search


keyboard_tab Contratti digitali 2019/0770 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2019/0770 DA cercato: 'dage' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl
 

Artikel 17

Forbrugerens forpligtelser i tilfælde af ophævelse

1.   Efter ophævelse af aftalen skal forbrugeren afholde sig fra at anvende det digitale indhold eller den digitale tjeneste og fra at stille det eller den til rådighed for tredjeparter.

2.   Hvor det digitale indhold er blevet leveret på et fysisk medium, tilbageleverer forbrugeren på den erhvervsdrivendes anmodning og for dennes regning det fysiske medium til den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse. Hvis den erhvervsdrivende beslutter at anmode om tilbagelevering af det fysiske medium, skal denne anmodning fremsættes inden for 14 dage fra den dag, hvor den erhvervsdrivende modtager meddelelse om forbrugerens beslutning om at ophæve aftalen.

3.   Forbrugeren betaler ikke for brug af det digitale indhold eller den digitale tjeneste i den periode forud for ophævelsen af aftalen, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste ikke var i overensstemmelse.

Artikel 18

Tidsfrister og tilbagebetaling fra den erhvervsdrivende

1.   Enhver tilbagebetaling, som den erhvervsdrivende skylder forbrugeren i henhold til artikel 14, stk. 4 og 5, eller artikel 16, stk. 1, som følge af et afslag i prisen eller ophævelse af en aftale, foretages uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for 14 dage fra den dag, hvor den erhvervsdrivende modtager meddelelse om forbrugerens beslutning om at gøre sin ret til et afslag i prisen eller sin ret til at ophæve aftalen gældende.

2.   Den erhvervsdrivende foretager tilbagebetalingen ved anvendelse af det samme betalingsmiddel, som forbrugeren benyttede til at betale for det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre forbrugeren udtrykkelig accepterer et andet betalingsmiddel, og forudsat at forbrugeren ikke skal betale gebyr som følge af en sådan tilbagebetaling.

3.   Den erhvervsdrivende må ikke pålægge forbrugeren gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.

Artikel 19

Ændring af det digitale indhold eller den digitale tjeneste

1.   Hvis det digitale indhold eller den digitale tjeneste skal leveres eller stilles til rådighed for forbrugeren over en periode, kan den erhvervsdrivende ændre det digitale indhold eller den digitale tjeneste ud over, hvad der er nødvendigt for til stadighed at holde det digitale indhold eller den digitale tjeneste i overensstemmelse ifølge artikel 7 og 8, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

aftalen tillader og giver en gyldig grund til en sådan ændring

b)

sådan en ændring foretages uden yderligere omkostninger for forbrugeren

c)

forbrugeren informeres om ændringen på en klar og forståelig måde, og

d)

forbrugeren underrettes i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, i rimelig tid forinden på en klar og forståelig måde på et varigt medium om elementerne i og tidspunktet for ændringen og om retten til at ophæve aftalen i overensstemmelse med stk. 2 eller om muligheden for at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden sådan en ændring i overensstemmelse med stk. 4.

2.   Forbrugeren er berettiget til at ophæve aftalen, hvis ændringen har negativ indvirkning på forbrugerens adgang til eller anvendelse af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, medmindre en sådan negativ indvirkning kun er uvæsentlig. I så fald har forbrugeren ret til at ophæve aftalen gratis inden for 30 dage efter modtagelsen af informationen eller fra det tidspunkt, hvor det digitale indhold eller den digitale tjeneste er blevet ændret af den erhvervsdrivende, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3.   Hvor forbrugeren ophæver aftalen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, finder artikel 15-18 tilsvarende anvendelse.

4.   Denne artikels stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis den erhvervsdrivende har gjort det muligt for forbrugeren uden yderligere omkostninger at beholde det digitale indhold eller den digitale tjeneste uden ændring, og det digitale indhold eller den digitale tjeneste forbliver i overensstemmelse.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


whereas









keyboard_arrow_down