21), fastsættes definitionerne af »slutbruger« og »erhvervsbruger«, som er fælles for alle centrale platformstjenester.

3.

Med henblik på at identificere og beregne antallet af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« henviser dette bilag til begrebet »unikke brugere«. Begrebet »unikke brugere« omfatter »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere«, der kun tælles én gang med henblik på den relevante centrale platformstjeneste i løbet af et bestemt tidsrum (dvs. en måned for »aktive slutbrugere« og et år for »aktive erhvervsbrugere«), uanset hvor mange gange de har gjort brug af den relevante centrale platformstjeneste i den pågældende periode. Dette berører ikke det forhold, at den samme fysiske eller juridiske person på samme tid kan være »aktiv slutbruger« eller »aktiv erhvervsbruger« på forskellige centrale platformstjenester.

B.   »Aktive slutbrugere«

1.

Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive slutbrugere« identificeres i henhold til det mest nøjagtige parameter, som indberettes af den virksomhed, der udbyder en af de centrale platformstjenester, nærmere bestemt:

a.

Det vurderes, at indsamling af data om anvendelsen af centrale platformstjenester fra miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, umiddelbart ville indebære den laveste risiko for dobbelttælling, f.eks. i forbindelse med brugeradfærd på tværs af enheder eller platforme. Virksomheden indgiver derfor aggregerede anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere pr. respektiv central platformstjeneste baseret på miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, hvis sådanne data findes.

b.

I tilfælde af centrale platformstjenester, som også tilgås af slutbrugere uden for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, indgiver virksomheden desuden aggregerede anonymiserede data om antallet af unikke slutbrugere af den respektive centrale platformstjeneste baseret på et alternativt parameter, som også registrerer slutbrugere uden for miljøer, hvor brugerne er registreret eller logget på, såsom internetprotokoladresser, cookieidentifikatorer eller andre identifikatorer såsom radiofrekvensidentifikationsmærker, forudsat at disse adresser eller identifikatorer er objektivt nødvendige for udbuddet af centrale platformstjenester.

2.

Antallet af »månedlige aktive slutbrugere« baseres på det gennemsnitlige antal månedlige aktive slutbrugere i størstedelen af regnskabsåret. Hensigten med begrebet »størstedelen af regnskabsåret« er at give en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, mulighed for at se bort fra afvigende tal i et givet år. Afvigende tal betyder i sagens natur tal, der ligger betydeligt uden for de normale og forventelige tal. En uforudset stigning eller et uforudset fald i brugerengagementet i løbet af en enkelt måned i regnskabsåret er et eksempel på, hvad der kan udgøre sådanne afvigende tal. Tal knyttet til årligt tilbagevendende begivenheder, såsom årlige salgsfremmende foranstaltninger, er ikke afvigende tal.

C.   »Aktive erhvervsbrugere«

Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive erhvervsbrugere« skal, hvis det er relevant, fastsættes på kontoniveau, hvor hver særskilt erhvervskonto, som er knyttet til anvendelsen af en central platformstjeneste, der udbydes af virksomheden, udgør én unik erhvervsbruger af den pågældende centrale platformstjeneste. Hvis begrebet »erhvervskonto« ikke finder anvendelse på en given central platformstjeneste, bestemmer den relevante virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, antallet af unikke erhvervsbrugere ved at henvise til den relevante virksomhed.

D.   »Indgivelse af oplysninger«

1.

Den virksomhed, der i henhold til artikel 3, stk. 3, indgiver oplysninger om antallet af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere pr. central platformstjeneste til Kommissionen, er ansvarlig for at sikre, at disse oplysninger er fuldstændige og nøjagtige. I den forbindelse gælder følgende:

a.

Virksomheden er ansvarlig for at indgive data for en given central platformstjeneste, som undgår at fastsætte et for lavt eller for højt antal af aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere (f.eks. hvis brugerne tilgår de centrale platformstjenester på tværs af forskellige platforme eller enheder).

b.

Virksomheden er ansvarlig for at give præcise og kortfattede redegørelser for den metode, som er anvendt til at nå frem til oplysningerne, og for enhver risiko for fastsættelse af et for lavt eller for højt antal aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for en given central platformstjeneste og for de løsninger, der er valgt for at imødegå denne risiko.

c.

Virksomheden giver data, som er baseret på et alternativt parameter, når Kommissionen har betænkeligheder med hensyn til nøjagtigheden af de data, som er indgivet af den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester.

2.

Med henblik på beregning af antallet af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« gælder følgende:

a.

Den virksomhed, som udbyder en eller flere centrale platformstjenester, må ikke identificere centrale platformstjenester, der tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), som særskilte hovedsagelig med den begrundelse, at de udbydes med forskellige domænenavne, hvad enten der er tale om landekodetopdomæner (ccTLD'er) eller generiske topdomæner (gTLD'er), eller geografiske attributter.

b.

Den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester, betragter centrale platformstjenester, som anvendes til forskellige formål af enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, som særskilte centrale platformstjenester, selv om deres slutbrugere eller erhvervsbrugere kan være de samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2).

c.

Den virksomhed, der udbyder en eller flere centrale platformstjenester, betragter de tjenester som særskilte centrale platformstjenester, som den pågældende virksomhed tilbyder på en integreret måde, men som:

i)

ikke tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2), eller

ii)

anvendes til forskellige formål af enten deres slutbrugere eller deres erhvervsbrugere eller begge, selv om deres slutbrugere og erhvervsbrugere kan være de samme, og selv om de tilhører samme kategori af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, nr. 2).

E.   »Specifikke definitioner«

Nedenstående tabel indeholder specifikke definitioner af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver enkelt central platformstjeneste.

Centrale platformstjenester

Aktive slutbrugere

Aktive erhvervsbrugere

Onlineformidlingstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af onlineformidlingstjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på, foretage en søgning, klikke eller scrolle, eller mindst én gang i løbet af en måned har gennemført en transaktion via onlineformidlingstjenesten.

Antal unikke erhvervsbrugere, som i løbet af hele året har haft mindst ét element opført i onlineformidlingstjenesten, eller som i løbet af året har gennemført en transaktion, der var muliggjort af onlineformidlingstjenesten.

Onlinesøgemaskiner

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af onlinesøgemaskinen, f.eks. ved at foretage en søgning.

Antal unikke erhvervsbrugere med forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed), der i løbet af året er indekseret af onlinesøgemaskinen eller er indgået i onlinesøgemaskinens indeks.

Sociale onlinenetværkstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af den sociale onlinenetværkstjeneste, f.eks. ved aktivt at logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage en søgning, poste eller kommentere.

Antal unikke erhvervsbrugere, som er opført på en erhvervsliste eller har en erhvervskonto hos den sociale onlinenetværkstjeneste, og på en hvilken som helst måde mindst én gang i løbet af året har gjort brug af tjenesten, f.eks. ved aktivt at logge på, åbne en side, scrolle, klikke, like, foretage en søgning, poste, kommentere eller bruge dens erhvervsværktøjer.

Videodelingsplatformstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af videodelingsplatformstjenesten, f.eks. ved at spille et segment af et audiovisuelt indhold, foretage en søgning eller uploade et stykke audiovisuelt indhold, herunder navnlig brugergenererede videoer.

Antal unikke erhvervsbrugere, der i løbet af året har leveret mindst ét stykke audiovisuelt indhold, der er uploadet eller spillet på videodelingsplatformstjenesten.

Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har indledt eller på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste.

Antal unikke erhvervsbrugere, der mindst én gang i løbet af året har anvendt en erhvervskonto eller på anden vis indledt eller på en hvilken som helst måde deltaget i kommunikation via den nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjeneste for at kommunikere direkte med en slutbruger.

Styresystemer

Antal unikke slutbrugere, der har anvendt en enhed med styresystemet, som mindst én gang i løbet af en måned er blevet aktiveret, opdateret eller brugt.

Antal unikke udviklere, som i løbet af året har offentliggjort, opdateret eller tilbudt mindst én softwareapplikation eller mindst ét softwareprogram ved hjælp af styresystemets programmeringssprog eller eventuelle softwareudviklingsværktøjer i styresystemet, eller som på en hvilken som helst måde kører på det.

Digitale assistenter

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af den digitale assistent på en hvilken som helst måde, såsom f.eks. ved at aktivere den, stille et spørgsmål, tilgå en tjeneste gennem en kommando eller kontrollere en intelligent enhed i hjemmet.

Antal unikke udviklere, som i løbet af året har tilbudt mindst én softwareapplikation til en digital assistent eller en funktionalitet med henblik på at gøre en eksisterende softwareapplikation tilgængelig via den digitale assistent.

Webbrowsere

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af webbrowseren, f.eks. ved at foretage en søgning eller indsætte en webstedsadresse i webbrowserens URL-felt.

Antal unikke erhvervsbrugere, hvis forretningswebsteder (dvs. websted, der anvendes i erhvervsmæssigt eller professionelt øjemed) mindst én gang i løbet af året er blevet tilgået via webbrowseren, eller som i løbet af året har tilbudt en plug-in, en udvidelse eller add-ons, der anvendes på webbrowseren.

Cloudcomputingtjenester

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har gjort brug af en hvilken som helst cloudcomputingtjeneste fra den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester mod en hvilken som helst form for vederlag, uanset om vederlaget blev udbetalt samme måned.

Antal unikke erhvervsbrugere, der i løbet af året har udbudt cloudcomputingtjenester, der er hostet i cloudinfrastrukturen hos den pågældende udbyder af cloudcomputingtjenester.

Onlinereklametjenester

For proprietært salg af reklameplads:

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har været udsat for en annonceeksponering.

For reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre reklameformidlingstjenester):

Antal unikke slutbrugere, der mindst én gang i løbet af en måned har været udsat for en annonceeksponering, som har udløst reklameformidlingstjenesten.

For proprietært salg af reklameplads:

Antal unikke annoncører, der i løbet af året har haft mindst én annonceeksponering.

For reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk, reklamebørser og eventuelle andre reklameformidlingstjenester):

Antal unikke erhvervsbrugere (herunder annoncører, udgivere eller andre formidlere), som i løbet af året har interageret via eller er blevet betjent af reklameformidlingstjenesten.



whereas









keyboard_arrow_down