search


keyboard_tab Contratti digitali 2019/0770 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2019/0770 DA cercato: 'vejledninger' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl
 

Artikel 7

Subjektive krav til overensstemmelse

For at være i overensstemmelse med aftalen skal det digitale indhold eller den digitale tjeneste, hvor det er relevant, navnlig:

a)

være af den art, mængde og kvalitet samt besidde den funktionalitet, kompatibilitet og interoperabilitet og de øvrige egenskaber, som krævet i aftalen

b)

være egnet til ethvert særligt formål, som forbrugeren ønsker, at det skal kunne anvendes til, og som forbrugeren har gjort den erhvervsdrivende bekendt med senest på tidspunktet for aftalens indgåelse, og som den erhvervsdrivende har accepteret

c)

leveres med alt tilbehør, vejledninger, herunder om installation, og kundeservice som krævet i aftalen og

d)

opdateres som fastsat i aftalen.

Artikel 9

Forkert installation af det digitale indhold eller den digitale tjeneste

Manglende overensstemmelse, der skyldes en forkert installation af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i forbrugerens digitale miljø, anses for at være manglende overensstemmelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, hvis:

a)

det digitale indhold eller den digitale tjeneste var installeret af den erhvervsdrivende eller under den erhvervsdrivendes ansvar, eller

b)

det digitale indhold eller den digitale tjeneste var beregnet til at blive installeret af forbrugeren, og den forkerte installation skyldtes mangler i de installationsvejledninger, der er leveret af den erhvervsdrivende.


whereas









keyboard_arrow_down