EIDAS 2014/0910 DA

Med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sigtes mod et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for elektroniske identifikationsmidler og tillidstjenester, er formålet med denne forordning at:

a)	fastlægge betingelserne for, hvordan medlemsstaterne anerkender elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske personer, der er omfattet af en anmeldt elektronisk identifikationsordning i en anden medlemsstat

b)	fastlægge regler for tillidstjenester, navnlig for elektroniske transaktioner, og

c)	opstille et retsgrundlag for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler, elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester og certificeringstjenester for webstedsautentifikation.

Artikel 4

Principper vedrørende det indre marked

1. Tillidstjenesteudbydere har ret til uden restriktioner at udbyde deres tjenester i en anden medlemsstat end den, hvor de er hjemmehørende, når tjenesterne udbydes med et formål, der er omfattet af denne forordning.

2. Der er fri bevægelighed på det indre marked for produkter og tillidstjenester, der overholder bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 7

Antagelse af anmeldelser af elektroniske identifikationsordninger

En elektronisk identifikationsordning kan anmeldes i henhold til artikel 9, stk. 1, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

det elektroniske identifikationsmiddel under den elektroniske identifikationsordning er udstedt:

i)	af den anmeldende medlemsstat

ii)	i henhold til et mandat fra den anmeldende medlemsstat, eller

iii)	uafhængigt af den anmeldende medlemsstat og anerkendt af den pågældende medlemsstat

b)	det elektroniske identifikationsmiddel under den elektroniske identifikationsordning kan bruges til at få adgang til mindst en tjeneste, som udbydes af en offentlig myndighed, og som kræver elektronisk identifikation i den anmeldende medlemsstat

c)	den elektroniske identifikationsordning og de elektroniske identifikationsmidler, der er udstedt i medfør heraf, opfylder kravene i mindst ét af de sikringsniveauer, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3

den anmeldende medlemsstat sikrer, at de personidentifikationsdata, der entydigt repræsenterer den pågældende person, i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, standarderne og procedurerne for det relevante sikringsniveau, der er anført i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3, er knyttet til den i artikel 3, nr. 1), omhandlede fysisk eller juridisk person på tidspunktet for udstedelsen af de elektroniske identifikationsmidler under denne ordning

den part, der udsteder det elektroniske identifikationsmiddel under denne ordning, sikrer, at det elektroniske identifikationsmiddel, der knyttes til den person, der er omhandlet i litra d) i nærværende artikel, er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, standarderne og procedurerne for det relevante sikringsniveau, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 8, stk. 3

den anmeldende medlemsstat sikrer, at der er onlineadgang til autentifikation, så enhver modtagerpart, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats område, kan bekræfte de personidentifikationsdata, der er modtaget i elektronisk form.

For modtagerparter, der ikke er offentlige myndigheder, kan den anmeldende medlemsstat fastsætte betingelser for adgang til den pågældende autentifikation. Den grænseoverskridende autentifikation skal foretages gratis, når den gennemføres i forbindelse med en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed.

Medlemsstaterne må ikke pålægge modtagerparter, som vil gennemføre en sådan autentifikation, urimelige tekniske krav, når sådanne krav forhindrer eller i væsentligt omfang hindrer interoperabilitet mellem de anmeldte elektroniske identifikationsordninger

senest seks måneder forud for anmeldelsen i henhold til artikel 9, stk. 1, fremlægger den anmeldende medlemsstat på baggrund af forpligtelsen i artikel 12, stk. 5, en beskrivelse af ordningen for de andre medlemsstater i overensstemmelse med de proceduremæssige ordninger, der er fastsat ved de i artikel 12, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakter

h)	den elektroniske identifikationsordning opfylder de krav, der er fastsat i den i artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakt.

Artikel 13

Erstatningsansvar og bevisbyrde

1. Uden at det berører stk. 2 er tillidstjenesteudbydere erstatningsansvarlige for skade, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i denne forordning.

Den fysiske eller juridiske person, der hævder at have lidt skade som omhandlet i første afsnit, bærer bevisbyrden for, at en ikkekvalificeret tillidstjenesteudbyder har handlet forsætligt eller uagtsomt.

En kvalificeret tillidstjenesteudbyder formodes at have handlet forsætligt eller uagtsomt, medmindre den pågældende kvalificerede tillidstjenesteudbyder beviser, at den i første afsnit omhandlede skade opstod uden forsæt eller uagtsomhed fra den pågældende kvalificerede tillidstjenesteudbyders side.

2. Når tillidstjenesteudbydere behørigt forudgående underretter deres kunder om begrænsningerne i forbindelse med anvendelsen af de tjenester, de udbyder, og når disse begrænsninger er identificerbare for tredjeparter, er tillidstjenesteudbydere ikke erstatningsansvarlige for skader, der påføres i forbindelse med anvendelse af tjenester, der går ud over de anførte begrænsninger.

3. Stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.

Artikel 17

Tilsynsorganer

1. Hver medlemsstat udpeger et tilsynsorgan, der er hjemmehørende på dens område, eller, efter gensidig aftale med en anden medlemsstat, et tilsynsorgan, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat. Dette organ er ansvarligt for tilsynsopgaver i den udpegende medlemsstat.

Tilsynsorganerne tillægges de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til varetagelsen af deres opgaver.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de tilsynsorganer, de hver især har udpeget.

3. Tilsynsorganet har følgende rolle:

at føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område, for ved hjælp af forudgående og efterfølgende tilsynsvirksomhed at sikre, at disse kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de kvalificerede tillidstjenester, de udbyder, opfylder kravene i denne forordning

om nødvendigt at gribe ind over for ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er hjemmehørende på den udpegende medlemsstats område ved hjælp af efterfølgende tilsynsvirksomhed, når det underrettes om, at disse ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere eller de tillidstjenester, de udbyder, angiveligt ikke opfylder kravene i denne forordning.

4. Med henblik på stk. 3 og med forbehold af de deri fastsatte begrænsninger omfatter tilsynsorganets opgaver navnlig:

a)	at samarbejde med andre tilsynsorganer og yde dem bistand i overensstemmelse med artikel 18

b)	at analysere de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 1

c)	at underrette andre tilsynsorganer og offentligheden om brud på sikkerheden eller tab af integritet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2

d)	at aflægge rapport til Kommissionen om sin primære virksomhed i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel

e)	at foretage kontrolundersøgelser eller anmode et overensstemmelsesvurderingsorgan om at udføre en overensstemmelsesvurdering af de kvalificerede tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2

f)	at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne, navnlig ved hurtigst muligt at underrette dem om resultaterne af kontrolundersøgelser af kvalificerede tillidstjenesteudbydere, hvis der er mistanke om overtrædelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger

g)	at tildele kvalificerede tillidstjenesteudbydere og de tjenester, de udbyder, status som kvalificeret og at trække denne status tilbage i overensstemmelse med artikel 20 og 21

h)	at underrette det organ, der er ansvarligt for den nationale positivliste, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, om sine afgørelser om tildeling eller tilbagetrækning af status som kvalificeret, medmindre dette organ også er tilsynsorganet

i)	at kontrollere, at der findes bestemmelser om planer for virksomhedsafbrydelse, og at de anvendes korrekt, i tilfælde hvor den kvalificerede tillidstjenesteudbyder afbryder sin virksomhed, herunder hvordan oplysninger forbliver tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h)

j)	at pålægge tillidstjenesteudbydere at afhjælpe mangler i opfyldelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning.

5. Medlemsstaterne kan kræve, at tilsynsorganet opretter, vedligeholder og ajourfører en tillidsinfrastruktur i overensstemmelse med betingelserne i national ret.

6. Senest den 31. marts hvert år forelægger tilsynsorganerne Kommissionen en rapport om det foregående kalenderårs primære tilsynsvirksomhed sammen med en sammenfatning af de indberetninger af brud på sikkerheden, som er modtaget fra tillidstjenesteudbydere i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

7. Kommissionen gør den i stk. 6 omhandlede årlige rapport tilgængelig for medlemsstaterne.

8. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formater og procedurer for rapporteringen i medfør af stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 19

Sikkerhedskrav til tillidstjenesteudbydere

1. Kvalificerede og ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at styre de sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med de tillidstjenester, de udbyder. Under hensyn til den seneste teknologiske udvikling skal disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der svarer til risikoens omfang. Tillidstjenesteudbyderne bør navnlig tage skridt til at forhindre og minimere virkningen af sikkerhedsrelaterede hændelser og underrette de berørte parter om de negative virkninger af sådanne hændelser.

2. De kvalificerede og ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere, der konstaterer et brud på sikkerheden eller tab af integritet, som har en væsentlig indvirkning på den udbudte tillidstjeneste eller de berørte personoplysninger, skal hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter at være blevet opmærksomme på forholdet underrette tilsynsorganet, og eventuelt andre relevante organer som f.eks. det kompetente nationale organ for informationssikkerhed eller databeskyttelsesmyndigheden.

Når det er sandsynligt, at et brud på sikkerheden eller tab af integritet vil krænke den fysiske eller juridiske person, som har modtaget tillidstjenesten, skal tillidstjenesteudbyderen også hurtigst muligt underrette den fysiske eller juridiske person om bruddet på sikkerheden eller tab af integritet.

Hvor det er relevant, og navnlig hvis et brud på sikkerheden eller tab af integritet berører to eller flere medlemsstater, skal det underrettede tilsynsorgan informere tilsynsorganerne i andre berørte medlemsstater og ENISA.

Det underrettede tilsynsorgan skal også informere offentligheden eller kræve, at tillidstjenesteudbyderen gør det, hvis det fastslår, at det er i offentlighedens interesse, at et brud på sikkerheden eller tab af integritet offentliggøres.

3. Tilsynsorganet forelægger en gang om året ENISA en sammenfattende rapport om de indberetninger af brud på sikkerheden eller tab af integritet, som det har modtaget fra tillidstjenesteudbyderne.

4. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter:

a)	yderligere specificere de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, og

b)	vedtage formater og procedurer, herunder tidsfrister, for gennemførelsen af stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

AFDELING 3

Kvalificerede tillidstjenesteydelser

Artikel 52

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Denne forordning anvendes fra den 1. juli 2016, bortset fra følgende bestemmelser:

artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 5, artikel 12, stk. 2-9, artikel 17, stk. 8, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 4, artikel 21, stk. 4, artikel 22, stk. 5, artikel 23, stk. 3, artikel 24, stk. 5, artikel 27, stk. 4 og 5, artikel 28, stk. 6, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 3 og 4, artikel 31, stk. 3, artikel 32, stk. 3, artikel 33, stk. 2, artikel 34, stk. 2, artikel 37, stk. 4 og 5, artikel 38, stk. 6, artikel 42, stk. 2, artikel 44, stk. 2, artikel 45, stk. 2, artikel 47 and 48 finder anvendelse fra den 17. september 2014

b)	artikel 7, artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 9, 10, 11 og artikel 12, stk. 1, finder anvendelse fra datoen for anvendelsen af de i artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakter

c)	artikel 6 finder anvendelse fra tre år efter datoen for anvendelsen af de i artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakter.

3. Opføres den anmeldte elektroniske identifikationsordning på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9, før den i stk. 2, litra c), i nærværende artikel omhandlede dato, sker anerkendelsen af det elektroniske identifikationsmiddel i medfør af denne ordning i henhold til artikel 6 senest 12 måneder efter offentliggørelsen af denne ordning, dog ikke før den i stk. 2, litra c), i nærværende artikel omhandlede dato.

4. Uanset stk. 2, litra c), i nærværende artikel kan en medlemsstat beslutte, at et elektronisk identifikationsmiddel i medfør af den elektroniske identifikationsordning, som en anden medlemsstat har anmeldt i henhold til artikel 9, stk. 1, anerkendes i den første medlemsstat fra datoen for anvendelsen af de i artikel 8, stk. 3, og artikel 12, stk. 8, omhandlede gennemførelsesretsakter. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand

(1) EUT C 351 af 15.11.2012, s. 73.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 3.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.7.2014.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).

(4) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 1.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(8) Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(10) Kommissionens beslutning 2009/767/EF af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette anvendelsen af elektroniske procedurer ved hjælp af kvikskranker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 274 af 20.10.2009, s. 36).

(11) Kommissionens afgørelse 2011/130/EU af 25. februar 2011 om fastsættelse af mindstekrav ved behandling af elektronisk underskrevne dokumenter på tværs af grænserne foretaget af de kompetente myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(14) EUT C 28 af 30.1.2013, s. 6.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

BILAG I

KRAV TIL KVALIFICEREDE CERTIFIKATER FOR ELEKTRONISKE SIGNATURER

Kvalificerede certifikater for elektroniske signaturer skal indeholde:

a)	en angivelse — som minimum i en form, der egner sig til automatiseret behandling — af, at certifikatet er udstedt som et kvalificeret certifikat for elektronisk signatur

et sæt data, der entydigt repræsenterer den kvalificerede tillidstjenesteudbyder, som udsteder de kvalificerede certifikater, herunder som minimum oplysning om, hvilken medlemsstat den pågældende udbyder er hjemmehørende i, og

—	for en juridisk person: navn og, når det er relevant, registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register

—	for en fysisk person: personens navn

c)	som minimum underskriverens navn eller pseudonym; anvendes der pseudonym, skal dette tydeligt angives

d)	elektroniske signaturvalderingsdata, som svarer til dataene til de elektroniske signaturgenereringsdata

e)	certifikatets ikrafttrædelses- og udløbsdato

f)	certifikatets identifikationskode, der skal være entydig for den kvalificerede tillidstjenesteudbyder

g)	den udstedende kvalificerede tillidstjenesteudbyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl

h)	oplysninger om, hvor certifikatet for den avancerede elektroniske signatur eller det avancerede elektroniske segl, der henvises til i litra g), er gratis tilgængeligt

i)	oplysninger om, hvor de tjenester, hvortil der kan rettes forespørgsel om det kvalificerede certifikats gyldighedsstatus, befinder sig

j)	hvis de elektroniske signaturgenereringsdata, der svarer til de elektroniske signaturvalideringsdata, befinder sig i et kvalificeret elektronisk signaturgenereringssystem er: en passende angivelse af dette, som minimum i en form, der egner sig til automatiseret behandling.

BILAG II

KRAV TIL KVALIFICEREDE ELEKTRONISKE SIGNATURGENERERINGSSYSTEMER

Kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer sikrer ved hjælp af passende tekniske og proceduremæssige midler som minimum, at:

a)	de elektroniske signaturgenereringsdata, der anvendes til elektronisk signaturgenerering, med rimelig sikkerhed forbliver fortrolige

b)	de elektroniske signaturgenereringsdata, der anvendes til elektronisk signaturgenerering, i praksis kun kan forekomme én gang

c)	de elektroniske signaturgenereringsdata, der anvendes til elektronisk signaturgenerering, med rimelig sikkerhed ikke kan udledes, og at den elektroniske signatur på pålidelig vis er beskyttet mod forfalskning under anvendelse af eksisterende teknologi

d)	de elektroniske signaturgenereringsdata, der anvendes til elektronisk signaturgenerering, på pålidelig vis kan beskyttes af den retmæssige underskriver mod andres brug.

Kvalificerede elektroniske signaturgenereringssystemer må ikke ændre de data, som skal underskrives, eller hindre, at disse data vises for underskriveren forud for signaturprocessen.

Generering og forvaltning af elektroniske signaturgenereringsdata på underskriverens vegne må kun udføres af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder.

Uanset punkt 1, litra d), må kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der forvalter elektroniske signaturgenereringsdata på underskriverens vegne, kun kopiere disse data til backupformål, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	der skal opretholdes samme niveau af sikkerhed for kopierede datasæt som for de originale datasæt

b)	antallet af kopierede datasæt må ikke overstige det minimum, der er nødvendigt for at sikre tjenestens kontinuitet.

BILAG III

KRAV TIL KVALIFICEREDE CERTIFIKATER FOR ELEKTRONISKE SEGL

Kvalificerede certifikater for elektroniske segl skal indeholde:

a)	en angivelse — som minimum i en form, der egner sig til automatiseret behandling — af, at certifikatet er udstedt som et kvalificeret certifikat for elektronisk segl

—	for en juridisk person: navn og, når det er relevant, registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register

—	for en fysisk person: personens navn

c)	som minimum navnet på den forseglende part og, når det er relevant, registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register

d)	elektroniske seglvalideringsdata, som svarer tilde elektroniske seglgenereringsdata

e)	certifikatets ikrafttrædelses- og udløbsdato

f)	certifikatets identifikationskode, der skal være entydig for den kvalificerede tillidstjenesteudbyder

g)	den udstedende kvalificerede tillidstjenesteudbyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl

h)	oplysninger om, hvor certifikatet for den avancerede elektroniske signatur eller det avancerede elektroniske segl, der henvises til i litra g), er gratis tilgængeligt

i)	oplysninger om, hvor de tjenester, hvortil der kan rettes forespørgsel om det kvalificerede certifikats gyldighedsstatus, befinder sig

j)	hvis de elektroniske seglgenereringsdata, der svarer til de elektroniske seglvalideringsdata, befinder sig i et kvalificeret elektronisk seglgenereringssystem: en passende angivelse af dette, som minimum i en form, der egner sig til automatiseret behandling.

BILAG IV

KRAV TIL KVALIFICEREDE CERTIFIKATER FOR WEBSTEDSAUTENTIFIKATION

Kvalificerede certifikater for webstedsautentifikation skal indeholde:

a)	en angivelse — som minimum i en form, der egner sig til automatiseret behandling — af, at certifikatet er udstedt som et kvalificeret certifikat for webstedsautentifikation

—	for en juridisk person: navn og, når det er relevant, registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register

—	for en fysisk person: personens navn

for fysiske personer: som minimum navnet på den person, som certifikatet er udstedt til, eller et pseudonym. Hvis der anvendes pseudonym, angives dette klart

for juridiske personer: som minimum navnet på den juridiske person, som certifikatet er udstedt til, og, når det er relevant, registreringsnummer, som det fremgår af det officielle register

d)	adresseoplysninger, herunder som minimum oplysninger om by og nationalstat, for den fysiske eller juridiske person, som certifikatet er udstedt til, og, når det er relevant, som de fremgår af det officielle register

e)	domænenavnet på det eller de domæner, der drives af den fysiske eller juridiske person, som certifikatet er udstedt til

f)	certifikatets ikrafttrædelses- og udløbsdato

g)	certifikatets identifikationskode, der skal være entydig for den kvalificerede tillidstjenesteudbyder

h)	den udstedende kvalificerede tillidstjenesteudbyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl

i)	oplysninger om, hvor certifikatet for den avancerede elektroniske signatur eller det avancerede elektroniske segl, der henvises til i litra h), er gratis tilgængeligt

j)	oplysninger om, hvor de tjenester, hvortil der kan rettes forespørgsel om det kvalificerede certifikats gyldighedsstatus, befinder sig.

whereas

(2) Denne forordning har til formål at styrke tilliden til elektroniske transaktioner på det indre marked ved at skabe et fælles grundlag for sikker elektronisk interaktion mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder og derved øge effektiviteten i de offentlige og private onlinetjenester, elektronisk forretningsførelse og elektronisk handel i Unionen.

- = -

(4) I Kommissionens meddelelse af 26.
august 2010 med titlen »En digital dagsorden for Europa« påpeges det, at opsplitningen af det digitale marked, manglende interoperabilitet og stigende internetkriminalitet er alvorlige hindringer for en positiv udvikling af den digitale økonomi.
I sin rapport om unionsborgerskab fra 2010 med titlen »Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder« fremhævede Kommissionen endvidere behovet for at løse de væsentligste problemer, der forhindrer EU-borgere i at nyde fordelene ved et digitalt indre marked og digitale tjenesteydelser på tværs af landegrænserne.

- = -

(5) Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af 4.
februar 2011 og af 23.
oktober 2011 Kommissionen til at skabe et digitalt indre marked inden 2015 for at gøre hurtige fremskridt på nøgleområderne i den digitale økonomi og fremme et fuldt integreret digitalt indre marked ved at befordre brug af onlinetjenester på tværs af grænserne og lægge særlig vægt på at lette sikker elektronisk identifikation og autentifikation.

- = -

(6) Rådet opfordrede i sine konklusioner af 27.
maj 2011 Kommissionen til at bidrage til det digitale indre marked ved at skabe passende vilkår for gensidig anerkendelse af centrale mulighedsskabende teknologier på tværs af grænserne, såsom elektronisk identifikation, elektroniske dokumenter, elektroniske signaturer og elektroniske leveringstjenester samt for interoperable e-forvaltningstjenester i hele Den Europæiske Union.

- = -

(7) Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 21.
september 2010 om gennemførelse af det indre marked for e-handel (4) betydningen af sikkerhed i forbindelse med elektroniske tjenester, navnlig elektroniske signaturer, samt af behovet for at etablere public key-infrastruktur på fælleseuropæisk plan, og det har opfordret Kommissionen til at etablere en gateway for europæiske valideringsmyndigheder for at sikre elektroniske signaturers grænseoverskridende interoperabilitet og øge sikkerheden for transaktioner, som foretages over internettet.

- = -

(9) I de fleste tilfælde kan borgere ikke bruge deres elektroniske ID til at autentificere sig i en anden medlemsstat, fordi de nationale elektroniske identifikationsordninger i deres eget land ikke anerkendes i andre medlemsstater.
Denne elektroniske hindring udelukker tjenesteudbyderne fra at høste det fulde udbytte af det indre marked.
Gensidigt anerkendte elektroniske identifikationsmidler vil gøre det lettere at udbyde en lang række tjenester på tværs af grænserne på det indre marked og sætte virksomhederne i stand til at udøve virksomhed på tværs af grænserne uden at skulle overvinde diverse hindringer i kontakten med de offentlige myndigheder.

- = -

(22) For at bidrage til deres udbredte brug på tværs af grænserne bør det være muligt at bruge tillidstjenester som bevis i retssager i alle medlemsstater.
Retsvirkningerne af tillidstjenester i medlemsstaterne defineres i national ret, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

- = -

(24) Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten opretholde eller indføre nationale bestemmelser vedrørende tillidstjenester, for så vidt disse tjenester ikke er fuldt harmoniseret ved denne forordning.
Der er dog fri bevægelighed på det indre marked for tillidstjenester, der overholder bestemmelserne i denne forordning.

- = -

(28) For at styrke især de små og mellemstore virksomheders (SMV'er) og forbrugernes tillid til det indre marked og fremme brugen af tillidstjenester og -produkter bør begreberne kvalificerede tillidstjenester og kvalificeret tillidstjenesteudbyder indføres med henblik på at opstille krav og forpligtelser, der skal sikre et højt niveau af sikkerhed for alle de tillidstjenester og –produkter, der benyttes eller udbydes.

- = -

(32) For at styrke brugernes tillid til det indre marked bør det påhvile alle tillidstjenesteudbydere at følge en god sikkerhedspraksis, som er afpasset efter de risici, der er forbundet med deres aktiviteter.

- = -

(33) Bestemmelserne om brug af pseudonymer i certifikater bør ikke forhindre medlemsstaterne i at stille krav om identifikation af personer i henhold til EU-ret eller national ret.

- = -

(36) Indførelse af en tilsynsordning for alle tillidstjenesteudbydere skulle sikre lige vilkår for deres operationers og tjenesters sikkerhed og ansvarlighed og dermed bidrage til beskyttelsen af brugerne og til det indre markeds funktion.
Ikkekvalificerede tillidstjenesteudbydere bør underkastes et let og reaktivt efterfølgende tilsyn under hensyn til arten af deres tjenester og operationer.
Tilsynsorganet bør således ikke have en generel pligt til at føre tilsyn med ikkekvalificerede tjenesteudbydere.
Tilsynsorganet bør kun skride til handling, når det bliver underrettet (f.eks.
af den ikkekvalificerede tillidstjenesteudbyder selv, af et andet tilsynsorgan, ved en anmeldelse fra en bruger eller forretningspartner eller på grundlag af sin egen efterforskning) om, at en ikkekvalificeret tillidstjenesteudbyder ikke opfylder denne forordnings krav.

- = -

(54) Kvalificerede certifikaters grænseoverskridende interoperabilitet og anerkendelse er en forudsætning for kvalificerede elektroniske signaturers grænseoverskridende anerkendelse.
Kvalificerede certifikater bør derfor ikke underlægges ufravigelige krav, der går videre end kravene i denne forordning.
På nationalt plan bør det dog være tilladt at medtage særlige kendetegn såsom entydige identifikatorer i kvalificerede certifikater, hvis de særlige kendetegn ikke hindrer kvalificerede certifikaters og elektroniske signaturers grænseoverskridende interoperabilitet og anerkendelse.

- = -

(63) Elektroniske dokumenter er vigtige for den videre udvikling af grænseoverskridende elektroniske transaktioner på det indre marked.
Denne forordning bør fastsætte princippet om, at et elektronisk dokument ikke må nægtes retsvirkning af den grund, at det er i elektronisk form, for at sikre, at en elektronisk transaktion ikke afvises, alene af den grund at et dokument foreligger i elektronisk form.

- = -

(67) Webstedsautentifikationstjenester giver besøgende på et websted sikkerhed for, at der står en ægte og legitim enhed bag webstedet.
Disse tjenester bidrager til at opbygge tilliden i forbindelse med onlineforretninger, da brugerne vil have tillid til et websted, som er autentificeret.
Ydelse og brug af webstedsautentifikationstjenester er helt frivillig.
For at webstedsautentifikation kan blive et middel til at fremme tilliden ved at give brugerne en bedre oplevelse og stimulere vækst på det indre marked bør denne forordning dog fastlægge minimumsforpligtelser for tjenesteudbyderne og deres tjenester med hensyn til sikkerhed og erstatningsansvar.
Med henblik herpå er der taget hensyn til resultaterne af igangværende industriledede initiativer, f.eks.
Certification Authorities/Browser Forum — CA/Browser Forum.
Desuden bør denne forordning ikke hindre brugen af andre midler eller metoder til autentifikation af et websted, der ikke er omfattet af denne forordning, og bør heller ikke forhindre ydere af webstedsautentifikationstjenester i tredjelande i at yde deres tjenester til kunder i Unionen.
En tjenesteudbyder i et tredjeland bør dog kun kunne få sine webstedsautentifikationstjenester anerkendt som kvalificerede i overensstemmelse med denne forordning, hvis der er indgået en international aftale mellem Unionen og det land, hvor tjenesteudbyderen er hjemmehørende.

- = -

keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

EIDAS 2014/0910 DA