Data Act 2023/2854 DA

c)	dataindehaveres tilrådighedsstillelse af data for offentlige myndigheder, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EU-organer, hvis der er et ekstraordinært behov for de pågældende data med henblik på udførelse af en specifik opgave i offentlighedens interesse

d)	lettelse af skift mellem databehandlingstjenester

e)	indførelse af sikkerhedsforanstaltninger mod tredjeparts ulovlige adgang til andre data end personoplysninger, og

f)	sikring af udvikling af interoperabilitetsstandarder for data, der skal tilgås, overføres og anvendes.

2. Denne forordning omfatter personoplysninger og andre data end personoplysninger, herunder følgende datatyper, i følgende sammenhænge:

a)	Kapitel II finder anvendelse på data, bortset fra indhold, vedrørende produkters og relaterede tjenesters ydeevne, anvendelse og omgivelser.

b)	Kapitel III finder anvendelse på data fra den private sektor, der er underlagt lovbestemte forpligtelser vedrørende datadeling.

c)	Kapitel IV finder anvendelse på data fra den private sektor, der tilgås og anvendes på grundlag af aftaler mellem virksomheder.

d)	Kapitel V finder anvendelse på data fra den private sektor med fokus på andre data end personoplysninger.

e)	Kapitel VI finder anvendelse på data og tjenester, der behandles af udbydere af databehandlingstjenester.

f)	Kapitel VII finder anvendelse på andre data end personoplysninger, som udbydere af databehandlingstjenester er i besiddelse af i Unionen.

3. Denne forordning finder anvendelse på:

a)	producenter af forbundne produkter, som bringes i omsætning i Unionen, og udbydere af relaterede tjenester, uanset disse producenters og udbyderes etableringssted

b)	brugere i Unionen af forbundne produkter eller relaterede tjenester, jf. litra a)

c)	dataindehavere, uanset deres etableringssted, der stiller data til rådighed for datamodtagere i Unionen

d)	datamodtagere i Unionen, som dataene stilles til rådighed for

offentlige myndigheder, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EU-organer, der anmoder dataindehavere om at stille data til rådighed, hvis der er et ekstraordinært behov for de pågældende data med henblik på udførelse af en specifik opgave i offentlighedens interesse, og de dataindehavere, der leverer disse data som følge af en sådan anmodning

f)	udbydere af databehandlingstjenester, uanset deres etableringssted, der udbyder sådanne tjenester til kunder i Unionen

g)	deltagere i dataområder og leverandører af applikationer, der anvender intelligente kontrakter, og personer, hvis erhverv, forretning eller profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre i forbindelse med gennemførelsen af en aftale.

4. Når der i denne forordning henvises til forbundne produkter eller relaterede tjenester, skal sådanne henvisninger forstås som omfattende også virtuelle assistenter, for så vidt som de interagerer med et forbundet produkt eller en relateret tjeneste.

5. Denne forordning berører ikke EU-retten og national ret om beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og kommunikationshemmeligheden samt integriteten af terminaludstyr, som finder anvendelse på personoplysninger, der behandles i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, navnlig forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og direktiv 2002/58/EF, herunder tilsynsmyndighedernes beføjelser og kompetencer og de registreredes rettigheder. For så vidt som brugere er registrerede, supplerer de rettigheder, der er fastsat i nærværende forordnings kapitel II, registreredes indsigtsret og retten til dataportabilitet i henhold til artikel 15 og 20 i forordning (EU) 2016/679. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem nærværende forordning og EU-retten om beskyttelse af personoplysninger eller privatlivets fred eller national ret vedtaget i overensstemmelse med EU-retten har den relevante EU-ret eller nationale ret om beskyttelse af personoplysninger eller privatlivets fred forrang.

6. Denne forordning finder ikke anvendelse på og foregriber heller ikke frivillige ordninger for udveksling af data mellem private og offentlige enheder, navnlig frivillige ordninger for deling af data.

Denne forordning berører ikke EU-retsakter eller nationale retsakter om deling af, adgang til og anvendelse af data med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, eller til told- og skatteformål, navnlig forordning (EU) 2021/784, (EU) 2022/2065 og (EU) 2023/1543 og direktiv (EU) 2023/1544, eller internationalt samarbejde på dette område. Nærværende forordning finder ikke anvendelse på indsamling eller deling af, adgang til eller anvendelse af data i henhold til forordning (EU) 2015/847 og direktiv (EU) 2015/849. Nærværende forordning finder ikke anvendelse på områder, der falder uden for EU-rettens anvendelsesområde, og berører under ingen omstændigheder medlemsstaternes kompetencer vedrørende offentlig sikkerhed, forsvar eller national sikkerhed, uanset hvilken type enhed medlemsstaterne har bemyndiget til at udføre opgaver i forbindelse med disse kompetencer, eller deres beføjelse til at beskytte andre væsentlige statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden. Nærværende forordning berører ikke medlemsstaternes kompetencer vedrørende told- og skatteforvaltning eller borgernes sundhed og sikkerhed.

7. Denne forordning supplerer selvreguleringstilgangen i forordning (EU) 2018/1807 ved at tilføje alment gældende forpligtelser vedrørende cloudskift.

8. Denne forordning berører ikke EU-retsakter og nationale retsakter om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig direktiv 2001/29/EF, 2004/48/EF og (EU) 2019/790.

9. Denne forordning supplerer og berører ikke EU-ret, der har til formål at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og at beskytte deres sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser, navnlig direktiv 93/13/EØF, 2005/29/EF og 2011/83/EU.

10. Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgås frivillige lovlige datadelingsaftaler, herunder aftaler, der er indgået på et gensidigt grundlag, og som opfylder kravene i denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»data« :_enhver_digital_repræsentation_af_handlinger,_kendsgerninger_eller_oplysninger_og_enhver_samling_af_sådanne_handlinger,_kendsgerninger_eller_oplysninger,_herunder_i_form_af_lyd-_eller_videooptagelser_eller_audiovisuelle_optagelser

2)	»metadata«: en struktureret beskrivelse af indholdet eller anvendelsen af de data, hvormed søgningen i eller anvendelsen af disse data lettes

3)	»personoplysninger«: personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679

4)	»andre data end personoplysninger«: data, der ikke er personoplysninger

»forbundet produkt«: en genstand, som opnår, genererer eller indsamler data vedrørende sin anvendelse eller sine omgivelser, og som er i stand til at kommunikere produktdata via en elektronisk kommunikationstjeneste, en fysisk forbindelse eller adgang på en enhed, og hvis primære funktion ikke er lagring, behandling eller overførsel af data på vegne af andre parter end brugeren

»relateret tjeneste«: en digital tjeneste, bortset fra en elektronisk kommunikationstjeneste, herunder software, som på købs-, leje- eller leasingtidspunktet er forbundet med produktet på en sådan måde, at fraværet heraf ville forhindre det forbundne produkt i at udføre en eller flere af sine funktioner, eller som producenten eller en tredjepart efterfølgende har forbundet med produktet for at supplere, ajourføre eller tilpasse det forbundne produkts funktioner

»behandling«: enhver aktivitet eller række af aktiviteter, med eller uden brug af automatisk behandling, som data eller datasæt gøres til genstand for, såsom indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, hentning, søgning, brug, videregivelse ved overførsel, formidling eller enhver anden form for tilrådighedsstillelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse

»databehandlingstjeneste«: en digital tjeneste, der leveres til en kunde, og som muliggør alment tilgængelig og on demand-netværksadgang til en fælles pulje af konfigurerbare, skalerbare og elastiske databehandlingsressourcer af central, distribueret eller stærkt distribueret karakter, og som kan tilvejebringes hurtigt og stilles til rådighed med minimal administrativ indsats eller tjenesteudbyderinteraktion

9)	»samme tjenestetype«: en gruppe af databehandlingstjenester, der har samme primære formål, model for levering af databehandlingstjenester og hovedfunktionaliteter

10)	»dataformidlingstjeneste«: dataformidlingstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2022/868

11)	»den registrerede«: den registrerede som omhandlet i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679

12)	»bruger« :_en_fysisk_eller_juridisk_person,_der_ejer_et_forbundet_produkt,_eller_til_hvem_midlertidige_brugsrettigheder_til_det_forbundne_produkt_kontraktligt_er_blevet_overdraget,_eller_som_modtager_relaterede_tjenester

13)

»dataindehaver«: en fysisk eller juridisk person, der i overensstemmelse med denne forordning, gældende EU-ret eller national lovgivning, der er vedtaget i overensstemmelse med EU-retten, har ret eller pligt til at anvende data og stille data til rådighed, herunder, hvis det er aftalt, produktdata eller relaterede tjenestedata, som vedkommende har hentet eller genereret under leveringen af en relateret tjeneste

14)

»datamodtager: en fysisk eller juridisk person, der uden at være brugeren af et forbundet produkt eller en relateret tjeneste som led i udøvelsen af sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession får stillet data til rådighed af dataindehaveren, herunder en tredjepart efter anmodning fra brugeren til dataindehaveren eller i overensstemmelse med en retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller national lovgivning vedtaget i overensstemmelse med EU-retten

15)

»produktdata«: data, der er genereret ved brug af et forbundet produkt, som producenten har udformet til via en elektronisk kommunikationstjeneste, en fysisk forbindelse eller adgang på en enhed at kunne hentes af en bruger, dataindehaver eller en tredjepart, herunder, hvis det er relevant, producenten

16)	»relaterede tjenestedata«: data, der repræsenterer en digitalisering af brugerhandlinger eller -begivenheder i forbindelse med det forbundne produkt, som registreres bevidst af brugeren eller genereres som et biprodukt af brugerens handling under udbyderens levering af en relateret tjeneste

17)	»let tilgængelige data«: produktdata og relaterede tjenestedata, som en dataindehaver lovligt opnår eller lovligt kan opnå fra det forbundne produkt eller den relaterede tjeneste uden et uforholdsmæssigt stort arbejde, der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag

18)	»forretningshemmelighed«: en forretningshemmelighed som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/943

19)	»forretningshemmelighedshaver«: en forretningshemmelighedshaver som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2016/943

20)	»profilering«: profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679

21)	»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et forbundet produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed, hvad enten det er mod vederlag eller gratis

22)	»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et forbundet produkt på EU-markedet

23)	»forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i den pågældende persons erhverv, forretning, håndværk eller profession

24)	»virksomhed«: en fysisk eller juridisk person, der i forbindelse med aftaler og praksisser, der er omfattet af denne forordning, handler som led i udøvelsen af sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession

25)	»lille virksomhed«: en lille virksomhed som defineret i artikel 2, stk. 2, i bilaget til henstilling 2003/361/EF

26)	»mikrovirksomhed«: en mikrovirksomhed som defineret i artikel 2, stk. 3, i bilaget til henstilling 2003/361/EF

27)	»EU-organer«: de EU-organer, -kontorer og -agenturer, der er oprettet ved eller i henhold til retsakter vedtaget på grundlag af traktaten om Den Europæiske Union, TEUF eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

28)	»offentlig myndighed«: nationale, regionale eller lokale myndigheder i medlemsstaterne, offentligretlige organer i medlemsstaterne, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse organer

29)

»offentlig nødsituation«: en tidsbegrænset ekstraordinær situation såsom en folkesundhedsmæssig krisesituation, en nødsituation som følge af naturkatastrofer eller en større menneskeskabt katastrofe, herunder en større cybersikkerhedsrelateret hændelse, der har negative virkninger for befolkningen i Unionen eller hele eller en del af en medlemsstat, med risiko for alvorlige og varige følgevirkninger for levevilkårene, for den økonomiske stabilitet eller den finansielle stabilitet eller med risiko for en væsentlig og omgående forringelse af Unionens eller den relevante medlemsstats økonomiske aktiver, og som er konstateret eller officielt erklæret efter de relevante procedurer i overensstemmelse med EU-retten eller national ret

30)	»kunde« :_en_fysisk_eller_juridisk_person,_der_har_indgået_et_kontraktforhold_med_en_udbyder_af_databehandlingstjenester_med_det_formål_at_anvende_en_eller_flere_databehandlingstjenester

31)

»virtuelle assistenter«: software, der kan behandle instrukser, opgaver eller spørgsmål, herunder sådanne, der er afgivet ved hjælp af lyd, skriftligt input, gestik eller bevægelser, og som baseret på disse instrukser, opgaver eller spørgsmål giver adgang til andre tjenester eller kontrollerer forbundne produkters funktioner

32)	»digitale aktiver«: elementer i digitalt format, herunder applikationer, som kunden har brugsret over, uafhængigt af kontraktforholdet med den databehandlingstjeneste, som vedkommende ønsker at skifte fra

33)	»lokal IKT-infrastruktur«: IKT-infrastruktur og databehandlingsressourcer, der ejes, lejes eller leases af kunden, og som befinder sig i kundens eget datacenter og drives af kunden eller en tredjepart

34)

»skift« :_en_proces,_der_involverer_en_kildeudbyder_af_databehandlingstjenester,_en_kunde_af_en_databehandlingstjeneste_og,_hvor_det_er_relevant,_en_destinationsudbyder_af_databehandlingstjenester,_hvorved_kunden_af_en_databehandlingstjeneste_skifter_fra_at_anvende_én_databehandlingstjeneste_til_at_anvende_en_anden_databehandlingstjeneste_af_samme_tjenestetype_eller_en_anden_tjeneste,_der_tilbydes_af_en_anden_udbyder_af_databehandlingstjenester,_eller_til_en_lokal_IKT-infrastruktur,_herunder_ved_at_udtrække,_transformere_og_uploade_dataene

35)	»gebyrer for udgående dataoverførsel«: gebyrer for dataoverførsel, der pålægges kunder for at udtrække deres data gennem nettet fra IKT-infrastrukturen hos en udbyder af databehandlingstjenester til systemet hos en anden udbyder eller til lokal IKT-infrastruktur

36)

»skiftegebyrer«: gebyrer, bortset fra standardtjenestegebyrer eller sanktioner ved førtidig opsigelse, som en udbyder af databehandlingstjenester pålægger en kunde for de handlinger, der i henhold til denne forordning kræves for at skifte til en anden udbyders system eller til lokal IKT-infrastruktur, herunder gebyrer for udgående dataoverførsel

37)

»funktionel ækvivalens«: genetablering på grundlag af kundens eksporterbare data og digitale aktiver af et minimumsniveau af funktionalitet i en ny databehandlingstjenestes miljø af den samme tjenestetype efter skifteprocessen, hvor destinationsdatabehandlingstjenesten leverer et materielt sammenligneligt resultat som svar på det samme input for delte elementer, der leveres til kunden i henhold til aftalen

38)

»eksporterbare data« med henblik på artikel 23-31 og 35: de input- og outputdata, herunder metadata, der direkte eller indirekte genereres eller samgenereres ved kundens anvendelse af databehandlingstjenesten, med undtagelse af aktiver eller data, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder eller udgør en forretningshemmelighed, og som tilhører udbydere af databehandlingstjenester eller tredjeparter

39)	»intelligent kontrakt«: et computerprogram, der anvendes til automatisk gennemførelse af en aftale eller en del heraf ved hjælp af en sekvens af elektroniske dataposter, som sikrer deres integritet og nøjagtigheden af deres kronologiske rækkefølge

40)	»interoperabilitet«: evnen hos to eller flere dataområder eller kommunikationsnet, systemer, forbundne produkter, applikationer, databehandlingstjenester eller komponenter til at udveksle og anvende data for at kunne udføre deres funktioner

41)	»åbne interoperabilitetsspecifikationer«: en teknisk specifikation på området informations- og kommunikationsteknologi, som er resultatorienteret med henblik på at opnå interoperabilitet mellem databehandlingstjenester

42)	»fælles specifikationer«: et dokument, der ikke er en standard, og som indeholder tekniske løsninger, der giver mulighed for at opfylde visse krav og forpligtelser fastsat i denne forordning

43)	»harmoniseret standard«: en harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012.

KAPITEL II

DATADELING MELLEM VIRKSOMHEDER OG FORBRUGERE OG MELLEM VIRKSOMHEDER

Artikel 29

Gradvis fjernelse af skiftegebyrer

1. Fra den 12. januar 2027 må udbydere af databehandlingstjenester ikke pålægge kunder skiftegebyrer for skifteprocessen.

2. Fra den 11. januar 2024 til den 12. januar 2027 kan udbydere af databehandlingstjenester pålægge kunder nedsatte skiftegebyrer for skifteprocessen.

3. De nedsatte skiftegebyrer, der er omhandlet i stk. 2, må ikke overstige de omkostninger, som udbydere af databehandlingstjenester afholder, og som er direkte forbundet med den pågældende skifteproces.

4. Forud for indgåelse af en aftale med en kunde giver udbydere af databehandlingstjenester den potentielle kunde klare oplysninger om de standardtjenestegebyrer og sanktioner for førtidig opsigelse, som kan pålægges, samt om de nedsatte skiftegebyrer, som kan pålægges i den i stk. 2 omhandlede tidsramme.

5. Hvor det er relevant, giver udbydere af databehandlingstjenester oplysninger til en kunde om databehandlingstjenester, der indebærer et særligt komplekst eller omkostningsfuldt skift, eller for hvilke det er umuligt at skifte uden betydelig indgriben i arkitekturen for data, digitale aktiver eller tjenester.

6. I givet fald gør udbydere af databehandlingstjenester de i stk. 4 og 5 omhandlede oplysninger offentligt tilgængelige for kunderne via et særligt afsnit på deres websted eller på en anden lettilgængelig måde.

7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 for at supplere denne forordning ved at oprette en overvågningsmekanisme, således at Kommissionen kan overvåge skiftegebyrer, der pålægges af udbydere af databehandlingstjenester på markedet, for at sikre, at fjernelsen og nedsættelsen af skiftegebyrer i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2 gennemføres inden for de frister, der er fastsat i disse stykker.

Artikel 30

Tekniske aspekter af skift

1. Udbydere af databehandlingstjenester, der vedrører skalerbare og elastiske databehandlingsressourcer, som er begrænset til infrastrukturelle elementer såsom servere, netværk og de virtuelle ressourcer, der er nødvendige for at drive infrastruktur, men som ikke giver adgang til driftstjenester, software og applikationer, der lagres eller på anden måde behandles eller anvendes i disse infrastrukturelle elementer, træffer i overensstemmelse med artikel 27 alle rimelige foranstaltninger inden for rammerne af deres beføjelser for at lette, at kunden efter at have skiftet til en tjeneste, der dækker den samme tjenestetype, opnår funktionel ækvivalens ved anvendelse af destinationsdatabehandlingstjenesten. Kildeudbyderen af databehandlingstjenester letter skifteprocessen ved at stille kapacitet, tilstrækkelig oplysning, dokumentation, teknisk støtte og, hvor det er relevant, de nødvendige værktøjer til rådighed.

2. Andre udbydere af databehandlingstjenester end dem, der er omhandlet i stk. 1, stiller gratis åbne grænseflader til rådighed i lige høj grad for alle deres kunder og de berørte destinationsudbydere af databehandlingstjenester for at lette skifteprocessen. Disse grænseflader skal omfatte tilstrækkelige oplysninger om den pågældende tjeneste til at muliggøre udvikling af software, der skal kommunikere med tjenesterne, med henblik på dataportabilitet og interoperabilitet.

3. For andre databehandlingstjenester end dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, sikrer udbydere af databehandlingstjenester kompatibilitet med fælles specifikationer baseret på åbne interoperabilitetsspecifikationer eller harmoniserede standarder for interoperabilitet senest 12 måneder efter, at henvisninger til fælles specifikationer eller harmoniserede standarder for databehandlingstjenesters interoperabilitet er offentliggjort i det centrale EU-standardiseringsregister for databehandlingstjenesters interoperabilitet efter offentliggørelse af de underliggende gennemførelsesretsakter i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 35, stk. 8.

4. Udbydere af andre databehandlingstjenester end dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ajourfører onlineregistret omhandlet i artikel 26, litra b), i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til nærværende artikels stk. 3.

5. I tilfælde af skift mellem tjenester af samme tjenestetype, for hvilke fælles specifikationer eller harmoniserede standarder for interoperabilitet omhandlet i denne artikels stk. 3 ikke er blevet offentliggjort i det centrale EU-standardiseringsregister for databehandlingstjenesters interoperabilitet i overensstemmelse med artikel 35, stk. 8, eksporterer udbyderen af databehandlingstjenesterne på kundens anmodning alle eksporterbare data i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

6. Udbydere af databehandlingstjenester er ikke forpligtet til at udvikle nye teknologier eller tjenester eller videregive eller overføre digitale aktiver, som er beskyttede af intellektuelle ejendomsrettigheder eller udgør en forretningshemmelighed, til en kunde eller til en anden udbyder af databehandlingstjenester eller bringe kundens eller udbyderens sikkerhed og tjenesteintegriteten i fare.

Artikel 33

Væsentlige krav vedrørende interoperabilitet mellem data, mellem datadelingsmekanismer og -tjenester og mellem fælles europæiske dataområder

1. Deltagere i dataområder, der udbyder data eller datatjenester til andre deltagere, opfylder følgende væsentlige krav for at lette interoperabilitet mellem data, mellem datadelingsmekanismer og -tjenester og mellem fælles europæiske dataområder, som er formåls- eller sektorspecifikke eller tværsektorielle interoperable rammer for fælles standarder og praksis med hensyn til deling eller fælles behandling af data med henblik på bl.a. udvikling af nye produkter og tjenester, videnskabelig forskning eller civilsamfundsinitiativer:

a)	datasætindhold, anvendelsesbegrænsninger, licenser, dataindsamlingsmetoder, datakvalitet og usikkerhed skal, i givet fald i et maskinlæsbart format, beskrives tilstrækkeligt til, at modtageren kan finde, få adgang til og anvende dataene

b)	datastrukturer, dataformater, ordlister, klassifikationsordninger, taksonomier og kodelister skal, hvis de er tilgængelige, beskrives på en offentligt tilgængelig og sammenhængende måde

de tekniske midler til at få adgang til dataene såsom programmeringsgrænseflader for applikationer og betingelserne for deres anvendelse og tjenestekvalitet skal beskrives tilstrækkeligt til at muliggøre automatisk adgang til og overførsel af data mellem parter, herunder kontinuerligt, som massedownloads eller i realtid i et maskinlæsbart format, hvis det er teknisk muligt og ikke hindrer, at det forbundne produkt fungerer tilfredsstillende

d)	i givet fald midler til at muliggøre interoperabilitet mellem værktøjer til automatisk gennemførelse af datadelingsaftaler såsom intelligente kontrakter skal tilvejebringes.

Kravene kan være generiske eller vedrøre specifikke sektorer, samtidig med at der tages fuldt hensyn til sammenhængen med krav fra anden EU-ret eller national ret.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 45 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere de væsentlige krav i nærværende artikels stk. 1, vedrørende de pågældende krav, som i medfør af deres karakter ikke kan skabe den tilsigtede virkning, medmindre de præciseres yderligere i bindende EU-retsakter, og med henblik på på behørig vis at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen.

Kommissionen tager ved vedtagelsen af delegerede retsakter hensyn til EDIB's rådgivning i overensstemmelse med artikel 42, litra c), nr. iii).

3. Deltagerne i dataområder, der udbyder data eller datatjenester til andre deltagere i dataområder, som opfylder de harmoniserede standarder eller dele heraf, hvis reference er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i stk. 1, for så vidt som disse krav er dækket af sådanne harmoniserede standarder eller dele heraf.

4. Kommissionen anmoder i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012 én eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der opfylder de væsentlige krav i nærværende artikels stk. 1.

5. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage fælles specifikationer, der opfylder ethvert eller alle de væsentlige krav i stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Kommissionen har i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012, anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard, der opfylder de væsentlige krav i nærværende artikels stk. 1, og:

i)	anmodningen er ikke blevet imødekommet

ii)	de harmoniserede standarder, der omhandler anmodningen, er ikke leveret inden for den tidsfrist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012, eller

iii)	de harmoniserede standarder efterlever ikke anmodningen, og

ingen reference til harmoniserede standarder, der dækker de relevante væsentlige krav i denne artikels stk. 1, er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med i forordning (EU) nr. 1025/2012, og ingen reference af denne art forventes at blive offentliggjort inden for et rimeligt tidsrum.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

6. Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt omhandlet i denne artikels stk. 5, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i nærværende artikels stk. 5 for opfyldt.

7. Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt omhandlet i stk. 5 tager Kommissionen hensyn til EDIB's rådgivning og andre relevante organers eller ekspertgruppers synspunkter og hører på behørig vis alle relevante interessenter.

8. Deltagerne i dataområder, der udbyder data eller datatjenester til andre deltagere i dataområder, som opfylder de fælles specifikationer, der er fastsat ved gennemførelsesretsakter omhandlet i stk. 5 eller dele heraf, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i stk. 1, for så vidt som disse krav er dækket af sådanne fælles specifikationer eller dele heraf.

9. Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Hvor referencen for en harmoniseret standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, eller dele heraf, som dækker de samme væsentlige krav som dem, der er dækket af denne harmoniserede standard.

10. Hvis en medlemsstat finder, at en fælles specifikation ikke lever helt op til de væsentlige krav i stk. 1, underretter medlemsstaten Kommissionen herom ved at indgive en udførlig forklaring. Kommissionen vurderer denne udførlige forklaring og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, som fastsætter den pågældende fælles specifikation.

11. Kommissionen kan under hensyntagen til forslaget fra EDIB vedtage retningslinjer i overensstemmelse med artikel 30, litra h), i forordning (EU) 2022/868, der fastsætter interoperable rammer for fælles standarder og praksis med henblik på fælles europæiske dataområders funktion.

Artikel 35

Interoperabilitet mellem databehandlingstjenester

1. Åbne interoperabilitetsspecifikationer og harmoniserede standarder for interoperabilitet mellem databehandlingstjenester

a)	skal, hvor det er teknisk muligt, opnå interoperabilitet mellem forskellige databehandlingstjenester, der dækker samme tjenestetype

b)	skal øge portabiliteten af digitale aktiver mellem forskellige databehandlingstjenester, der dækker samme tjenestetype

c)	skal, hvor det er teknisk muligt, lette funktionel ækvivalens mellem forskellige tjenester, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, og som dækker samme tjenestetype

d)	må ikke have en negativ indvirkning på databehandlingstjenesters og datas sikkerhed og integritet

e)	skal udformes på en sådan måde, at tekniske fremskridt og medtagelse af nye funktioner og innovation inden for databehandlingstjenester tillades.

2. Åbne interoperabilitetsspecifikationer og harmoniserede standarder for interoperabilitet mellem databehandlingstjenester skal på passende vis omhandle:

a)	cloudinteroperabilitetsaspekterne af transportinteroperabilitet, syntaktisk interoperabilitet, semantisk datainteroperabilitet, adfærdsmæssig interoperabilitet og politikinteroperabilitet

b)	clouddataportabilitetsaspekterne af datasyntaktisk portabilitet, datasemantisk portabilitet og datapolitikportabilitet

c)	cloudapplikationsaspekterne af applikationssyntaktisk portabilitet, applikationsinstruksportabilitet, applikationsmetadataportabilitet, applikationsadfærdsportabilitet og applikationspolitikportabilitet.

3. Åbne interoperabilitetsspecifikationer skal efterleve bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012.

4. Under hensyntagen til relevante internationale og europæiske standarder og selvreguleringsinitiativer kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der opfylder de væsentlige krav i nærværende artikels stk. 1 og 2.

5. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage fælles specifikationer på grundlag af åbne interoperabilitetsspecifikationer, der dækker alle de væsentlige krav i stk. 1 og 2.

6. Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt omhandlet i denne artikels stk. 5 tager Kommissionen hensyn til synspunkterne fra de relevante kompetente myndigheder omhandlet i artikel 37, stk. 5, litra h), og fra andre relevante organer eller ekspertgrupper og hører på behørig vis alle relevante interessenter.

7. Hvis en medlemsstat finder, at en fælles specifikation ikke lever helt op til de væsentlige krav i stk. 1 og 2, underretter medlemsstaten Kommissionen herom ved at indgive en udførlig forklaring. Kommissionen vurderer denne udførlige forklaring og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den pågældende fælles specifikation.

8. Med henblik på artikel 30, stk. 3, offentliggør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter referencerne for harmoniserede standarder og fælles specifikationer for databehandlingstjenesters interoperabilitet i et centralt EU-standardiseringsregister for databehandlingstjenesters interoperabilitet.

9. De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikel, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

Artikel 36

Væsentlige krav vedrørende intelligente kontrakter med henblik på gennemførelse af aftaler om datadeling

1. Leverandøren af en applikation, der anvender intelligente kontrakter, eller i mangel heraf en person, hvis erhverv, forretning eller profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre i forbindelse med gennemførelse af en aftale eller en del heraf om at stille data til rådighed, sikrer, at disse intelligente kontrakter opfylder følgende væsentlige krav om:

a)	robusthed og adgangskontrol for at sikre, at den intelligente kontrakt indeholder mekanismer til adgangskontrol og en meget høj grad af robusthed for at undgå funktionsfejl og modstå tredjeparters manipulation

sikker afslutning og afbrydelse for at sikre, at der findes en mekanisme til at bringe fortsat udførelse af transaktioner til ophør, og at den intelligente kontrakt omfatter interne funktioner, som kan nulstille aftalen eller instruere den om at afslutte eller afbryde sin funktion, navnlig for at undgå fremtidige utilsigtede udførelser

dataarkivering og datakontinuitet for under omstændigheder, hvor en intelligent kontrakt skal afsluttes eller deaktiveres, at sikre, at der er en mulighed for at arkivere transaktionsdataene og den intelligente kontrakts logik og kode for at bevare registreringen af operationer, der tidligere er udført med dataene (mulighed for revision)

d)	adgangskontrol for at sikre, at en intelligent kontrakt er beskyttet med strenge mekanismer til adgangskontrol både på styrings- og kontraktniveau, og

e)	overensstemmelse for at sikre overensstemmelse med betingelserne i den datadelingsaftale, som den intelligente kontrakt gennemfører.

2. Leverandøren af en intelligent kontrakt eller i mangel heraf en person, hvis erhverv, forretning eller profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre i forbindelse med udførelse af en aftale eller en del heraf om at stille data til rådighed, skal foretage en overensstemmelsesvurdering med henblik på at opfylde de væsentlige krav i stk. 1 og, når disse krav er opfyldt, udstede en EU-overensstemmelseserklæring.

3. Ved at udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring er leverandøren af en applikation, der anvender intelligente kontrakter, eller i mangel heraf en person, hvis erhverv, forretning eller profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre i forbindelse med udførelse af en aftale eller en del heraf om at stille data til rådighed, ansvarlig for at opfylde de væsentlige krav i stk. 1.

4. En intelligent kontrakt, der er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder eller de relevante dele heraf, og hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i stk. 1, for så vidt som disse krav er dækket af sådanne harmoniserede standarder eller dele heraf.

5. Kommissionen anmoder i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 1025/2012 én eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder, der opfylder de væsentlige krav i nærværende artikels stk. 1.

6. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage fælles specifikationer, der dækker ethvert eller alle de væsentlige krav i stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Kommissionen har i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard, der opfylder de væsentlige krav i nærværende artikels stk. 1, og:

i)	anmodningen er ikke blevet imødekommet

ii)	de harmoniserede standarder, der omhandler anmodningen, er ikke leveret inden for den tidsfrist, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012, eller

iii)	de harmoniserede standarder efterlever ikke anmodningen, og

ingen reference til harmoniserede standarder, der dækker de relevante væsentlige krav i denne artikels stk. 1, er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, og ingen reference af denne art forventes at blive offentliggjort inden for et rimeligt tidsrum.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 46, stk. 2.

7. Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt omhandlet i denne artikels stk. 6, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i nærværende artikels stk. 6 for opfyldt.

8. Ved udarbejdelsen af udkastet til gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 6 tager Kommissionen hensyn til EDIB's rådgivning og andre relevante organers eller ekspertgruppers synspunkter og hører på behørig vis alle relevante interessenter.

9. Leverandøren af en intelligent kontrakt eller i mangel heraf en person, hvis erhverv, forretning eller profession omfatter indførelse af intelligente kontrakter for andre i forbindelse med udførelse af en aftale eller en del heraf om at stille data til rådighed, der opfylder de fælles specifikationer, som er fastsat ved gennemførelsesretsakter som omhandlet i stk. 6 eller dele heraf, formodes at være i overensstemmelse med de væsentlige krav i stk. 1, for så vidt som disse krav er dækket af sådanne fælles specifikationer eller dele deraf.

10. Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af en reference hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Hvor referencen for en harmoniseret standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, eller dele deraf, som omfatter de samme væsentlige krav som dem, der er dækket af denne harmoniserede standard.

11. Hvis en medlemsstat finder, at en fælles specifikation ikke lever helt op til de væsentlige krav i stk. 1, underretter medlemsstaten Kommissionen herom ved at indgive en udførlig forklaring. Kommissionen vurderer denne udførlige forklaring og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, som fastsætter den pågældende fælles specifikation.

KAPITEL IX

GENNEMFØRELSE OG HÅNDHÆVELSE

Artikel 37

Kompetente myndigheder og datakoordinatorer

1. Hver medlemsstat udpeger én eller flere kompetente myndigheder til at have ansvaret for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning (kompetente myndigheder). Medlemsstaterne kan oprette en eller flere nye myndigheder eller forlade sig på eksisterende myndigheder.

2. Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed, udpeger den en datakoordinator blandt dem for at lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og for at bistå enheder inden for denne forordnings anvendelsesområde i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende dens anvendelse og håndhævelse. Kompetente myndigheder samarbejder med hinanden ved udøvelsen af de opgaver og beføjelser, som de er tillagt i henhold til stk. 5.

3. De tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af forordning (EU) 2016/679, er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af nærværende forordning for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger. Kapitel VI og VII i forordning (EU) 2016/679 finder tilsvarende anvendelse.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågning af nærværende forordnings anvendelse, for så vidt som den vedrører Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organer. Hvor det er relevant, finder artikel 62 i forordning (EU) 2018/1725 tilsvarende anvendelse.

Tilsynsmyndighedernes opgaver og beføjelser omhandlet i dette stykke udøves i forbindelse med behandling af personoplysninger.

4. Uden at det berører denne artikels stk. 1:

a)	skal sektormyndighedernes kompetence i forbindelse med specifikke sektorbestemte spørgsmål vedrørende dataadgang og -anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning respekteres

b)	skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for anvendelsen og håndhævelsen af artikel 23-31, 34 og 35, have erfaring inden for områderne data og elektroniske kommunikationstjenester.

5. Medlemsstaterne sikrer, at opgaverne og beføjelserne for de kompetente myndigheder er klart definerede og omfatter at:

a)	fremme datakompetence og -bevidsthed blandt brugere og enheder, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, om rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning

behandle klager over påståede overtrædelser af denne forordning, herunder vedrørende forretningshemmeligheder, og, for så vidt det er hensigtsmæssigt, undersøge genstanden for klagen og løbende underrette klagerne, hvis det er relevant i henhold til national ret, om forløbet og resultatet af undersøgelsen inden for en rimelig frist, navnlig hvis yderligere undersøgelse eller koordinering med en anden kompetent myndighed er nødvendig

c)	foretage undersøgelser om spørgsmål, der vedrører anvendelsen af denne forordning, herunder på grundlag af oplysninger, der er modtaget fra en anden kompetent myndighed eller en anden offentlig myndighed

d)	pålægge økonomiske sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan omfatte periodiske sanktioner og sanktioner med tilbagevirkende kraft, eller indlede retsforfølgning med henblik på at pålægge bøder

e)	overvåge den teknologiske og relevante kommercielle udvikling af relevans for tilrådighedsstillelsen og anvendelsen af data

samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder og, hvis det er relevant, Kommissionen eller EDIB for at sikre ensartet og effektiv anvendelse af denne forordning, herunder udveksling af alle relevante oplysninger ad elektronisk vej uden unødigt ophold, herunder med hensyn til denne artikels stk. 10

samarbejde med de relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre EU-retsakter eller nationale retsakter, herunder med myndigheder med kompetence inden for områderne data og elektroniske kommunikationstjenester, med den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for at overvåge anvendelsen af forordning (EU) 2016/679, eller med sektormyndigheder for at sikre, at nærværende forordning håndhæves i overensstemmelse med anden EU-ret og national ret

h)	samarbejde med de relevante kompetente myndigheder for at sikre, at forpligtelserne i artikel 23-31, 34 og 35 håndhæves i overensstemmelse med anden EU-ret og selvregulering, der gælder for udbydere af databehandlingstjenester

i)	sikre, at skiftegebyrer mellem udbydere af databehandlingstjenester fjernes i overensstemmelse med artikel 29

j)	behandle anmodninger om data fremsat i henhold til kapitel V.

Hvis der er udpeget en datakoordinator, letter denne det i første afsnit, litra f), g) og h), omhandlede samarbejde og bistår de kompetente myndigheder på deres anmodning.

6. Datakoordinatoren skal, hvis en sådan kompetent myndighed er udpeget:

a)	fungere som et enkelt kontaktpunkt for alle spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse

b)	sikre offentlig onlineadgang til offentlige myndigheders anmodninger om at stille data til rådighed i tilfælde af ekstraordinært behov i henhold til kapitel V og fremme frivillige aftaler om datadeling mellem offentlige myndigheder og dataindehavere

c)	underrette Kommissionen hvert år om de afslag, der er meddelt i henhold til artikel 4, stk. 2 og 8, og artikel 5, stk. 11.

7. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navnene på de kompetente myndigheder og om deres opgaver og beføjelser samt, i givet fald, navnet på datakoordinatoren. Kommissionen fører et offentligt register over disse myndigheder.

8. De kompetente myndigheder skal ved udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser i henhold til denne forordning være upartiske og frie for udefrakommende indflydelse, det være sig direkte eller indirekte, og må hverken søge eller modtage instrukser med henblik på enkeltsager fra nogen anden offentlig myndighed eller nogen privat part.

9. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer og relevant ekspertise til effektivt at kunne udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning.

10. Enheder, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, er underlagt kompetencen i den medlemsstat, hvor enheden er etableret. Hvis en enhed er etableret i mere end én medlemsstat, anses den for at høre under kompetencen i den medlemsstat, hvor den har sin hovedvirksomhed, dvs. hvor enheden har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, hvorfra de vigtigste finansielle funktioner og den operationelle kontrol udøves.

11. Enhver enhed, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, som stiller forbundne produkter til rådighed eller udbyder tjenester i Unionen, og som ikke er etableret i Unionen, udpeger en retlig repræsentant i en af medlemsstaterne.

12. For at sikre overholdelse af denne forordning bemyndiger en enhed, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og som stiller forbundne produkter til rådighed eller udbyder tjenester i Unionen, en retlig repræsentant, som der skal rettes henvendelse til i tillæg til eller i stedet for enheden af de kompetente myndigheder med hensyn til alle spørgsmål vedrørende den pågældende enhed. Denne retlige repræsentant samarbejder med og dokumenterer udførligt på anmodning over for de kompetente myndigheder, hvilke tiltag der er iværksat, og hvilke bestemmelser der er indført af den enhed, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og som stiller forbundne produkter til rådighed eller udbyder tjenester i Unionen, for at sikre, at denne forordning overholdes.

13. En enhed, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og som stiller forbundne produkter til rådighed eller udbyder tjenester i Unionen, anses for at høre under den medlemsstats kompetence, hvor dens retlige repræsentant befinder sig. En sådan enheds udpegelse af en retlig repræsentant berører ikke en sådan enheds ansvar og eventuelle retlige skridt, som måtte blive taget over for en sådan enhed. Indtil en enhed udpeger en retlig repræsentant i overensstemmelse med denne artikel, hører den under alle medlemsstaternes kompetence med henblik på i givet fald at sikre anvendelse og håndhævelse af denne forordning. Enhver kompetent myndighed kan udøve sin kompetence, herunder ved at pålægge sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, forudsat at enheden ikke er genstand for håndhævelsesprocedurer i henhold til denne forordning vedrørende de samme forhold af en anden kompetent myndighed.

14. De kompetente myndigheder har beføjelse til at anmode brugere, dataindehavere eller datamodtagere eller deres retlige repræsentanter, der hører under deres medlemsstats kompetence, om alle oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere efterlevelsen af denne forordning. Enhver anmodning om oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad den underliggende opgave kræver, og være begrundet.

15. Hvis en kompetent myndighed i én medlemsstat anmoder om bistand eller håndhævelsesforanstaltninger fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, indgiver den en begrundet anmodning. Ved modtagelsen af en sådan anmodning giver en kompetent myndighed uden unødigt ophold et svar med nærmere oplysninger om de tiltag, der er iværksat eller påtænkes iværksat.

16. De kompetente myndigheder overholder principperne om fortrolighed og om tavshedspligt og forretningshemmeligheder og beskytter personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten eller national ret. Alle oplysninger, der udveksles i forbindelse med en anmodning om bistand, og som gives i henhold til denne artikel, må kun anvendes i forbindelse med den sag, hvortil der blev anmodet om oplysningerne.

Artikel 42

EDIB's rolle

EDIB, der af Kommissionen er oprettet som en ekspertgruppe i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2022/868, og hvori de kompetente myndigheder skal være repræsenteret, støtter en konsekvent anvendelse af nærværende forordning ved at:

a)	rådgive og bistå Kommissionen med hensyn til at udvikle konsekvent praksis hos de kompetente myndigheder for håndhævelse af kapitel II, III, V og VII

lette samarbejde mellem de kompetente myndigheder gennem kapacitetsopbygning og udveksling af oplysninger, navnlig ved at fastlægge metoder til effektiv udveksling af oplysninger vedrørende håndhævelsen af rettigheder og forpligtelser i henhold til kapitel II, III og V i grænseoverskridende sager, herunder koordinering med hensyn til fastsættelse af sanktioner

rådgive og bistå Kommissionen med hensyn til:

i)	om der skal anmodes om udarbejdelse af harmoniserede standarder, jf. artikel 33, stk. 4, artikel 35, stk. 4, og artikel 36, stk. 5

ii)	udarbejdelse af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 33, stk. 5, artikel 35, stk. 5 og 8, og artikel 36, stk. 6

iii)	udarbejdelse af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 29, stk. 7, og artikel 33, stk. 2, og

iv)	vedtagelse af de retningslinjer, der fastsætter interoperable rammer for fælles standarder og praksis for fælles europæiske dataområders funktion, jf. artikel 33, stk. 11.

KAPITEL X

SUI GENERIS-RET I HENHOLD TIL DIREKTIV 96/9/EF

Artikel 44

Andre EU-retsakter, hvorved rettigheder og forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af data reguleres

1. De specifikke forpligtelser vedrørende tilgængeliggørelse af data mellem virksomheder, mellem virksomheder og forbrugere og undtagelsesvis mellem virksomheder og offentlige organer i EU-retsakter, der trådte i kraft senest den 11. januar 2024, og delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i henhold til disse EU-retsakter, berøres ikke.

2. Denne forordning berører ikke EU-ret, der i lyset af behov i en sektor, et fælles europæisk dataområde eller på et område af offentlig interesse fastsætter yderligere krav, navnlig vedrørende:

a)	tekniske aspekter af adgang til data

b)	begrænsninger af dataindehaveres ret til at få adgang til eller anvende visse data leveret af brugere

c)	aspekter ud over adgang til og anvendelse af data.

3. Denne forordning berører med undtagelse af kapitel V ikke EU-ret eller national ret, der indeholder bestemmelser om adgang til og tilladelse til anvendelse af data til videnskabelige forskningsformål.

Artikel 45

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 29, stk. 7, og artikel 33, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 11. januar 2024.

3. Den i artikel 29, stk. 7, og artikel 33, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 7, eller artikel 33, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 49

Evaluering og revision

1. Senest den 12. september 2028 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om de vigtigste resultater. I denne evaluering vurderes navnlig:

situationer, der anses for at være situationer, hvor der er et ekstraordinært behov med henblik på denne forordnings artikel 15 og anvendelsen af denne forordnings kapitel V i praksis, navnlig offentlige myndigheders, Kommissionens, Den Europæiske Centralbanks og EU-organers erfaringer med anvendelse af denne forordnings kapitel V, antallet og resultatet af de sager, der er indbragt for den kompetente myndighed i henhold til artikel 18, stk. 5, om anvendelse af denne forordnings kapitel V, som indberettet af de kompetente myndigheder, indvirkningen af andre forpligtelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret med henblik på at efterkomme anmodninger om adgang til oplysninger, indvirkningen af frivillige datadelingsmekanismer såsom dem, som dataaltruistiske organisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) 2022/868, har fastlagt, på opfyldelsen af målene i nærværende forordnings kapitel V og personoplysningers rolle i forbindelse med nærværende forordnings artikel 15, herunder udviklingen af teknologier til beskyttelse af privatlivet

b)	denne forordnings indvirkning på anvendelsen af data i økonomien, herunder på datainnovation, datamonetariseringspraksis og dataformidlingstjenester samt på datadeling inden for de fælles europæiske dataområder

c)	tilgængeligheden og anvendelsen af forskellige kategorier og typer af data

d)	udelukkelsen af visse kategorier af virksomheder som berettigede i henhold til artikel 5

e)	fraværet af enhver indvirkning på intellektuelle ejendomsrettigheder

indvirkningen på forretningshemmeligheder, herunder på beskyttelsen mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse heraf, samt indvirkningen af den mekanisme, der gør det muligt for dataindehavere at afvise brugeres anmodninger i henhold til artikel 4, stk. 8, og artikel 5, stk. 11, så vidt muligt under hensyntagen til eventuel revision af direktiv (EU) 2016/943

g)	om listen over urimelige aftalevilkår, jf. artikel 13, er ajourført i lyset af ny forretningspraksis og den hurtige markedsinnovation

h)	ændringer i kontraktpraksis hos udbydere af databehandlingstjenester, og hvorvidt dette resulterer i tilstrækkelig overensstemmelse med artikel 25

i)	nedsættelsen af de gebyrer, som udbydere af databehandlingstjenester pålægger for skifteprocessen, i overensstemmelse med den gradvise fjernelse af skiftegebyrer i henhold til artikel 29

j)	samspillet mellem denne forordning og andre EU-retsakter af relevans for dataøkonomien

k)	forebyggelsen af ulovlig statslig adgang til andre data end personoplysninger

l)	effektiviteten af den håndhævelsesordning, der kræves i henhold til artikel 37

m)	denne forordnings indvirkning på SMV'er med hensyn til deres innovationskapacitet og tilgængeligheden af databehandlingstjenester for brugere i Unionen og byrden ved at opfylde nye forpligtelser.

2. Senest den 12. september 2028 foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om de vigtigste resultater. Denne evaluering skal vurdere indvirkningen af artikel 23-31, 34 og 35, navnlig med hensyn til prisfastsættelse og mangfoldigheden af databehandlingstjenester, der udbydes i Unionen, med særligt fokus på udbydere, der er SMV'er.

3. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede rapporter.

4. På grundlag af de i stk. 1 og 2 omhandlede rapporter kan Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.

whereas

keyboard_tab Data Act 2023/2854 DA

Data Act 2023/2854 DA