search


keyboard_tab Contratti di vendita di beni conformi 2019/0771 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2019/0771 DA cercato: 'handelsmæssig' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl




whereas handelsmæssig:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 365

 

Artikel 1

Genstand og formål

Formålet med dette direktiv er at bidrage til et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved at fastlægge fælles regler om visse krav til købsaftaler mellem sælgere og forbrugere, navnlig regler om varers overensstemmelse med aftalen, beføjelser i tilfælde af en sådan manglende overensstemmelse, reglerne for udøvelse af disse beføjelser og om handelsmæssige garantier.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)

»købsaftale«: enhver aftale, hvorved sælgeren overdrager eller påtager sig at overdrage ejendomsretten til varer til en forbruger, og forbrugeren betaler eller påtager sig at betale prisen herfor

2)

»forbruger«: enhver fysisk person, der i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aftaler ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession

3)

»sælger« :_enhver_fysisk_person_eller_enhver_juridisk_person,_uanset_om_der_er_tale_om_privat_eller_offentligt_ejerskab,_der_handler,_herunder_via_en_anden_person,_der_optræder_i_denne_fysiske_eller_juridiske_persons_navn_eller_på_dennes_vegne,_som_led_i_sit_erhverv,_sin_forretning,_sit_håndværk_eller_sin_profession_i_forbindelse_med_de_af_dette_direktiv_omfattede aftaler

4)

»producent«: en, der har fremstillet en vare, en importør, der har indført den i Unionen, eller enhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sit mærke eller et andet kendetegn

5)

»varer«:

a)

enhver løsøregenstand; vand, gas og elektricitet skal betragtes som varer i henhold til dette direktiv, når det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde

b)

enhver løsøregenstand, der integrerer eller er indbyrdes forbundet med digitalt indhold eller en digital tjeneste på en sådan måde, at fraværet af dette digitale indhold eller denne digitale tjeneste ville forhindre varerne i at opfylde deres funktion (»varer med digitale elementer«)

6)

»digitalt indhold«: data, der fremstilles og leveres i digital form

7)

»digital tjeneste«:

a)

en tjeneste, der gør det muligt for forbrugeren at generere, behandle, lagre eller få adgang til data i digital form, eller

b)

en tjeneste, der muliggør deling af eller enhver anden form for interaktion med data i digital form, som uploades eller genereres af forbrugeren eller andre brugere af den pågældende tjeneste

8)

»kompatibilitet«: varernes evne til at fungere med hardware eller software, som varer af denne type normalt anvendes med, uden at det er nødvendigt at konvertere varerne, hardwaren eller softwaren

9)

»funktionalitet«: varernes evne til at udføre deres funktioner i betragtning af formålet hermed

10)

»interoperabilitet«: varernes evne til at fungere med hardware eller software, der adskiller sig fra den, som varer af samme type normalt anvendes med

11)

»varigt medium«: ethvert middel, som sætter forbrugeren eller sælgeren i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger

12)

»handelsmæssig garanti«: enhver forpligtelse, som sælgeren eller en producent (garantigiveren) har påtaget sig over for forbrugeren, ud over sælgerens retlige forpligtelse til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere en købesum eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varerne, hvis de ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed

13)

»holdbarhed«: varers evne til at bevare deres påkrævede funktioner og ydeevne ved normal brug

14)

»gratis« :_fri_for_de_omkostninger,_der_er_nødvendige_for_at_bringe_varerne_i_overensstemmelse,_navnlig_forsendelses-_eller_transportomkostninger,_arbejdsløn_eller_materialeomkostninger

15)

»offentlig auktion«: en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulighed for at være tilstede under auktionen, gennem en gennemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne.

Artikel 17

handelsmæssige garantier

1.   Enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de vilkår, der er fastsat i erklæringen om den handelsmæssige garanti og dertil hørende reklamer, der var tilgængelige på tidspunktet for eller før indgåelsen af aftalen. På de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og med forbehold af andre bestemmelser i gældende EU-ret eller national ret, er producenten, når en producent giver forbrugeren en handelsmæssig garanti for holdbarhed for visse varer i en bestemt periode, direkte ansvarlig over for forbrugeren i hele perioden for den handelsmæssige garanti for holdbarhed for så vidt angår afhjælpning eller omlevering af varen i overensstemmelse med artikel 14. Producenten kan tilbyde forbrugeren gunstigere betingelser i erklæringen om den handelsmæssige garanti for holdbarhed.

Hvis vilkårene i erklæringen om den handelsmæssige garanti er mindre fordelagtige for forbrugeren end de vilkår, der fremgår af de dertil hørende reklamer, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der fremgår af reklamerne vedrørende den handelsmæssige garanti, medmindre de dertil hørende reklamer før indgåelsen af aftalen er blevet rettet på samme eller sammenlignelig måde, som de var blevet fremsat.

2.   Erklæringen om den handelsmæssige garanti skal udleveres til forbrugeren på et varigt medium senest ved leveringen af varerne. Erklæringen om den handelsmæssige garanti skal være udfærdiget på et klart og forståeligt sprog. Den skal indeholde følgende:

a)

en utvetydig erklæring om, at forbrugeren ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgers side ved en mangel på varerne, og at disse beføjelser ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti

b)

garantigiverens navn og adresse

c)

den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti

d)

betegnelsen på de varer, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på, og

e)

den handelsmæssige garantis vilkår.

3.   Manglende overholdelse af stk. 2 berører ikke det faktum, at den handelsmæssige garanti er bindende for garantigiveren.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte regler om andre aspekter vedrørende handelsmæssige garantier, som ikke er reguleret ved denne artikel, herunder regler for, på hvilket eller hvilke sprog erklæringen om den handelsmæssige garanti skal gøres tilgængelig for forbrugeren.

Artikel 25

Evaluering

Kommissionen evaluerer senest den 12. juni 2024 anvendelsen af dette direktiv, herunder dets bestemmelser om beføjelser og bevisbyrde — også hvad angår brugte varer samt varer, der sælges på offentlige auktioner — og producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten vurderer navnlig, om anvendelsen af dette direktiv og direktiv (EU) 2019/770 sikrer en konsekvent og sammenhængende ramme for et velfungerende indre marked med hensyn til levering af digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elementer i overensstemmelse med principperne for Unionens politikker. Rapporten ledsages om fornødent af lovgivningsforslag.


whereas









keyboard_arrow_down